Nyhed
26. juli 2023
Kevin Spacey pure frifundet i England

Kevin Spacey var på toppen af karrieren som den manipulerende Frank Underwood i Netflix-serien House of Cards, da han i 2017 blev anklaget for seksuelle overgreb og meget hurtigt cancelled af Hollywood.

Foto: Netflix

Kevin Spacey pure frifundet i England

Skuespilleren Kevin Spacey brød sammen i gråd, da han i England blev frifundet i samtlige ni anklager for seksuelle overgreb og uanstændig opførsel.

Af Claus Christensen

Hvad nok meget få havde regnet med, så er skuespilstjernen Kevin Spacey i dag blevet frikendt for alle ni anklager om upassende opførsel og seksuelle overgreb på fire mænd.

Han blev pure frifundet i alle anklagerne ved Southwark Crown Court i London. Da dommen blev oplæst, brød den ellers hårdkogte skuespiller, som fylder 64 år i dag, sammen i gråd.

Sagerne strækker sig over perioden 2001-2013, der stort set svarer til den tid, hvor amerikaneren var kunstnerisk direktør for teatret The Old Vic i London.

Han blev anklaget for at have bedøvet en ung mand og derefter udført oralsex med manden. Den forbrydelse kunne have givet Spacey livstid, men med blandt andet optagede telefonsamtaler overbeviste han juryen om, at der var tale om samtykke.

I en anden sag anklagede en mand Spacey for at have grebet ham i skridtet gentagne gange. En af gangene skete det, mens manden var fører af en bil på motorvejen, og det var tæt på at have kostet herredømmet over bilen.

Mændene var på vej til et velgørenhedsbal afholdt af den britiske sanger Elton John, som vidnede i retten. Elton John sagde, at Spacey slet ikke har deltaget i festen siden 2001, og det vidneudsagn har uden tvivl haft en betydning for rettens afvisning af anklagen.

Kevin Spacey blev også anklaget for at have kysset en mand i nakken og taget ham i skridtet ved en efterfest i Spaceys lejede hus i Gloucestershire. Spacey har undskyldt sin opførsel, men slog i retten på, at det ikke var et overgreb, men udtryk for beruset klodsethed.

På toppen af filmbranchen
I 2017 var Kevin Spacey ikke bare på toppen af sin karriere, men også på toppen af filmbranchen.

Med sin farligt forførende karisma og mesterlige film som SevenThe Usual Suspects og American Beauty –- de to sidstnævnte indbragte ham hver en Oscar for bedste birolle – regnedes han for måske verdens bedste mandlige filmskuespiller.

Han havde en verdensomspændende succes som den manipulerende og magtbegærlige politiker Frank Underwood i Netflix-serien House of Cards.

Men så fremsatte flere medier anklager om seksuelle overgreb mod storproducenten Harvey Weinstein, der senere fik en lang fængselsstraf. Det blev starten på #MeToo-bevægelsen, og inden længe væltede historierne frem om Kevin Spacey.

Den 46-årige skuspilleren Anthony Rapp beskyldte Spacey for at have gjort seksuelle tilnærmelser, da Rapp i 1986 var fjorten år gammel. Spacey svarede, at han ikke kunne huske hændelsen, men undskyldte, hvis han i fuldskab havde opført sig upassende.

Rapp anlagde sag mod Spacey og krævede 40 millioner dollars i erstatning. Men en amerikansk domstol frikendte i oktober 2022 Spacey. Man fandt ikke, at der var blevet ført bevis for anklagen.  

Hvad nu, Kevin?
Nu er Kevin Spacey en fri mand.

”Jeg vil gerne sige, at jeg er enormt taknemmelig for, at juryen har taget sig tid til at gennemgå alle beviserne og alle kendsgerningerne omhyggeligt, før de nåede frem til beslutningen. Og jeg er ydmyg over dagens resultat,” sagde han til pressen efter dommen.

Men vil Spacey kunne genoptage sin karriere? Hans navn er for altid plettet, og selv om retten har fundet, at han ikke har begået noget ulovligt, tager mange afstand fra hans optræden.

Det er også faldet folk for brystet, at han undervejs har offentliggjort bizarre videoer, hvor han i rollen som Frank Underwood har bedyret sin uskyld. 

Han kan medvirke i mindre film såsom den italienske L’uomo che disegnò Dio. Men de store studier i Hollywood vil næppe turde engagere ham i en film eller serie af frygt for shitstorme, og hvad det kan få af økonomiske konsekvenser for billetsalget og seertallet.

Samme skæbne har en anden stor amerikansk skuespiller, Johnny Depp, fået.

Han vandt på opsigtsvækkende vis retssagen mod sin ekskone Amber Heard i 2022, men på årets Cannes-festival lod han journalisterne vide, at det ikke har bragt ham tilbage i varmen hos de amerikanske filmselskaber.

Kevin Spaceys gråd ved domsafsigelsen var næppe kun lettelsens tårer. Han slap for fængsel og fik bevist, at han ikke er sammenlignelig med Harvey Weinstein. Han vandt retssagen, men omdømmet har lidt ubodelig skade af de talrige sager og meget detaljerede beskrivelser af hans adfærd.

Spørgsmålet er, om der er en appelinstans ved folkets domstol?

Trailer: House of Cards – sæson 5

Relevante artikler

Nyhed
04. nov. 2017
Netflix fyrer Kevin Spacey

Netflix fyrer Kevin Spacey

Serieanmeldelse
27. maj 2017
House of Cards – sæson 5

House of Cards – sæson 5

Nyhed
11. dec. 2025
Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Miss Austen
Serieanmeldelse
11. dec. 2025

Miss Austen

Long Story Short
Serieanmeldelse
10. dec. 2025

Long Story Short

Mira
Biografanmeldelse
10. dec. 2025

Mira

Mand op
Biografanmeldelse
10. dec. 2025

Mand op

Mest læste

Hans film var for grufuld for BBC
Nekrolog
08. dec. 2025

Hans film var for grufuld for BBC

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2
Nyhed
11. dec. 2025

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Ekko
Magasin · oktober 2025

Ekko#99

På forsiden af det nye Ekko slår Sofie Gråbøl ud med en symbolsk knytnæve – 25 år efter Blinkende lygter. Hun har kun ros til overs for Anders Thomas Jensen, men ser med langt mindre begejstring på de krav, der blev stillet til unge kvindelige skuespillere i 1980’erne og 90’erne. ”Det var som en parasit, jeg havde. Uanset hvilken rolle jeg fik i de første mange år af karrieren, var der nøgenscener,” fortæller hun og beskriver en grænseoverskridende oplevelse fra Nattevagten