Nyhed
28. apr. 2007
Jakob Høgel leder af New Danish Screen

Jakob Høgel leder af New Danish Screen

Produceren af Den hemmelige krig skal stå i spidsen for udvikling af talenter og fornyelsen af dansk film.
Af Claus Christensen

Han ligner ikke ligefrem en leder, snarere forsangeren i et psykedelisk rockband, og det er da også det skæve og grænsesøgende, som 40-årige Jakob Kirstein Høgel brænder for.

Jakob Høgel blev i går udnævnt til ny kunstnerisk leder af talentudvikling på Det Danske Filminstitut, New Danish Screen, hvor han den 1. juni skal afløse Vinca Wiedemann.

Han er uddannet i visuel antropologi på Manchesters universitet og var i perioden 1999-2004 konsulent for Kort- og Dokumentarfilm på Filminstituttet. Her støttede han blandt andre det autodidakte filmtalent Jeppe Rønde (The Swenkas) og Sami Saif og Phie Amboes Family, der vandt verdens førende dokumentarfilmfestival i Amsterdan.

Journalistik og filmkunst
Det er imidlertid som medstifter af og direktør i dokumentarfilmselskabet Cosmo Doc, at Jakob Høgel for alvor har markeret sig. Han producerede Anders Østergaards Gasolin', som er blevet den suverænt mest sete dokumentarfilm i danske biografer.

Han stod også bag Christoffer Guldbrandsens Den hemmelige krig, der går i clinch med Danmarks behandling af fanger i Afghanistan. Filmen er blevet beskyldt for at være "ræverød propaganda" og skabte en mindre krise mellem regeringen og DR, som medfinansierede og viste filmen.

Nogen rød propagandist er den intellektuelle og besindige Jakob Høgel dog langt fra. Og når han kom ud i uføre med Den hemmelige krig, er årsagen mere æstetisk end politisk. Høgel er nysgerrig efter at udforske grænselandet mellem dokumentar og fiktion, og ved flere lejligheder — blandt andet i EKKO — har han slået et slag for at forlene seriøs journalistik og samfundsanalyse med kunstneriske elementer som humor, poesi, tvivl, refleksion og personlighed.

Talenter uden for trenden
"Det er i kontaktfladerne mellem fiktion, animation og dokumentarfilm, at mange nybrud sker for tiden, og sådanne projekter har hidtil haft svært ved at opnå støtte i et genreopdelt støttesystem," udtaler Jakob Høgel i en pressemeddelelse. Over for EKKO tilføjer han: "Jeg er påpasselig med ikke at efterspørge bestemte typer af film.  Jeg synes, at jeg er god til at vurdere det, folk selv kommer med, og jeg er netop interesseret i talenter, der ikke følger gængse ideer om, hvad der er hot."

Talentudvikling for dokumentar og fiktion er netop blevet sammenlagt på Filminstituttet. Ansættelsen af Jakob Høgel som leder er et varsel om, at dokumentaren ikke, som ventet, kommer til at spille andenviolin.

Måske vil der rundt om i filmbranchen blive løftet et øjenbryn eller to over, at Jakob Høgel mangler erfaring med spillefilm, hvad stillingsopslaget ellers efterlyste. Men det kan Styregruppen for New Danish Screen i de næste måneder nå at råde bod på. Her skal man nemlig ansætte en projektredaktør, der supplerer Jakob Høgel.

Relevante artikler

Essay
25. okt. 2006
Er tv-​do­ku­men­ta­ren død?

Er tv-​do­ku­men­ta­ren død?

Tema
11. mar. 2005
Ekkos danske filmkanon
Så fjern så nær

Så fjern så nær

Nyhed
11. dec. 2025
Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Nyhed
10. dec. 2025
TV 2 beklager, men står fast på fyring

TV 2 beklager, men står fast på fyring

Nyhed
09. dec. 2025
Apple Tree Productions lukker

Apple Tree Productions lukker

Miss Austen
Serieanmeldelse
11. dec. 2025

Miss Austen

Long Story Short
Serieanmeldelse
10. dec. 2025

Long Story Short

Mira
Biografanmeldelse
10. dec. 2025

Mira

Mand op
Biografanmeldelse
10. dec. 2025

Mand op

Mest læste

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2
Nyhed
11. dec. 2025

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Hans film var for grufuld for BBC
Nekrolog
08. dec. 2025

Hans film var for grufuld for BBC

Ekko
Magasin · oktober 2025

Ekko#99

På forsiden af det nye Ekko slår Sofie Gråbøl ud med en symbolsk knytnæve – 25 år efter Blinkende lygter. Hun har kun ros til overs for Anders Thomas Jensen, men ser med langt mindre begejstring på de krav, der blev stillet til unge kvindelige skuespillere i 1980’erne og 90’erne. ”Det var som en parasit, jeg havde. Uanset hvilken rolle jeg fik i de første mange år af karrieren, var der nøgenscener,” fortæller hun og beskriver en grænseoverskridende oplevelse fra Nattevagten