forpremiere
05. jan. 2026
Jennifer Lawrences tour de force

Jennifer Lawrence og Robert Pattinson spiller nybagte forældre, der kommer i alvorlige problemer, da moren rammes af en fødselsdepression. 

Foto | Kimberly French

Forpremiere: Jennifer Lawrences tour de force

Ekko viser Lynne Ramsays intense drama om en fødselsdepression med stjernerne Jennifer Lawrence og Robert Pattinson i Empire Bio onsdag den 14. januar.

Af Frederik Hoff

En af de vildeste oplevelser fra sidste års Cannes-festival kan nu opleves i Danmark. Onsdag den 14. januar holder vi forpremiere på Die My Love i Empire Bio.

Køb billet her!

To af Hollywoods helt store stjerner, Jennifer Lawrence og Robert Pattinson, tørner sammen i det intense drama, som er instrueret af Lynne Ramsay og baseret på Ariana Harwicz’ roman.

Den skotske instruktør tager sig ofte god tid mellem sine værker, så det er med at slå til, når der endelig er en ny i biografen.

Efter den stærke ungdomsfilm Ratcatcher fra 1999 og sorgdramaet Morvern Callar fra 2002 måtte vi vente hele ni år på den forrygende thriller We Need to Talk About Kevin. Og yderligere seks år på det nervepirrende hævndrama You Were Never Really Here, som vandt manuskriptprisen i Cannes i 2017.

Nu får danskerne endelig lov at se Lynne Ramsays femte spillefilm, som vakte begejstring på Cannes-festivalen med historien om et ægteskab, plaget af fødselsdepression.

Et ungt par flytter ind i mandens barndomshjem på landet, hvor de får et barn, men gamle traumer og landlig isolation får den nybagte mors sind til at slå sprækker.

Inden visningen af Die My Love klokken 19.30 bliver filmen præsenteret af en ekspert, der vil folde de heftige temaer ud. Filmen får landsdækkende biografpremiere den 29. januar.

Oscar-chancer
Jennifer Lawrences præstation om den unge mor er en ægte tour de force, som allerede har høstet en Golden Globe-nominering og spås gode Oscar-chancer.

Den 35-årige skuespiller har allerede fået én Oscar for Silver Linings Playbook og har yderligere tre nomineringer bag sig. De seneste år har hun skruet betragteligt ned for antallet af film, hun medvirker i, men rollen i Die My Love var for svær at sige nej til.

Hunger Games-stjernen, der midt i gennembruddet fik det kække øgenavn J-Law, spiller i Die My Love over for en anden skuespiller, der slog igennem som teen-idol i en stor franchise.

Robert Pattinson var længe kendt som pæn vampyr i Twilight-filmene. Siden har han etableret sig som en meget seriøs skuespiller med roste præstationer i The Batman, Safdie-brødrenes Good Time og Bong Joon-Hos Mickey 17.

Ekko afholder snigpremiere på en af årets bedst film.

Vi viser og præsenterer Lynne Ramsays intense Die My Love. 

Det sker i Empire Bio i København onsdag den 14. januar kl. 19.30.

Køb billet her.

Trailer: Die My Love

Relevante artikler

Interview
21. mar. 2018
Håb med en spilopmager

Lynne Ramsay: Håb med en spilopmager

Nyhed
13. maj 2011
En mors skyldfølelse

En mors skyldfølelse

Nyhed
31. jan. 2026
Kæmpe Robert-triumf for Zinnini Elkington

Kæmpe Robert-triumf for Zinnini Elkington

Spillefilmdebutanten Zinnini Elkington løb med priserne for bedste film, bedste instruktør og bedste originale manuskript for Det andet offer, mens forhåndsfavoritten Pigen med nålen hjemtog flest statuetter – i alt otte.

Nyhed
30. jan. 2026
Deluca har opsagt sine medarbejdere

Deluca har opsagt sine medarbejdere

Melania
Biografanmeldelse
31. jan. 2026

Melania

Heated Rivalry
Serieanmeldelse
29. jan. 2026

Heated Rivalry

Greenland 2: Migration
Biografanmeldelse
29. jan. 2026

Greenland 2: Migration

Mest læste

Kæmpe Robert-triumf for Zinnini Elkington
Nyhed
31. jan. 2026

Kæmpe Robert-triumf for Zinnini Elkington

Deluca har opsagt sine medarbejdere
Nyhed
30. jan. 2026

Deluca har opsagt sine medarbejdere

Pejlevognen kommer!
Essay
05. jan. 2006

Pejlevognen kommer!