Nyhed
29. jan. 2019
Jacksons familie styret af penge
Michael Jackson på Cannes-festivalen i 1997, hvor kortfilmen Ghosts blev vist. Det er nogle andre begivenheder fra musikerens fortid, der nu spøger på Sundance-festivalen. Foto | uoplyst

Instruktør: Jacksons familie styret af penge

”Hver gang en sang spiller, siger et kasseapparat ’ka-ching’,” lyder instruktør Dan Reeds svar på kritikken fra Michael Jacksons familie.

Af Nicki Bruun

Der er stadig nogle dage tilbage af Sundance-festivalen, inden priserne uddeles på lørdag.

Men det er svært at forestille sig en film, der kommer til at få mere opmærksomhed end dokumentaren med anklager om pædofile overgreb mod Michael Jackson: Leaving Neverland.

Først gik forvalterne af den afdøde musikers formue ud med kraftig kritik af filmen, som de kaldte et ”tabloidt karaktermord”. Nu har også Jacksons familie meldt sig ind i kampen mod den kontroversielle dokumentar.

”Michael Jackson er vores bror og søn. Vi er rasende på medierne, som uden nogen form for fysisk bevis vælger at tro på to løgnere,” udtaler de ifølge amerikanske medier.

”Skaberne af denne film var ikke interesseret i sandheden. De interviewede aldrig en eneste sjæl, som kendte Michael, foruden de to løgnere og deres familier (… ) Fakta lyver ikke, det gør mennesker. Michael Jackson var og vil altid være 100 procent uskyldig i disse falske anklager.”

Penge i kasseapparatet
Leaving Neverland
handler om to mænd, Wade Robson og James Safechuck, der i filmen detaljeret fortæller om overgreb begået af Michael Jackson, da de var helt ned til syv år gamle.

Instruktøren bag dokumentaren, Dan Reed, har tidligere lavet film om kontroversielle emner såsom Three Days of Terror: The Charlie Hebdo Attacks og The Paedophile Hunter. Han er ikke videre berørt af beskyldningerne om dårlig journalistik.

”Det er ikke en film om Michael. Filmen handler om seksuelt misbrug, hvordan det sker, og hvordan konsekvenserne rammer senere i livet,” siger Dan Reed i et interview med The Hollywood Reporter.

Her vender han kritikken af, at Robson og Safechuck er opportunister, der bare er ude efter penge, tilbage mod Michael Jacksons familie og pårørende.

”De har et meget kostbart aktiv at beskytte. Hver gang en sang spiller, siger et kasseapparat ’ka-ching’. Det overrasker mig ikke, at de kommer deres indtægtskilde til forsvar,” fortsætter instruktøren og slår fast, at hans medvirkende ikke er blevet økonomisk kompenseret.

”Wade og James blev ikke betalt på nogen måde, direkte eller indirekte. Det er vigtigt at slå fast. #MeToo-æraen begyndte, mens vi lavede filmen, og der er sket en kæmpe forandring i måden, vi ser på ofre for seksuelle overgreb. Jeg håber, at filmen vil udvide det til at inkludere drenge og mænd, som har været ofre for seksuelt misbrug.”

Relevante artikler

Nyhed
11. dec. 2025
Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Nyhed
10. dec. 2025
TV 2 beklager, men står fast på fyring

TV 2 beklager, men står fast på fyring

Nyhed
09. dec. 2025
Apple Tree Productions lukker

Apple Tree Productions lukker

Miss Austen
Serieanmeldelse
11. dec. 2025

Miss Austen

Long Story Short
Serieanmeldelse
10. dec. 2025

Long Story Short

Mira
Biografanmeldelse
10. dec. 2025

Mira

Mand op
Biografanmeldelse
10. dec. 2025

Mand op

Mest læste

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2
Nyhed
11. dec. 2025

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Apple Tree Productions lukker
Nyhed
09. dec. 2025

Apple Tree Productions lukker

Hans film var for grufuld for BBC
Nekrolog
08. dec. 2025

Hans film var for grufuld for BBC

Ekko
Magasin · oktober 2025

Ekko#99

På forsiden af det nye Ekko slår Sofie Gråbøl ud med en symbolsk knytnæve – 25 år efter Blinkende lygter. Hun har kun ros til overs for Anders Thomas Jensen, men ser med langt mindre begejstring på de krav, der blev stillet til unge kvindelige skuespillere i 1980’erne og 90’erne. ”Det var som en parasit, jeg havde. Uanset hvilken rolle jeg fik i de første mange år af karrieren, var der nøgenscener,” fortæller hun og beskriver en grænseoverskridende oplevelse fra Nattevagten