Nekrolog
16. apr. 2021
Kendt skuespiller dør efter kamp mod kræft
Benhårde tante Polly (Helen McCrory) er i gangsterserien Peaky Blinders ikke til at bide skeer med, men nu er skuespilleren bag gået bort. Foto | BBC

Kendt skuespiller dør efter kamp mod kræft

52-årige Helen McCrory gjorde sig bemærket med roller i tv-serien Peaky Blinders, filmserien om Harry Potter og Lone Scherfigs Their Finest Hour.

Af Nicki Bruun

Helen McCrory spiller i den britiske gangsterserie Peaky Blinders rollen som den kriminelle families benhårde tante Polly.

Hun brænder igennem skærmen, når hun med øjne af stål gør sin vilje gældende. Men nu har kvinden bag tabt kampen mod en usynlig fjende.

Skuespilleren er efter en kræftsygdom gået bort i en alder af blot 52 år. Det skriver hendes mand, skuespilleren Damian Lewis kendt fra serier som Homeland og Billions, på Twitter.

”Jeg er knust over at meddele, at den smukke og stærke kvinde, som Helen McCrory var, efter en heroisk kamp mod cancer er sovet fredeligt ind,” skriver Damian Lewis, der har været gift med kollegaen siden 2007.

”Hun var omgivet i en bølge af kærlighed fra venner og familie. Hun døde, som hun levede. Frygtløst. Vi elsker hende og ved, at vi var heldige med at have hende i vores liv. Hun skinnede så klart.”

Imponerende spændvidde
Helen McCrory blev født i London af forældre fra henholdsvis Wales og Skotland.

Hun startede karrieren på teatret, men i løbet af 90’erne begyndte hun at få roller i en række engelske tv-serier. Sideløbende medvirkede hun også i flere film, og i 2006 gjorde hun sig bemærket med en rolle i The Queen, hvor Helen Mirren spiller den engelske dronning Elizabeth 2.

I 2009 blev hun indlemmet i det populære Harry Potter-univers med rollen som Narcissa Malfoy i seriens sjette film, Harry Potter og halvblodsprinsen.

Skuespilleren er også med i de sidste to film om troldmandens kamp mod ondskaben og medvirker i Lone Scherfigs britiske periodedrama Their Finest Hour fra 2016. Men det var særligt i tv-serier, at Helen McCrory fejrede sine største triumfer.

Hun vandt priser for sin præstation i Peaky Blinders og blev nomineret til flere priser for rollen som Madame Kali i den overnaturlige gyserserie Penny Dreadful.

Hendes sidste optrædener er i serierne Quiz, Roadkill og His Dark Materials, hvor hun med vidt forskellige roller viser en imponerende spændvidde i sit skuespil.

Helen McCrory var troværdig, hvad end hun spillede med i fantasy-universer eller gav liv til en stærk kvinde i fortidens brutale England.

Trailer: Peaky Blinders – sæson 5

Relevante artikler

Serieanmeldelse
18. dec. 2020
Quiz

Quiz

Nyhed
11. dec. 2025
Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Nyhed
10. dec. 2025
TV 2 beklager, men står fast på fyring

TV 2 beklager, men står fast på fyring

Nyhed
09. dec. 2025
Apple Tree Productions lukker

Apple Tree Productions lukker

Miss Austen
Serieanmeldelse
11. dec. 2025

Miss Austen

Long Story Short
Serieanmeldelse
10. dec. 2025

Long Story Short

Mira
Biografanmeldelse
10. dec. 2025

Mira

Mand op
Biografanmeldelse
10. dec. 2025

Mand op

Mest læste

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2
Nyhed
11. dec. 2025

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Apple Tree Productions lukker
Nyhed
09. dec. 2025

Apple Tree Productions lukker

Hans film var for grufuld for BBC
Nekrolog
08. dec. 2025

Hans film var for grufuld for BBC

Ekko
Magasin · oktober 2025

Ekko#99

På forsiden af det nye Ekko slår Sofie Gråbøl ud med en symbolsk knytnæve – 25 år efter Blinkende lygter. Hun har kun ros til overs for Anders Thomas Jensen, men ser med langt mindre begejstring på de krav, der blev stillet til unge kvindelige skuespillere i 1980’erne og 90’erne. ”Det var som en parasit, jeg havde. Uanset hvilken rolle jeg fik i de første mange år af karrieren, var der nøgenscener,” fortæller hun og beskriver en grænseoverskridende oplevelse fra Nattevagten