Klar, parat, Berlin!

Allerede inden festivalstart har Berlinalen - sædvanen tro - vist politisk brod.

Med i årets jury sidder nemlig den iranske instruktør Jafar Panahi - og så alligevel ikke. Rent fysisk sidder han nemlig i et iransk fængsel med udsigt til seks år bag tremmer.

Festivalledelsen har ikke desto mindre valgt at beholde hans plads i juryen, ligesom flere af hans film vises på festivalen som protest imod den uretfærdige fængselsdom.

Årets juryformand er skuespillerinden Isabella Rossellini. Siden gennembruddet i Blue Velvet har hun vist mod til at vælge de små, kunstnerisk kompromisløse film.

Spørgsmålet er, om hun vil vise samme mod, når årets konkurrencefilm skal bedømmes. I juryen får hun selskab af blandt andre den canadiske kultinstruktør, stumfilmselsker og kunstner Guy Maddin og Bollywood-stjernen Aamir Khan - på papiret en temmelig broget forsamling!

Åben kamp i hovedkonkurrencen
Seksten film deltager i hovedkonkurrencen, og som altid er det næsten umuligt at spå, hvilken film der vil hjemtage Guldbjørnen - festivalens hovedpris. Traditionelt favoriseres de små film med politiske overtoner.

Den ungarske veteran Béla Tarrs efter sigende sidste film The Turin Horse er en af konkurrencens interessante titler. Som altid hos Béla Tarr lover filmen lange indstillinger, sort-hvid fotografering og næsten ingen dialog. Den fiktive historie tager udgangspunkt i en virkelig hændelse fra 1889, da Friedrich Nietzsche reddede en hest fra pisk.

Han får uden tvivl skarp konkurrence fra den amerikanske Miranda Julys The Future (foto) - hendes kun anden film. I 2005 hev hun hele fire priser med hjem fra Cannes, inklusive Camera d’Or, for sin debutfilm Me And You And Everyone We Know.

Overraskende er der også blevet plads til en animationsfilm i år. Den franske Tales of The Night af Michel Ocelot (Kirikou og troldkvinden) kombinerer gammeldags silhouette-tegninger med 3D-animation.

Debutanter og Hollywood-stjerner
Hollywood repræsenteres af et miks af debutanter og stjerner. Ralph Fiennes er kendt for sine martrede helte (Den engelske patient) og endnu mere martrede skurke (Harry Potter, Schindlers liste), men kan han også instruere?

Med den moderne Shakespeare-filmatisering Coriolanus sætter han sig for første gang bag kameraet. Titelrollen som heltemodig general forvist fra Rom tager han sig selv af, og navne som Brian Cox og Vanessa Redgrave lover skuespil på de høje tangenter.

En anden debuterende instruktør, J.C. Chandor, kan i sin finanskrise-thriller Margin Call mønstre et endnu mere stjernestrøet cast i form af Kevin Spacey, Jeremy Irons, Demi Moore, Paul Bettany og Zach Quinto.

Tabt prestige eller øget mod
Konkurrenceprogrammet domineres i det hele taget af mange uprøvede og ukendte folk.

De færreste på disse breddegrader vil nok spærre øjnene op ved navne som Jonathan Sagall (Lipstikka), Seyfi Teoman (Our Grand Despair), Andres Veiel (Wer wenn nicht wir), Paula Markovitch (El Premio), Ulrich Köhler (Schlafkrankheit) og Alexander Mindadze (Innocent Saturday).

Om det er et udtryk for Berlin-festivalens tabte prestige eller øgede mod vil vise sig. Som regel er der formentlig rigelig med både skidt og kanel i hovedkonkurrencen.

3D a la Herzog
Personligt har jeg især fidus til to film i hovedkonkurrencen.

Sydkoreansk film formår i disse år at vende genrekonventionerne på hovedet, så Lee Yoon-kis absurde drama Come Rain, Come Shine må være en oplevelse værd. Og Victoria Mahoneys Yelling to the Sky lover amerikansk indie-film med hjertet på rette sted.

Det er dog uden for hovedkonkurrencen, at man ofte kan få de største filmoplevelser.

Her finder man blandt andet den tyske enfant terrible Werner Herzogs 3D-dokumentar Cave of Forgotten Dreams og Kevin Macdonald og Ridley Scotts spændende dokumentarprojekt Life in A Day, optaget af almindelige mennesker på én bestemt dag rundt omkring i verden.

En bjørn med vinderchancer
Fem danske film viser flaget på festivalen. Pænt, men ikke helt så fornemt som sidste år med rekorddeltagelsen på otte film, hvor Submarino og En familie var med i hovedkonkurrencen og sidstnævnte tog kritikerprisen med hjem.

Danske børnefilm har traditionelt klaret sig godt i Berlin, og den film, der i år måske kan hive Krystalbjørnen hjem, er 3D-animationsfilmen Den kæmpestore bjørn af debutanten Esben Toft Jacobsen. Filmen, som får Danmarkspremiere i morgen, deltager i børnefilmskonkurrencen Generation Kplus.

Heidi Maria Faissts Frit fald om et smerteligt mor-datter-opgør er med i ungdomskonkurrencen Generation 14plus. Den har selskab af den debuterende Rune Schjøtts Skyskraber - en sorthumoristisk coming-of-age- og kærlighedsfortælling a la Wikke & Rasmussen.

De to film konkurrerer i øvrigt med instruktøren af Hero Zhang Yimous Under The Hawthorn Tree om ungdommelig kærlighed under Kinas Kulturrevolution.

Tunge hoveder og Shooting Stars
Gode vinderchancer i kortfilmkonkurrencen har måske svenske Helena Franks afgangsfilm fra Den Danske Filmskoles animationslinje, Heavy Heads. En film som Ekkos anmelder kaldte ”et socialrealistisk mareridt a la landsmanden Roy Andersson”.

Herudover deltager How Are You om det dansk-norske homoseksuelle kunstnerpar Michael Elmgreen og Ingar Dragset i dokumentarfilm-konkurrencen, og Pilou Asbæk, der sidste år fik sit helt store folkelige gennembrud i DR’s Borgen, profileres som en af årets talentopkomlinge, Shooting Stars.

Coen-brødrenes western True Grit åbner i dag årets festival. De næste ti dage vil Potsdamer Platz og omegn flyde over af glamourøse stjerner, forhåbningsfulde filmskabere in spe og filmoplevelser af bedste og værste skuffe.

Ekko rapporterer hver dag fra Berlinalen 2011.