En ny generation brød markant igennem ved årets Robert-fest, og over dem alle strålede instruktøren Zinnini Elkington, der er uddannet på Super16 og i 2020 vandt Ekko Shortlist Awards.
Foto | Emil Nicolai HelmsKæmpe Robert-triumf for Zinnini Elkington
Spillefilmdebutanten Zinnini Elkington løb med priserne for bedste film, bedste instruktør og bedste originale manuskript for Det andet offer, mens forhåndsfavoritten Pigen med nålen hjemtog flest statuetter – i alt otte.
På forhånd lignede Pigen med nålen en sikker vinder ved filmbranchens prisfest Robert, der lørdag aften blev afholdt i Tivoli Hotel & Congress Center i København med skuespilleren og instruktøren Marijana Jankovic som vært.
Filmen om Danmarks største seriemorder, Dagmar Overby, var udtaget til hovedkonkurrencen på verdens førende filmfestival i Cannes, Oscar-nomineret i kategorien “bedste internationale film” og solgte som arthouse-film sensationelle 236.308 billetter herhjemme.
Sådan en triumf, der bygger bro mellem smal kunst og bred publikumssucces, er næppe set siden Lars von Triers storhedstid.
Men selv om Pigen med nålen hentede flest priser hjem – i alt otte, primært i tekniske kategorier – trak spillefilmdebutanten Zinnini Elkington det længste strå.
Hospitalsdramaet Det andet offer vandt aftenens tre hovedpriser: bedste spillefilm, bedste instruktør og bedste originale manuskript, som Elkington selv har skrevet.
Filmen er en lavbudgetproduktion udviklet under Filminstituttets talentordning New Danish Screen og fik – i modsætning til Pigen med nålen – ikke premiere på en stor, international festival. Billetsalget på 87.532 var pænt, men langt fra Pigen med nålen.
Alligevel er historien om en katastrofal lægefejl så troværdig og følelsesmæssigt intens, at nærværende magasin tildelte den sjældne seks stjerner – en vurdering, Robert-komitéen på 3.400 medlemmer fra filmbranchen tilsyneladende deler.
”Da jeg begyndte at skrive, troede jeg, filmen handlede om at skabe empati for den fejlbarlige læge. Men det er i virkeligheden en film om empati for det fejlbarlige menneske – og det er vi jo alle,” sagde 37-årige Zinnini Elkington, der var Ekko Shortlist Awards med MeToo-dramaet En flirt i 2020.
Dyrholms ellevte Robert
Özlem Saglanmak blev belønnet med prisen som bedste kvindelige hovedrolle i Det andet offer, hvor hun spiller den plagede læge. Filmen vandt desuden priser for bedste klipning og lyddesign – i alt seks priser.
Besir Zeciri vandt prisen for “bedste mandlige hovedrolle”, selv om hans sårede krigsveteran i Pigen med nålen i realiteten er en birolle. Den charmerende skuespiller kommenterede selv overraskelsen med en tale, der var et forfriskende pust i en Robert-fest præget af patosfyldte hyldester.
Trine Dyrholm vandt sin ellevte Robert-pris for birollen som Dagmar Overby i Pigen med nålen, mens svenske Anders Mossling tog prisen for bedste mandlige birolle som far i Sylvia Le Fanus modigt selvbiografiske debutspillefilm Min evige sommer, der måtte nøjes med denne ene pris.
2025 har været et stærkt filmår med rekordagtige 32 danske spillefilmpremierer i biografen, hvoraf halvdelen blev instrueret af debutanter. En af dem, Ekkos coverstjerne Mathias Broe, var med Sauna nomineret til hele elleve priser, men måtte nøjes med statuetten for bedste adapterede manuskript – en pris, han delte med William Lippert.
Grædefærdig af glæde
25 år efter sin første børnefilm fik Natasha Arthy endelig en Robert i kategorien for Honey, og hun stod på scenen grædefærdig af glæde.
Den for nylig Oscar-nominerede Mr. Nobody mod Putin vandt som forventet prisen for bedste dokumentar, og den amerikanske instruktør David Borenstein holdt en imponerende takketale, der både hyldede filmbranchen og advarede mod fascistiske tendenser i verden.
Filmens rolle som en slags empati-maskine og bolværk mod en stadigt mere krigerisk verden blev en rød tråd gennem showet, der uddelte 32 priser og varede i stive tre og en halv time – plus en lille times spisepause.
Den sidste serie-skuespilpris gik til Jan Linnebjerg for hans portræt af familiefaren i DR’s Generationer. Skuespilleren, der fyldte 66 år samme dag, har i årevis kæmpet for at frigøre sig fra sit Pyrus-nisseimage og et alkoholmisbrug.
“Det allerbedste er at være tilbage i mit elskede fag og få lov til at arbejde,” sagde han til stort bifald fra salen.
Klovn fik med sin tiende sæson den første Robert for bedste korte serie. “Ti sæsoner skulle der alligevel gå. Så kunne I se, at det var rigtigt godt,” konstaterede seriens skuespiller Marcuz Jess Petersen på scenen, hvor Frank Hvam og Casper Christensen iøjnefaldende manglede.
Meget sigende for en aften i en ny generations tegn måtte Anders Thomas Jensens Den sidste viking, hans bedst sælgende film, nøjes med en enkelt publikumspris. Han var tilsyneladende ikke selv tilstede, og den ironi, der er hans varemærke, var næsten helt fraværende i et bevidst empatisk show.
Vinderne af Robert-prisen 2026
Spillefilm
VINDER: Det andet offer, instr. Zinnini Elkington
Den sidste viking, instr. Anders Thomas Jensen
Hjem kære hjem, instr. Frelle Petersen
Pigen med nålen, instr. Magnus von Horn
Sauna, instr. Mathias Broe
Dokumentarfilm
VINDER: Mr. Nobody mod Putin, instr. David Borenstein og Pavel Talankin
Cirkeline & den usynlige tegner, instr. Esther Wellejus
Ensom i Tokyo, instr. Kaspar Astrup Schröder
Mors drenge, instr. Jesper Dalgaard
Testamentet 2 – Faderen, sønnerne og Helligånden, instr. Christian Sønderby Jepsen
Børne- & ungdomsfilm
VINDER: Honey, instr. Natasha Arthy
Børnene fra Sølvgade tager kampen op, instr. Mehdi Avaz
Mira, instr. Marie Limkilde
Smukkere, instr. Mogens Hagedorn
Ternet Ninja 3, instr. Anders Matthesen og Thorbjørn Christoffersen
Instruktør
VINDER: Zinnini Elkington (Det andet offer)
Anders Matthesen og Thorbjørn Christoffersen (Ternet Ninja 3)
Anders Thomas Jensen (Den sidste viking)
Magnus von Horn (Pigen med nålen)
Mathias Broe (Sauna)
Sylvia Le Fanu (Min evige sommer)
Originale manuskript
VINDER: Zinnini Elkington (Det andet offer)
Frelle Petersen (Hjem kære hjem)
Jakob Weis (Det nye år)
Line Langebek og Magnus von Horn (Pigen med nålen)
Sylvia Le Fanu og Mads Lind Knudsen (Min evige sommer)
Adapteret manuskript
VINDER: William Lippert, Mathias Broe (Sauna)
Anders Matthesen (Ternet Ninja 3)
Ditte Hansen og Louise Mieritz (Sult)
Ida Åkerstrøm Knudsen (Mira)
Mette Eike Neerlin & Natasha Arthy (Honey)
Kvindelig hovedrolle
VINDER: Özlem Saglanmak (Det andet offer)
Freja Klint Sandberg (Ingen kære mor)
Jette Søndergaard (Hjem kære hjem)
Mathilde Arcel (Rejseholdet – Det første mord)
Vic Carmen Sonne (Pigen med nålen)
Mandlig hovedrolle
VINDER: Besir Zeciri (Pigen med nålen)
Mads Mikkelsen (Den sidste viking)
Magnus Juhl Andersen (Sauna)
Nikolaj Lie Kaas (Den sidste viking)
Nina Rask (Sauna)
Kvindelig birolle
VINDER: Trine Dyrholm (Pigen med nålen)
Birthe Neumann (Ingen kære mor)
Maria Rossing (Min evige sommer)
Mathilde Arcel (Det andet offer)
Trine Dyrholm (Det andet offer)
Mandlige birolle
VINDER: Anders Mossling (Min evige sommer)
Jesper Christensen (Honey)
Joachim Fjelstrup (Pigen med nålen)
Lars Brygmann (Den sidste viking)
Lars Brygmann (Det nye år)
Fotograf
VINDER: Michal Dymek (Pigen med nålen)
Jacob Møller (Kærlighedens gerninger)
Lasse Frank (Rejseholdet – Det første mord)
Mia Mai Dengsø Graabæk (Det andet offer)
Nicolai Lok (Sauna)
Sebastian Blenkov (Den sidste viking)
Scenograf
VINDER: Jagna Dobesz (Pigen med nålen)
Jette Lehmann (The End)
Nikolaj Danielsen (Den sidste viking)
Nikolaj Danielsen og Agata Trojak (Rejseholdet – Det første mord)
Signe Krab Nymann (Sauna)
Klipper
VINDER: Ania de Sá (Det andet offer)
Agnieszka Glinska (Pigen med nålen)
Emma Lagrelius (Min evige sommer)
Frelle Petersen (Hjem kære hjem)
Nicolaj Monberg og Anders Albjerg Kristiansen (Den sidste viking)
Nicolaj Monberg og Rebekka Lønqvist (Mr. Nobody mod Putin)
Kostumedesigner
VINDER: Malgorzata Fudala (Pigen med nålen)
Benedicte Morre (Sauna)
Emilie Bøge Dresler (Under stjernerne på himlen)
Malgorzata Fudala (Rejseholdet – Det første mord)
Rikke Simonsen (Den sidste viking)
Sminkør
VINDER: Anne Cathrine Sauerberg (Pigen med nålen)
Helena Hørdum (Ingen kære mor)
Henrik Steen (Rejseholdet – Det første mord)
Louise Hauberg Lohmann (Den sidste viking)
Sofie de Mylius (Under stjernerne på himlen)
Lyddesigner
VINDER: Jakob Strandgaard, Catrine Le Dous (Det andet offer)
Eddie Simonsen (Den sidste viking)
Hans Møller (Hjem kære hjem)
Mia Terry (Sauna)
Morten Green og Oskar Skriver (Rejseholdet – Det første mord)
Oskar Skriver og Morten Pilegaard (Pigen med nålen)
Underlægningmusik
VINDER: Frederikke Hoffmeier (Pigen med nålen)
Astrid Fabrin (En plads i manegen)
Christian Vinten (Ternet Ninja 3)
Jenny Rossander (Det andet offer)
Jeppe Kaas (Den sidste viking)
Josefine Skov (Mira)
Original sang
VINDER: Hey Honey (Jesper Mechlenburg, Engelina Andrina Larsen, Mette Eike Neerlin og Natasha Arthy fra Honey)
All the Pretty Boys (Anton Falck fra Sauna)
All These Wilted Trees (Jenny Rossander fra Det andet offer)
Fra mine tanker til min mund (Søren Huss fra Sønnike)
Sidste Omgang (Anders Matthesen, Jonathan Elkjær og Christian Vinten fra Ternet Ninja 3)
Visuelle effekter
VINDER: Peter Hjorth (Pigen med nålen)
Jeppe Bingestam (Rejseholdet – Det første mord)
Peter Hjorth og Hummer Højmark (Det nye år)
Peter Hjorth og Hummer Højmark (Den sidste viking)
Peter Hjorth og Mikael Windelin (The End)
Kortfilm: Fiktion og Animation
VINDER: Korean Bloom (Lin Jo Skytte)
Alt der er tilbage (Malthe Jagd Miehe-Renard)
Mariehøns i benene (Thor Zing)
Ritardando (Selma Sunniva)
Sir Stella (Lina Vain Illalla)
Kortfilm: Dokumentar
VINDER: Min klasse i Grønland (Ulla Søe)
After the Abyss (Keiria Shishay)
Born to Fight (Ala’A Mohsen)
Brødre (Rosa Lie)
Vælkomin heim (Maria Winther Olsen)
Engelsksproget film
VINDER: One Battle After Another (Paul Thomas Anderson)
A Complete Unknown (James Mangold)
A Real Pain (Jesse Eisenberg)
Bugonia (Yorgos Lanthimos)
The Brutalist (Brady Corbet)
Ikke-engelsksproget film
VINDER: I’m Still Here (Walter Salles)
Drømme (Dag Johan Haugerud)
Emilia Pérez (Jacques Audiard)
No Other Land (Basel Adra, Hamdan Ballal, Rachel Szor og Yuval Abraham)
Kærlighed (Dag Johan Haugerud)
Vi har stadig i morgen (Paola Cortellesi)
Kort tv-serie
VINDER: Klovn – sæson 10 (Casper Christensen og Frank Hvam)
Bag enhver mand – sæson 2 (Julie Rudbæk og Jesper Zuschlag)
Familier i Norden (Bashar El-Zouheiri, Christian Gamst Miller-Harris og Milan Ganesan)
Jordemoder mellem liv og død – Otte år senere (Louise Leth)
Scooter Boys (Jonatan Nothlev)
Tv-serie
VINDER: Reservatet (Ingeborg Topsøe og Per Fly)
Carmen Curlers – sæson 3 (Mette Heeno og Natasha Arthy)
Danefæ (Lars K. Andersen og Dagur Kári)
Generationer (Anna Emma Haudal)
Legenden (Frederik Ringtved, Samanou Acheche Sahlstrøm og Adam August)
Kvindelig hovedrolle – tv-serie
VINDER: Clara Dessau (Legenden)
Iben Hjejle (Løgnen)
Lene Maria Christensen (Danefæ)
Maria Rossing (Carmen Curlers – sæson 3)
Marie Bach Hansen (Reservatet)
Mandlig hovedrolle – tv-serie
VINDER: Afshin Firouzi (Legenden)
Anders W. Berthelsen (Danefæ)
Arian Kashef (Familier i Norden)
Frank Hvam (Klovn – sæson 10)
Morten Hee Andersen (Carmen Curlers – sæson 3)
Kvindelig birolle – tv-serie
VINDER: Maria Cordsen (Legenden)
Iben Hjejle (Løgnen)
Lene Maria Christensen (Danefæ)
Maria Rossing (Carmen Curlers – sæson 3)
Marie Bach Hansen (Reservatet)
Mandlig birolle – tv-serie
VINDER: Jan Linnebjerg (Generationer)
Lars Ranthe (Reservatet)
Nicolai Jørgensen (Carmen Curlers – sæson 3)
Nicolas Bro (Legenden)
Simon Sears (Reservatet)
Nordisk Film Biografers Publikumspris
VINDER: Den sidste viking, instr. Anders Thomas Jensen
Børnene fra Sølvgade tager kampen op, instr. Mehdi Avaz
Det andet offer, instr. Zinnini Elkington
Det nye år, instr. Paprika Steen
Hjem kære hjem, instr. Frelle Petersen
Mugge & Super Happy, instr. Mikael Wulff og Anders Morgenthaler
Pigen med nålen, instr. Magnus von Horn
Rejseholdet – Det første mord, instr. Christoffer Boe
Ternet Ninja 3, instr. Anders Matthesen og Thorbjørn Christoffersen
Under stjernerne på himlen, instr. Kasper Gaardsøe
IB-Prisen
Trine Heidegaard (Ternet Ninja-filmene)
Pluto TVs Talentpris
VINDER: Camilla Arlien, instruktør, Hvis jeg dør i dag
Albert Arthur Amiryan, skuespiller, Hele vejen & Generationer
Charlotte Brodthagen, instruktør, Ingen kære mor
Frederik Ringtved, manuskriptforfatter, Legenden
Morten Agerholm Jensen, skuespiller, Sønnike