Nyhed
16. okt. 2008
Jetsetter i overhalingsbanen

Jetsetter i overhalingsbanen

Kom til Ekko-reception i Grand og se kultfilmen 'Ronnie Rocket'.

Af Claus Christensen

Han pakker kufferten i Mads Nørgaard-butikken, fordi det er nemmere at købe nye skjorter end at stryge dem, og han tager på sviptur til Stockholm, fordi det er dårlig stil at feste i samme by hver weekend.

"Hellere en sjov stakkel end bare en stakkel," siger Ronnie Rocket og genkender sig selv i et nummer af Depeche Mode, hvis gruppemedlemmer tilhører hans personlige vennekreds.

Maiken Wexøs underholdende film om reklamemanden, som lavede den mest sete bannerannonce i 90'erne med en nøgen Tina Kjær, er kult i filmkredse. Filmen går tæt på et jetset-miljø med sex, penge, champagne & oneliners og er en pioner inden for reality-tv.

Ronnie Rocket fra 1997 er en af de syv dokumentarfilm, som Ekkos redaktion - til dvd'en Dokumentar Best Of - har udvalgt blandt 56 afgangsfilm fra Filmskolens TV-Uddannelse siden begyndelsen i 1992.

Kom til Ekko-reception og se Ronnie Rocket onsdag den 22. oktober kl. 20.30 i Grand Teatret, Mikkel Bryggers Gade 8, København K.

Filmen introduceres af Maiken Wexø, der i 80'erne blev kendt som vært på MTV og i dag er programchef på TV 2 Networks. Efter filmen byder vi på procentstærk alkohol og det nye nummer af magasinet, inklusive dvd, til særpris 40 kr.

Arrangementet er gratis. Der er et begrænset antal pladser. Billetter bestilles hos Grand Teatret på telefon 3318 1170.

Nekrolog
20. mar. 2026
Ikonisk actionhelt er død

Ikonisk actionhelt er død

Jo Nesbøs Harry Hole
Serieanmeldelse
02. apr. 2026

Jo Nesbøs Harry Hole

Return to Silent Hill
Biografanmeldelse
02. apr. 2026

Return to Silent Hill

Doktor Glas
Biografanmeldelse
26. mar. 2026

Doktor Glas

Mest læste

Tim Burtons film
Top 10
10. mar. 2015

Top 10: Tim Burtons film

Robert Redford er død
Nekrolog
16. sep. 2025

Robert Redford er død