”Backgammon er en metafor for livet”

Navnet Danny Thykær ringer formentlig ikke nogen klokke hos selv den mest filminteresserede.

Sidste år lavede Thykær sin film Backgammon, som han selv skrev, instruerede og spillede hovedrollen i. Filmen er blevet til uden økonomisk støtte fra Filminstituttet, og den har indtil videre levet et stille liv hjemme i Danmark.

I udlandet har filmen dog fået både ros og priser på diverse festivaler, især i USA. Og endelig er Backgammon netop blevet vist som en del af programmet på Cph Pix.

Vi mødte Danny Thykær en regnvejrsdag på Vesterbro for at tale om at lave en film uden for det etablerede støttesystem.

”Jeg har altid været fascineret af fortabte sjæle. Jeg har en kæmpe familie, blandt andet fra Israel, som altid har spillet meget backgammon, og det er et af de få spil i verden, hvor oddsene skifter sindssygt tit,” fortæller Danny Thykær og fortsætter:

”I spil kan man normalt enten vinde, tabe eller spille uafgjort, men ikke i backgammon. Jeg ville bruge spillet som en metafor for livet.”

Manden i parken
I Backgammon lever den ensomme og tyngede Erik det meste af sit liv i en park, hvor han spiller backgammon med folk. Da han møder pigen Maya, sættes en række begivenheder i gang, der kommer til at ændre hans liv.

”Jeg ville gerne have, at parken i filmen havde en Central Park-feel (park i New York, red.). Jeg har rejst meget og set de her backgammon-spillere, der sidder rundt omkring i parker, og de er næsten altid mænd. Det har altid fascineret mig, hvorfor de sidder der. Hvad har han lavet i sit liv før?”

Danny Thykær spiller selv rollen som Erik, og han har tumlet med idéen til filmen længe:

”Jeg brugte tre år på at lege med historien og havde en masse tanker og noter, og så satte jeg det sammen til det manuskript, der ligger til grund for filmen.”

”Jeg ville gerne fortælle historien både på en dansk måde, men også på en udenlandsk måde. Jeg kunne mærke på mig selv, at det var nu, det skulle være, fordi jeg havde så meget lyst. Samtidig er det selvfølgelig ikke en én-mands-ting, men en holdindsats.”

Kombineret instruktør og hovedrolle
Igennem hele sit liv har Danny Thykær spillet skuespil på teatret, tv og i film. Men det var overraskende nemt at supplere skuespillet med rollen som både instruktør, manuskriptforfatter og producer. Tiden var rigtig, ifølge Thykær:

”Jeg ville gerne sætte mit aftryk på skuespillet og måden at lave historien på.”

”Min kæreste troede, at jeg var ved at gå ned med stress. Jeg havde sedler overalt i lejligheden. Jeg lavede lister til kostumer, til scenografen, til hår og make-up, så jeg hele tiden havde styr på det.”

”I bund og grund skrev jeg historien, fordi jeg gerne ville instruere og spille hovedrollen, og fordi jeg gerne ville samle nogle dygtige mennesker omkring mig. Når man løfter fælles, kan man også skabe nogle ting. Og som det er med kunst, vil nogen elske det, og andre vil hade det. Det må man acceptere – ellers skal man ikke være kunstner.”

Inspireret af Eastwood
Selvom budgettet satte sine begrænsninger, havde Thykær klare ambitioner for filmens visuelle udtryk.

”Jeg ville gerne have, at publikum oplevede det nærvær, et menneske som Erik kæmper eller ikke kæmper med. Derfor snakkede vi om Gran Torino og No Country for Old Men, som selvfølgelig er store titler, vi ikke havde penge eller udstyr til, men som inspirerede os i forhold til visualisering. Det er historier, hvor det, der foregår i billedet, er vigtigere end selve billedet.”

”En af mine yndlingsfilm er Mine aftener i Paradis, som er vildt flot filmet, men man lægger altid mest mærke til det liv, der er i billedet. Jeg var ude efter livet og det ægte i billedet.”

Hjemmelavet film
Herhjemme vækker Backgammon nu især opsigt, fordi den er produceret af Thykær og hans hold helt uden økonomisk filmstøtte, som en vaskeægte indie-film.

”Jeg er glad for, at Backgammon har været oppe mod meget større film med kæmpe budgetter på festivalerne. Det er fedt, at den kommer ud i verden, og at folk tager den til sig. Så kan man ikke forlange mere.”

Ifølge Thykær har amerikanerne især taget godt imod filmen, fordi den har en meget amerikansk tone.

”Amerikanerne har virkelig taget den til sig, og vi har været til mange succesfulde visninger, hvor publikum blev berørt. De respekterer og elsker det med opofrelsen for en anden person. Backgammon passer måske i virkeligheden bedre til USA.”

Med Cph Pix er Backgammon dog nu blevet vist på en dansk filmfestival for et dansk publikum.

”Heldigvis støtter Cph Pix jo film, som ikke nødvendigvis er lavet i det etablerede støttesystem. Det er sindssygt fedt at være en del af det officielle program. Vi har jo normalt ikke råd til at lægge 16.000 kr. for en biograf, så det er en kæmpe gave. Vi er meget taknemmelige for den modtagelse, Backgammon har fået i Danmark indtil videre.”