Nyhed
24. okt. 2019
Leth til verdens førende dokumentarfestival
Jørgen Leth kæmper på sine ældre dage med svigtende balanceevne, og det udforsker han i sin nye dokumentar, hvor han kommer rundt omkring i verden. Foto | Danish Documentary

Leth til verdens førende dokumentarfestival

Tre danske film er udtaget til konkurrencer på dokumentarfestivalen IDFA i Amsterdam, hvor Jørgen Leths ”testamente”-film Jeg går skal dyste om hovedprisen.

Af Frederik Hoff

Ekko varslede forleden, at den danske dokumentarinstruktør og cykelsportskommentator Jørgen Leth ville få en stor, international premiere på sin nye dokumentar, der bærer titlen Jeg går.

Nu er det officielt, at filmen er udtaget til hovedkonkurrencen på verdens største dokumentarfestival, nemlig International Documentary Film Festival Amsterdam.

Samme festival, hvor 82-årige Leth i øvrigt skal modtage æresprisen Lifetime Achievement Award.

Det er tredje gang, instruktøren er i hovedkonkurrencen på festivalen. Tidligere har han konkurreret med den kontroversielle Det erotiske menneske og De fem benspænd, som Leth lavede sammen med Lars von Trier – uden dog at vinde.

Ung mor i USA
Jeg går beskæftiger sig med Jørgen Leths personlige oplevelse af alderdommen og især hans liv efter jordskælvet i Haiti, hvor han har kæmpet med balanceevnen.

Den anden danske konkurrenceudtagelse er Eva Marie Rødbro, som deltager i festivalens konkurrence for debutdokumentarer. Hun stiller op med sin første lange dokumentar I Love You I Miss You I Hope I See You Before I Die.

Filmen beskæftiger sig med pigen Betty, der er en ung mor under fattigdomsgrænsen i det vestlige USA.

Shortlist-talent
Med sin debutfilm fra Den Danske Filmskole, Os der valgte mælkevejen, blev instruktøren nomineret for bedste dokumentar ved Ekko Shortlist Awards 2016.

Filmen om unge kvinder fra Københavns Vestegn blev senere til den populære DR-serie Prinsesser fra blokken.

En sejr for Rødbro vil være den tredje danske debutvinder af konkurrencen på blot fire år. I 2016 løb Sine Skibsholt med prisen for Dem vi var, og året efter vandt Simon Lereng Wilmont selvsamme pris for Olegs krig.

Wilmont er også i konkurrence i år, hvor hans børnedokumentar Fugledrengen deltager i festivalens Competition for Kids & Docs.

Relevante artikler

Nyhed
22. okt. 2019
Jørgen Leths testamente

Jørgen Leths testamente

Tv-anmeldelse
05. dec. 2016
Prinsesser fra blokken

Prinsesser fra blokken

Relateret film

Nyhed
31. jan. 2026
Kæmpe Robert-triumf for Zinnini Elkington

Kæmpe Robert-triumf for Zinnini Elkington

Spillefilmdebutanten Zinnini Elkington løb med priserne for bedste film, bedste instruktør og bedste originale manuskript for Det andet offer, mens forhåndsfavoritten Pigen med nålen hjemtog flest statuetter – i alt otte.

Nyhed
30. jan. 2026
Deluca har opsagt sine medarbejdere

Deluca har opsagt sine medarbejdere

Melania
Biografanmeldelse
31. jan. 2026

Melania

Heated Rivalry
Serieanmeldelse
29. jan. 2026

Heated Rivalry

Greenland 2: Migration
Biografanmeldelse
29. jan. 2026

Greenland 2: Migration

Mest læste

Kæmpe Robert-triumf for Zinnini Elkington
Nyhed
31. jan. 2026

Kæmpe Robert-triumf for Zinnini Elkington

Deluca har opsagt sine medarbejdere
Nyhed
30. jan. 2026

Deluca har opsagt sine medarbejdere