Nyhed
06. dec. 2015
Keaton og Spotlight triumferer i Gotham
Spotlight med Michael Keaton og Mark Ruffalo blev den store vinder ved Gotham Awards og ligner et varmt Oscar-bud. Foto | Kerry Hayes

Keaton og Spotlight triumferer i Gotham

For andet år i træk er det en Michael Keaton-film, der løber med hovedprisen ved Gotham Awards i New York.

Af Rasmus Stenbæk Iversen

Spotlight med Michael Keaton i hovedrollen blev den store vinder, da filmprisen Gotham Awards for uafhængige film uddeltes i sidste uge.

Filmen blev nemlig både hædret med prisen for bedste film, bedste manuskript og juryens specialpris for bedste rollebesætning.

Det er andet år i træk, at Michael Keaton triumferer ved prisfesten, som afholdes i New York af The Independent Filmmaker Project – den ældste amerikanske organisation for uafhængige filmskabere.

Sidste år var det med Birdman, der både fik prisen for bedste film og bedste mandlige skuespiller – og som efterfølgende strøg helt til tops ved Oscar-uddelingen.

Spotlight blev da også for nylig udråbt til Ekkos foreløbige Oscar-favorit.

Filmen, der får dansk premiere til februar, handler om en gruppe journalister på avisen The Boston Globe, som i starten af årtusindet oprullede en skandale om seksuelt misbrug i den katolske kirke i Massachusetts.

Foruden Michael Keaton har Mark Ruffalo, Rachel McAdams og Liev Schreiber de bærende roller.

Dobbelt dansk islæt
Selv om Gotham Awards hovedsagelig uddeler priser til uafhængige film, regnes den normalt for et af startskuddene til den såkaldte award season.

Her er det med danske øjne værd at notere sig, at hele to priser gik til værker med dansk islæt.

Prisen for bedste dokumentar tilfaldt nemlig til Joshua Oppenheimers The Look of Silence, der netop er kommet på listen til Oscar-nomineringer.

The Look of Silence er en slags efterfølger til The Act of Killing om det omfattende folkemord i Indonesien og er delvist dansk produceret.

Desuden løb tv-serien Mr. Robot med prisen for bedste lange serie, hvis pilotepisode er instrueret af danske Niels Arden Oplev.

Vinderne af Gotham Awards 2015

Bedste film:
Spotlight

Bedste dokumentar:
The Look of Silence

Instruktør-gennembrud:
Jonas Carpignano (Mediterranea)

Bedste manuskript:
Spotlight

Bedste mandlige skuespiller:
Paul Dano (Love & Mercy)

Bedste kvindelige skuespiller:
Bel Powley (The Diary of a Teenage Girl)

Skuespiller-gennembrud:
Mya Taylor (Tangerine)

Juryens specialpris for bedste skuespiller-cast:
Spotlight

Gennembrud for lang serie:
Mr. Robot

Gennembrud for kort serie:
Shugs and Fats

Trailer: Spotlight

Relevante artikler

Tv-anmeldelse
14. sep. 2015
Mr. Robot

Mr. Robot

Nyhed
02. dec. 2014
Keaton triumferer i Gotham

Keaton triumferer i Gotham

Nyhed
11. dec. 2025
Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Nyhed
10. dec. 2025
TV 2 beklager, men står fast på fyring

TV 2 beklager, men står fast på fyring

Nyhed
09. dec. 2025
Apple Tree Productions lukker

Apple Tree Productions lukker

Miss Austen
Serieanmeldelse
11. dec. 2025

Miss Austen

Long Story Short
Serieanmeldelse
10. dec. 2025

Long Story Short

Mira
Biografanmeldelse
10. dec. 2025

Mira

Mand op
Biografanmeldelse
10. dec. 2025

Mand op

Mest læste

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2
Nyhed
11. dec. 2025

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Apple Tree Productions lukker
Nyhed
09. dec. 2025

Apple Tree Productions lukker

Hans film var for grufuld for BBC
Nekrolog
08. dec. 2025

Hans film var for grufuld for BBC

Ekko
Magasin · oktober 2025

Ekko#99

På forsiden af det nye Ekko slår Sofie Gråbøl ud med en symbolsk knytnæve – 25 år efter Blinkende lygter. Hun har kun ros til overs for Anders Thomas Jensen, men ser med langt mindre begejstring på de krav, der blev stillet til unge kvindelige skuespillere i 1980’erne og 90’erne. ”Det var som en parasit, jeg havde. Uanset hvilken rolle jeg fik i de første mange år af karrieren, var der nøgenscener,” fortæller hun og beskriver en grænseoverskridende oplevelse fra Nattevagten