Nyhed
09. juli 2019
Jesus kommer til næste år
Med sit lilla tøj, et hårnet og usvigelige dansetrin er Jesus Quintana (John Turturro) en af de mest mindeværdige figurer i The Big Lebowski. Nu vender han snart tilbage. Foto | Roger Deakins

Jesus kommer til næste år

John Turturro er omsider ved at være klar med sin uofficielle spin-off af Coen-brødrenes kultkomedie The Big Lebowski, hvor skuespilleren udforsker det kvindelige mysterium.

Af Nicki Bruun

Over tyve år er gået, siden The Dude første gang nød en White Russian og fik pis på sit gulvtæppe, der ellers bandt rummet så pænt sammen.

I Coen-brødrenes kultkomedie The Big Lebowski fra 1998 møder vi også den øjensynligt pædofile bowling-entusiast Jesus Quintana. Med sin outrerede påklædning og opførsel er han en af filmens mest mindeværdige figurer, og nu kan han snart opleves på det store lærred igen.

Allerede i starten af næste år er der nemlig amerikansk premiere på John Turturros spin-off af nyklassikeren. Foruden at gentage sin rolle som Jesus har skuespilleren også selv skrevet manuskriptet og instrueret filmen.

Tidligere gik den under titlen Going Places, men filmen har nu skiftet navn til The Jesus Rolls, skriver branchemediet Indiewire.

”Det føles som et godt tidspunkt at skabe en grænseoverskridende film om dumheden blandt mænd, der fejlagtigt forsøger bedre at forstå det kvindelige mysterium,” udtaler John Turturro i en pressemeddelelse.

Ingen orgasme
The Jesus Rolls
blev optaget allerede i 2016, men John Turturro fortalte for nylig den britiske avis The Independent, at han havde kæmpet med historien i klipperummet.

Nu er han dog tilfreds med filmen, der foruden ham selv har Bobby Cannavale, Audrey Tautou, Jon Hamm og Susan Sarandon på rollelisten.

Handlingen centrerer sig omkring et trekløver spillet af Turturro, Cannavale og Tautou. De har gang i et seksuelt spil, mens de er på flugt fra myndighederne og en skydegal frisør.

John Turturro har tidligere fortalt, at filmen er inspireret af franske Bertrand Bliers sexkomedie De to frække fra 1974. Her bortfører to småkriminelle mænd en ung kvinde, som de er meget kede af ikke kan få orgasme.

Det vides ikke, hvornår The Jesus Rolls vil kunne ses herhjemme.

Relevante artikler

Nyhed
31. jan. 2026
Kæmpe Robert-triumf for Zinnini Elkington

Kæmpe Robert-triumf for Zinnini Elkington

Spillefilmdebutanten Zinnini Elkington løb med priserne for bedste film, bedste instruktør og bedste originale manuskript for Det andet offer, mens forhåndsfavoritten Pigen med nålen hjemtog flest statuetter – i alt otte.

Nyhed
30. jan. 2026
Deluca har opsagt sine medarbejdere

Deluca har opsagt sine medarbejdere

Melania
Biografanmeldelse
31. jan. 2026

Melania

Heated Rivalry
Serieanmeldelse
29. jan. 2026

Heated Rivalry

Greenland 2: Migration
Biografanmeldelse
29. jan. 2026

Greenland 2: Migration

Mest læste

Kæmpe Robert-triumf for Zinnini Elkington
Nyhed
31. jan. 2026

Kæmpe Robert-triumf for Zinnini Elkington

Deluca har opsagt sine medarbejdere
Nyhed
30. jan. 2026

Deluca har opsagt sine medarbejdere