Jeg er ensom som de store krigsherrer
Guldpalme-kandidaten Nicolas Winding Refn lægger ikke fingrene imellem i frokostsamtale med Mads Brügger og Mikael Bertelsen i det nye nummer af Ekko, der har et helt tema om Cannes-festivalen.
”Du kommer aldrig til at spise frokost i denne by igen.”
Sådan lød udfordringen fra Mads Brügger og Mikael Bertelsen, da de satte Nicolas Winding Refn stævne på dagen, hvor instruktørens Only God Forgives blev udtaget til Cannes.
Mellem østers, unghanebryst og kalvetartar taler Refn om filmens opgør med moderdyret, sin egen ensomhed, og hvilken skæbne der venter ham ifølge en chilensk-fransk kultinstruktørs tarotkort. Han lægger ikke fingrene imellem, når han beretter om sin foragt for danske kulturskribenter, om hvordan han snød pengemændene, da han lavede Drive, og om sit syn på Lars von Trier.
”Det er ligesom med The Rolling Stones. Man tænker: Er det ikke på tide at gå på pension?” siger Refn og indrømmer, at han tog kraftigt afstand fra Triers uheldige Hitler-udtalelser i Cannes 2011 for at gavne sin egen karriere.
”Men Lars ville jo have gjort det samme. Det er ikke så forskelligt fra de ting, Lars har gjort for at få den status, han har i dag.”
Forbilledet Anders Fogh
Refn beskriver sig selv som en krigsherre i en benhård, international filmbranche, hvor alt handler om penge. I kunstens tjeneste prøver han hele tiden at være ti skridt foran, og hans forbilleder er Anders Fogh Rasmussen og Margaret Thatcher.
Succesen har ikke givet nye venner – tværtimod. ”Min bekendtskabskreds består udelukkende af folk, som jeg kan få noget ud af rent arbejdsmæssigt,” siger han ærligt.
I interviewet kommer Nicolas Winding Refn også med en usædvanlig forklaring på, hvorfor det ellers lovende projekt The Dying of the Light og samarbejdet med Harrison Ford faldt fra hinanden. Og om, hvordan han blev ydmyget af Robert De Niro, der inviterede ham til New York blot for at give ham en kold skulder.
”Han kom i sin regnfrakke og lignede en mand, der går på pornobar, en pornobiografsmand, med hatten helt ned over ørerne.”
Læs det tretten siders lange interview med Danmarks kandidat til Den Gyldne Palme i Ekko #61, der er på gaden 17. maj. I nummeret sætter vi fokus på verdens vigtigste filmfestival med et helt tema.
Only God Forgives har verdenspremiere i Cannes 22. maj og dansk premiere 30. maj.
