Fernisering
08. sep. 2014
Jørgen Leth & Simon Staho signerer Ekko-dvd
Den legende Jørgen Leth (tv.) og den strengt disciplinerede Simon Staho er umiddelbart modsætninger, men i filmprojektet Jørgen Leth – fem undersøgelser har de fundet ind til hinanden. Foto | Robin Skjoldborg

Jørgen Leth & Simon Staho signerer Ekko-dvd

Simon Staho har remixed Jørgen Leths film og digte og skabt fem originale kunstfilm, som udkommer eksklusivt med nyt Ekko og signeres af kunstnerne på galleri The Other Space i København tirsdag 9. september kl. 16-19.

Af Claus Christenesn

Jørgen Leth er den ubekymrede æstetiker og levemand, der kommenterer cykelløb, skriver digte og instruerer film, køber Armani-jakkesæt og tager kokkens datter, når det passer ham.

Sådan er den udbredte forestilling om en af vor tids mest markante kulturpersonligheder. Men nu er hans 35 år yngre instruktørkollega, Simon Staho, gået på opdagelse i Leths værk – billede for billede, linje for linje – og fundet en anden side: vreden, angsten, sammenbruddet og den forladte elskers smerte.

Resultatet er Jørgen Leth – fem undersøgelser, der er collager af klip fra Jørgens Leths film og digte gennem mere end 50 år.

Alle ord og billeder er skabt af Jørgen Leth, der også lægger stemme til, men Simon Staho har sat dem sammen på en ny og overraskende måde. Det er en kunstners blik på en anden kunstner.

”Jeg har villet tage Jørgen Leth på ordet. Kunstneren må stå til ansvar for sit værk,” forklarer Simon Staho om Den hvide mand, den første af dvd'ens fem film.

I Den hvide mand læser Leth op af Stahos collagetekst, som har omkvædet: ”Den hvide mand knepper den sorte kvinde,” mens billedsiden er samlejescenen fra Det erotiske menneske mellem Leth og hans haitianske kæreste i ekstrem slowmotion.

”Da jeg så den tekst, blev jeg først lidt forfærdet over opgaven,” siger Jørgen Leth. ”Men jeg har valgt at sætte mig selv på spil i respekt for Simon Stahos mod. Jeg kan godt lide, at han isolerer nogle elementer og går hele vejen med dem. Det er, som om han søger det magiske i stilhedens verden.”

De øvrige fire titler på dvd’en er: Sort sne, Andy Warhol Easts a Burger, I Destroy You with My Machine og Der er ikke andet end det der er.

De to kunstnere signerer deres fælles Ekko-dvd tirsdag 9. september kl. 16-19 i galleri The Other Space, Bredgade 28, i København. Filmene vises i galleriet til og med lørdag 13. september.

Dvd’en udkommer med det nye nummer af Ekko, der er på gaden 10. september. Magasinet kan bestilles her og købes i butikker over hele landet.

Nyhed
11. dec. 2025
Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Nyhed
10. dec. 2025
TV 2 beklager, men står fast på fyring

TV 2 beklager, men står fast på fyring

Nyhed
09. dec. 2025
Apple Tree Productions lukker

Apple Tree Productions lukker

Miss Austen
Serieanmeldelse
11. dec. 2025

Miss Austen

Long Story Short
Serieanmeldelse
10. dec. 2025

Long Story Short

Mira
Biografanmeldelse
10. dec. 2025

Mira

Mand op
Biografanmeldelse
10. dec. 2025

Mand op

Mest læste

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2
Nyhed
11. dec. 2025

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Apple Tree Productions lukker
Nyhed
09. dec. 2025

Apple Tree Productions lukker

Hans film var for grufuld for BBC
Nekrolog
08. dec. 2025

Hans film var for grufuld for BBC

Ekko
Magasin · oktober 2025

Ekko#99

På forsiden af det nye Ekko slår Sofie Gråbøl ud med en symbolsk knytnæve – 25 år efter Blinkende lygter. Hun har kun ros til overs for Anders Thomas Jensen, men ser med langt mindre begejstring på de krav, der blev stillet til unge kvindelige skuespillere i 1980’erne og 90’erne. ”Det var som en parasit, jeg havde. Uanset hvilken rolle jeg fik i de første mange år af karrieren, var der nøgenscener,” fortæller hun og beskriver en grænseoverskridende oplevelse fra Nattevagten