Nyhed
01. maj 2019
Jørgen Ramskov forlader Radio24syv
Som en af de mest fremtrædende skikkelser i den danske medieverden har Jørgen Ramskov ofte selv stået i rampelyset, når snakken er faldet på danske medier. Foto | DR

Jørgen Ramskov forlader Radio24syv

En af mediebranchens store profiler skifter den kontroversielle radiostation ud med posten som direktør for Producentforeningen.

Af Nicki Bruun

Den politiske storm har raset omkring fremtiden for Radio24syv, og nu er radiokanalen blevet ramt af en overraskende nyhed.

Den administrerende direktør siden 2011 forlader stillingen til fordel for posten som direktør for Producentforeningen, lyder det i en pressemeddelelse fra foreningen, der repræsenterer 122 medlemmer i film- og tv-branchen.

”Danske producenter står over for store muligheder og en del udfordringer. Der er sprudlende aktivitet i film- og tv-branchen, og vækstpotentialet for spil er enormt,” udtaler Jørgen Ramskov i pressemeddelelsen og fortsætter:

”Min ambition er at samle og forene både producenter og fagligheder, så hele branchen i fremtiden vil stå endnu stærkere – og så glæder jeg mig til at kæmpe medlemmernes sag.”

Hvad det betyder for fremtiden i Radio24syv, melder historien foreløbigt ikke noget om. Ramskov tiltræder sin nye stilling, når han har færdiggjort sine opgaver på radiostationen, dog senest 1. november.

Store forventninger
62-årige Jørgen Ramskov tager over fra Klaus Hansen, der tidligere i år fandt nye græsgange som direktør for den regionale filmfond FilmFyn.

Jørgen Ramskov, der er uddannet journalist fra Journalisthøjskolen i Aarhus, har tidligere været på DR, hos Det Danske Filminstitut, produktionsselskabet Nimbus Film og haft bestyrelsesposter i filmbranchen. Han har også fungeret som skribent af den faste Box office-side i Ekkos trykte magasin.

Producentforeningen glæder sig over at have fået en af mediebranchens profiler som ny direktør.

”Med Jørgen Ramskovs indsigter og erfaring fra flere grene af vores medlemsskare – både fra Filminstituttet, tv, radio og som filmproducent – er han en stærk profil til stillingen som ny direktør for Producentforeningen,” udtaler formanden for bestyrelsen, Fredrik Hillerbrand.

”Vi har naturligvis store forventninger til ham og er glade for at have ham ombord, når arbejdet med blandt andet at sikre rettigheder samt forbedre producenternes generelle produktionsvilkår skal kæmpes videre.”

Relevante artikler

Nyhed
07. jan. 2019
Filmdirektør rykker til Fyn

Filmdirektør rykker til Fyn

Nyhed
11. dec. 2025
Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Nyhed
10. dec. 2025
TV 2 beklager, men står fast på fyring

TV 2 beklager, men står fast på fyring

Nyhed
09. dec. 2025
Apple Tree Productions lukker

Apple Tree Productions lukker

Miss Austen
Serieanmeldelse
11. dec. 2025

Miss Austen

Long Story Short
Serieanmeldelse
10. dec. 2025

Long Story Short

Mira
Biografanmeldelse
10. dec. 2025

Mira

Mand op
Biografanmeldelse
10. dec. 2025

Mand op

Mest læste

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2
Nyhed
11. dec. 2025

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Apple Tree Productions lukker
Nyhed
09. dec. 2025

Apple Tree Productions lukker

Hans film var for grufuld for BBC
Nekrolog
08. dec. 2025

Hans film var for grufuld for BBC

Ekko
Magasin · oktober 2025

Ekko#99

På forsiden af det nye Ekko slår Sofie Gråbøl ud med en symbolsk knytnæve – 25 år efter Blinkende lygter. Hun har kun ros til overs for Anders Thomas Jensen, men ser med langt mindre begejstring på de krav, der blev stillet til unge kvindelige skuespillere i 1980’erne og 90’erne. ”Det var som en parasit, jeg havde. Uanset hvilken rolle jeg fik i de første mange år af karrieren, var der nøgenscener,” fortæller hun og beskriver en grænseoverskridende oplevelse fra Nattevagten