Panel: Kinesisk debutant fortjener Dox:Award

Uenigheden har været stor i Ekkos internationale kritikerpanel ved Cph:Dox-festivalen. Hver dag har kritikerne uddelt stjerner og skrevet korte anmeldelser, efterhånden som de tolv film i hovedkonkurrencen er blevet vist.

Tre film – Facing War, We Live Here og Sanatorium – har fået alt fra maksimale fire stjerner til bundskraberen én stjerne, og for de fleste film har vurderingerne været forskellige.

Men én ting er halvdelen af det otte personers store panel enig om, nemlig den bedste film, som fortjener Dox:Award.

”En film, jeg gerne vil vende tilbage til gennem hele livet – måske en perfekt én,” skriver Ekkos Frida Marie Damsgaard kort og godt om kinesiske Demin Chengs debutfilm Always.

Filmen skildrer en otteårig poet og hans hårdtarbejdende familie, og stort set alle paneldeltagere er enige om, at det er en bjergtagende oplevelse.

”Et forfinet værk om ungdom på landet, undren og følsomhed, der følger den ensomme unge hovedperson, mens han indfanger sit liv i bjergene i poetiske billeder og lyde,” skriver Nick Bradshaw fra det hæderkronede engelske filmmagasin Sight & Sound og tilføjer:

”Opmærksomheden, fantasien og håndværket er betagende at opleve.”

Sudanske Murtada Elfadl, der på festivalen repræsenterer verdens førende filmbrancheblad Variety, er rørende enig.

”Et meditativt og tålmodigt indblik i en ung digters liv på landet i Kina, gengivet smukt i sort-hvide billeder. Der er poesi i hans ord såvel som i billederne. En selvsikker og bemærkelsesværdig debut,” lyder det fra Murtada Elfadl.

Serbiske Vladan Petkovic fra Documentary Magazine udråber også Always til hovedkonkurrencens bedste.

”En kompleks skildring af det at vokse op efter at have mistet en forælder, hvor instruktøren anvender filmiske virkemidler på en enkel, men bemærkelsesværdigt effektiv måde. Hjerteskærende, men også nøgtern, og i dette paradoks ligger der til sidst en form for håb,” skriver Vladan Petkovic.

Børns øjenåbnende leg
Always har også stjernebarometrets højeste gennemsnit på 3,4 ud af de maksimale 4. Herefter følger med et gennemsnit på 3,2 Thomas Balmès’ À demain sur la lune.

Ingen af de paneldeltagere, der nåede at se filmen, har dog det franske cancerdrama som favorit. Det er derimod tilfældet for filmen med det tredjebedste snit.

The Castle – instrueret af Danny Biancardi, Virginia Nardelli og Stefano La Rosa – er favorit hos bulgarske Savina Petkova, der skriver for europæiske Cineuropa.

”Før jeg så denne film, havde jeg aldrig tænkt, at jeg ville komme til at forstå dokumentarfilm som en kunstform bedst gennem børns leg,” skriver Savina Petkova om filmen, hvor tre børn forvandler en forladt bygning i Palermo til en hemmelig fantasiverden.

Topmøde og krigsbreve
My Dear Théo ligger på en delt fjerdeplads med et snit på 3,0, og det ukrainske krigsdrama fortjener ifølge Ryan Lattanzio fra det amerikanske magasin IndieWire at vinde Dox:Award,

”Den mest personlige dokumentar fra frontlinjerne i Ukraine, som jeg har set. Instruktøren Alisa Kovalenko forvandler det ødelagte landskab og sine egen sjæl til noget overjordisk,” skriver han om filmen, hvor Kovalenko som soldat i krigen mod Rusland skriver breve hjem til sin søn.

Arthur Francks The Helsinki Effect, der handler om et historisk topmøde i 1975 under Den Kolde Krig, har ligesom My Dear Théo et snit på 3,0.

”Denne film handler om alt det, som nutidens NATO ikke er. Storslået diplomati, respekt for grænser og ægte udveksling af mennesker og information skildret via 1975-konferencen, som siges at have ført til den fredelige opløsning af det sovjetiske imperium,” skriver norske Truls Lie fra europæiske Moderne Times Review og udnævner den til sit vinderbud.

Ukrainsk modstandskraft
Gar O’Rourkes Sanatorium handler om en tidskapsel af et tidligere sovjetisk behandlingscenter i Odessa, som ukrainere i dag valfarter til for at blive behandlet.

Filmen må nøjes med et snit på 2,5, men erfarne Wendy Ide fra Screen Daily stemmer på den som vinder af hovedkonkurrencen.

”Sanatorium er elegant struktureret, smukt filmet og krydret med skæv humor. En fantastisk debutfilm, der fanger det ukrainske folks modstandskraft, mens de holder ferie på et forfaldent, sovjetisk helbredelseshotel,” skriver Wendy Ide i sin anmeldelse.

Der er med andre ord ingen af de otte kritikere, som peger på den danske film i hovedkonkurrencen, Christian Sønderby Jepsens Faderen, Sønnerne & Helligånden som en mulig vinder.

Den har et snit på 2,4 – kun én decimal mere end jumbopladsens Facing War – men den får dog fire stjerner fra Ryan Lattanzio fra IndieWire, som tilmed sammenligner familiedramaet med mestrene Ingmar Bergman og Thomas Vinterberg.

Festivalens egen jury har for vane at vælge en helt anden film end dem, Ekkos panel peger på. Om det sker igen i år, får vi svar på i aften, når ceremonien afholdes klokken 19 på Kunsthal Charlottenborg.