Nekrolog
31. juli 2017
Jeanne Moreau er død
Jeanne Moreau (tv.) vil især blive husket for sin livsbekræftende rolle som den impulsive Catherine i Francois Truffauts Jules og Jim. Foto | Raymond Cauchetier

Jeanne Moreau er død

Den franske skuespiller, der er kendt for sin rolle i trekantsklassikeren Jules og Jim, er gået bort i en alder af 89 år.

Af Nicki Bruun

Selv hvis man kun har et overfladisk kendskab til fransk film, har man højst sandsynligt set en film med Jeanne Moreau.

Hun blev et af ansigterne udadtil for den franske nybølge med sin rolle som Cathrine i Francois Truffauts Jules og Jim fra 1962. Men en stjerne i fransk film blev Moreau allerede fire år forinden med rollen i Louis Malles debutfilm Ascenseur pour l'échafaud samt den efterfølgende De elskende fra samme år.

I dag er Jeanne Moreau gået bort i en alder af 89 år, oplyser de franske myndigheder og hendes agent ifølge flere internationale medier.

Moreau spillede skuespil næsten indtil sin død, og det forlyder ikke, hvad dødsårsagen er.

Hyldet i Frankrig
Jeanne Moreau blev født i 1928 i Paris. Faren var fransk, moren engelsk. Hun startede sin karriere med roller på teatret og begyndte i 50’erne at få roller i en lang række film.

Hyldesten af skuespilleren er allerede væltet ind fra nær og fjern. Den franske præsident Emmanuel Macron kalder på Twitter Moreau for ”en legende i film og teater, en kunstner med absolut frihed i livets hvirvelvind”.

Jeanne Moreau vandt utallige priser i løbet af sin lange karriere. Allerede i 1960 vandt hun for bedste kvindelige skuespiller på Cannes-festivalen med sin rolle i Peter Brooks Mordet i Café Gironde. Den delte hun med Melina Mercouri for Aldrig om søndagen.

I 2003 blev hun tildelt æres-Guldpalmen på den sydfranske festival, og nuværende præsident Pierre Lescure er også blandt dem, som har delt sin sorg over nyheden på Twitter.

”Hun var stærk og brød sig ikke om at se folk blive for følelsesladede. Undskyld Jeanne, men vi kan ikke styre det. Vi græder,” skriver Lescure.

Sexet og sjov
Hun er bedst kendt for sine franske film, men Jeanne Moreau medvirker også i adskillige film af Orson Welles, deriblandt hans Kafka-filmatisering Processen og Shakespeare-stykket Falstaff. Welles kaldte engang Moreau ”den største skuespiller i verden”.

Hun var gift med en anden amerikansk instruktør, William Friedkin, fra 1977 til 1979.

Foruden at være en af sin generations store skuespillere både instruerede, skrev og producerede Jeanne Moreau film, ligesom hun også var sanger.

Hun vil dog blive mest husket som en skuespiller, der både kunne give det komiske og lette følelsesmæssig tyngde samt bruge sin sexede mystik til at drage publikum ind i film, der er knap så ligetil.

Jeanne Moreau synger i Jules et Jim

Relevante artikler

Nyhed
11. dec. 2025
Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Nyhed
10. dec. 2025
TV 2 beklager, men står fast på fyring

TV 2 beklager, men står fast på fyring

Nyhed
09. dec. 2025
Apple Tree Productions lukker

Apple Tree Productions lukker

Miss Austen
Serieanmeldelse
11. dec. 2025

Miss Austen

Long Story Short
Serieanmeldelse
10. dec. 2025

Long Story Short

Mira
Biografanmeldelse
10. dec. 2025

Mira

Mand op
Biografanmeldelse
10. dec. 2025

Mand op

Mest læste

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2
Nyhed
11. dec. 2025

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Apple Tree Productions lukker
Nyhed
09. dec. 2025

Apple Tree Productions lukker

Hans film var for grufuld for BBC
Nekrolog
08. dec. 2025

Hans film var for grufuld for BBC

Ekko
Magasin · oktober 2025

Ekko#99

På forsiden af det nye Ekko slår Sofie Gråbøl ud med en symbolsk knytnæve – 25 år efter Blinkende lygter. Hun har kun ros til overs for Anders Thomas Jensen, men ser med langt mindre begejstring på de krav, der blev stillet til unge kvindelige skuespillere i 1980’erne og 90’erne. ”Det var som en parasit, jeg havde. Uanset hvilken rolle jeg fik i de første mange år af karrieren, var der nøgenscener,” fortæller hun og beskriver en grænseoverskridende oplevelse fra Nattevagten