Nekrolog
08. juni 2018
Kendt tv-kok død
Anthony Bourdain kom vidt omkring i sit rejse- og madprogram Parts Unknown, blandt andet til den naturskønne canadiske ø Newfoundland. Foto | CNN

Kendt tv-kok død

Den amerikanske tv-vært og kendis-kok Anthony Bourdain er gået bort i en alder af 61 år, skriver hans arbejdsgiver CNN.

Af Nicki Bruun

Kokken Anthony Bourdain har lavet madprogrammer fra hele verden i tv-serien Anthony Bourdain: Parts Unknown for nyhedskanalen CNN.

Men nu kommer han desværre ikke til at lave mere mad eller besøge flere lande. Bourdain er fredag blevet fundet død på et hotelværelse i Frankrig, skriver arbejdsgiveren CNN.

Ifølge nyhedsmediet er 61-årige Anthony Bourdain død som følge af selvmord.

Foruden at være kok var Bourdain bogforfatter og tv-personlighed, der har en rolle som sig selv i The Big Short og en kort overgang var med til at forfatte HBO-serien Treme.

Bogen Kitchen Confidential: Adventures in the Culinary Underbelly fra 2000 blev i 2005 til komedieserien Kitchen Confidential, der kørte i tretten afsnit.

Nysgerrig verdensfarer
Ifølge CNN blev Anthony Bourdain fundet på sit hotelværelse fredag morgen af sin gode ven og kokke-kollega Eric Ripert.

Bourdain var i Frankrig for at optage et nyt afsnit af madserien Anthony Bourdain: Parts Unknown, som han siden 2013 har lavet 68 afsnit af.

I serien besøger han forskellige steder i verden og udforsker landenes madkultur med både morsomme og seriøse overvejelser på rejsen.

Serien vandt en Emmy for bedste oplysende serie fire år i træk mellem 2013 og 2016. I seriens første år vandt den desuden Peabody-prisen for værtens nysgerrige måde at undersøge verden på.

Asias atombombe
Ud over adskillige bøger skrev Anthony Bourdain artikler for blandt andre The New Yorker og New York Times.

Foruden kærligheden til mad var han kendt for en kæmpe appetit på al slags kultur. I et program fra Hong Kong fortæller han om sin fascination for filmene af Wong Kar-wai, der er kendt for mesterværket In the Mood for Love.

I 2017 blev Anthony Bourdain kæreste med Asia Argento, der kort efter stod frem som en af anklagerne mod Harvey Weinstein. Da hun for nylig holdt sin tale om seksuelle overgreb ved Cannes-festivalens prisoverrækkelse, var han ved at revne af stolthed, fortalte han for bare fem dage siden.

”Jeg vidste, at det ville blive en atombombe,” sagde Bourdain til internetmediet Indiewire.

”Det var fuldstændigt frygtløst at gå ind i løvens hule og sige, hvad hun gjorde på den måde. Jeg er stolt over at kende én, der har styrken til at gøre sådan noget.”

Relevante artikler

Nyhed
11. dec. 2025
Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Nyhed
10. dec. 2025
TV 2 beklager, men står fast på fyring

TV 2 beklager, men står fast på fyring

Nyhed
09. dec. 2025
Apple Tree Productions lukker

Apple Tree Productions lukker

Miss Austen
Serieanmeldelse
11. dec. 2025

Miss Austen

Long Story Short
Serieanmeldelse
10. dec. 2025

Long Story Short

Mira
Biografanmeldelse
10. dec. 2025

Mira

Mand op
Biografanmeldelse
10. dec. 2025

Mand op

Mest læste

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2
Nyhed
11. dec. 2025

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Apple Tree Productions lukker
Nyhed
09. dec. 2025

Apple Tree Productions lukker

Hans film var for grufuld for BBC
Nekrolog
08. dec. 2025

Hans film var for grufuld for BBC

Ekko
Magasin · oktober 2025

Ekko#99

På forsiden af det nye Ekko slår Sofie Gråbøl ud med en symbolsk knytnæve – 25 år efter Blinkende lygter. Hun har kun ros til overs for Anders Thomas Jensen, men ser med langt mindre begejstring på de krav, der blev stillet til unge kvindelige skuespillere i 1980’erne og 90’erne. ”Det var som en parasit, jeg havde. Uanset hvilken rolle jeg fik i de første mange år af karrieren, var der nøgenscener,” fortæller hun og beskriver en grænseoverskridende oplevelse fra Nattevagten