Nekrolog
22. juni 2020
Joel Schumacher er død
Der var ikke mange anmelderroser til Joel Schumachers film om den maskerede hævner Batman, men publikum gik i biografen og gjorde instruktørens film til succeser. Foto | uoplyst

Joel Schumacher er død

Den amerikanske instruktør bag Batman-film og et lille mesterværk efterlader sig en filmografi fuld af meget forskellige film i alle genrer.

Af Nicki Bruun

Den amerikanske instruktør, manuskriptforfatter og producer Joel Schumacher er død efter en mangeårig kamp mod kræft. Han blev 80 år gammel, skriver internationale medier. 

Joel Schumacher startede som kostumedesigner, men slog i 1980’erne sit navn fast som instruktør med ungdomsfilmene St. Elmo’s Fire og The Lost Boys

Han blev for alvor kendt, da han i 90’erne overtog ansvaret for at lave Batman-film fra Tim Burton og kvitterede med Batman Forever og Batman & Robin fra henholdsvis 1995 og 1997. 

I sidstnævnte indtager George Clooney hovedrollen som den retfærdige kriminalitetsbekæmper og fortalte i et interview, at han havde forsøgt at spille figuren, som om han var bøsse. 

Åbent homoseksuelle Joel Schumacher var særdeles stolt over sin seksualitet og hævdede i et interview sidste år, at han havde haft sex med op imod 20.000 mænd. 

Grum vold i Los Angeles
Joel Schumacher nåede i sin karriere at instruere en lang række meget forskellige film. De tæller titler som sadisme-thrilleren 8MM med Nicolas Cage, spionkomedien Bad Company og musical-filmatiseringen The Phantom of the Opera.

Ofte var de mere populære ved billetlugerne end blandt anmelderne – som for eksempel gyseren Flatliners fra 1990. Den forsøgte danske Niels Arden Oplev senere at genindspille, men resultatet blev intenst hadet af kritikerne.

Joel Schumacher stod også bag nogle decideret forrygende film. Hans bedste er nok Falling Down fra 1993, hvor filmen fik verdenspremiere på Cannes-festivalen.

Michael Douglas spiller rollen som en mand, der er fraskilt, arbejdsløs og på alle måder knækket af livet.

Han forlader irriteret sin bil midt i en trafikprop og går i stedet gennem Los Angeles, hvor han møder en bande og bliver ydmyget på en fastfood-restaurant. Men så tager han sagen i egen hånd og begynder at skyde løs – en pendant til de hævnende massemordere, som virkeligheden har budt på talrige eksempler på.

De seneste år instruerede Joel Schumacher blandt andet to afsnit af vennen David Finchers Netflix-serie House of Cards.

Nyhed
31. jan. 2026
Kæmpe Robert-triumf for Zinnini Elkington

Kæmpe Robert-triumf for Zinnini Elkington

Spillefilmdebutanten Zinnini Elkington løb med priserne for bedste film, bedste instruktør og bedste originale manuskript for Det andet offer, mens forhåndsfavoritten Pigen med nålen hjemtog flest statuetter – i alt otte.

Nyhed
30. jan. 2026
Deluca har opsagt sine medarbejdere

Deluca har opsagt sine medarbejdere

Melania
Biografanmeldelse
31. jan. 2026

Melania

Heated Rivalry
Serieanmeldelse
29. jan. 2026

Heated Rivalry

Greenland 2: Migration
Biografanmeldelse
29. jan. 2026

Greenland 2: Migration

Mest læste

Kæmpe Robert-triumf for Zinnini Elkington
Nyhed
31. jan. 2026

Kæmpe Robert-triumf for Zinnini Elkington

Deluca har opsagt sine medarbejdere
Nyhed
30. jan. 2026

Deluca har opsagt sine medarbejdere