Nyhed
05. apr. 2013
Katolsk sex-skandale bliver til film
Pavesædet i Vatikanet i Rom er mange gange blevet kritiseret for sin manglende stillingstagen til de mange afsløringer af katolske præsters misbrug af børn verden over. Foto | Uoplyst

Katolsk sex-skandale bliver til film

Spielbergs Dreamworks-selskab vil filmatisere The Boston Globes afsløringer af, hvordan den katolske kirke dækkede over pædofile præster.

Af Caroline Thing B. Lundsteen

Katolske præsters foruroligende misbrug af børn har vakt genlyd over hele verden. Nu bliver skandalen til film.

Filmselskabet Dreamworks, der blev stiftet af Steven Spielberg, Jeffrey Katzenberger og David Geffen i 1994, er gået sammen med selskabet Participant og har købt rettighederne til det forløb, der førte til de opsigtsvækkende afsløringer.

”Historien om, hvordan et hold af redaktører og reportere arbejdede for at afsløre sandheden, vil skabe en dramatisk og overbevisende film,” siger Dreamworks’ chef Holly Bario til The Hollywood Reporter.

Lavine af afsløringer
Den kontroversielle film skal beskrive det omfattende journalistiske arbejde, der blev udført af en gruppe medarbejdere på avisen The Boston Globe.

Avisen afdækkede i 2002 den katolske kirkes årelange beskyttelse af amerikanske præster, som havde begået seksuelle overgreb mod børn.

Afsløringerne fik ofre for lignende overgreb til at stå frem og startede en verdensomspændende lavine af afsløringer.

Vant til kontrovers
Manuskriptet skal skrives i et samarbejde mellem Josh Singer og Tom McCarthy. McCarthy, der tidligere har skrevet og instrueret The Visitor og The Station Agent, forventes også at sætte sig i instruktørstolen.

Dreamworks og Participant har tidligere sammen produceret film som Spielbergs Lincoln og den kommende film The Fifth Estate, som handler omWikiLeaks.

Særligt Participant har flere gange tidligere kastet sig ud i projekter forbundet med kontrovers, for eksempel dokumentarfilmene En ubekvem sandhed og Food Inc.

Nekrolog
20. mar. 2026
Ikonisk actionhelt er død

Ikonisk actionhelt er død

Jo Nesbøs Harry Hole
Serieanmeldelse
02. apr. 2026

Jo Nesbøs Harry Hole

Return to Silent Hill
Biografanmeldelse
02. apr. 2026

Return to Silent Hill

Doktor Glas
Biografanmeldelse
26. mar. 2026

Doktor Glas

Mest læste

Robert Redford er død
Nekrolog
16. sep. 2025

Robert Redford er død