Nyhed
25. aug. 2023
Isabella Eklöf konkurrerer om hovedpris

Norske Emil Johnsen spiller hovedrollen som Jan, der bliver misbrugt af sin far og flytter til grønland, hvor han forsøger at blive en rigtig "kalak".

Foto | Christian Geisnæs

Isabella Eklöf konkurrerer om hovedpris

Filmatiseringen af Kim Leines selvbiografiske roman Kalak deltager i hovedkonkurrencen ved San Sebastián Film Festival i Spanien.

Af Frederik Hoff

Kalak skal deltage i hovedkonkurrencen på den prominente, spanske filmfestival i San Sebastán, skriver Det Danske Filminstitut. 

Svenske Isabella Eklöf – som er uddannet fra Den Danske Filmskole – står bag filmen, som er en filmatisering af Kim Leines autobiografiske roman af samme navn.

Bogen og filmen handler om Jan, der bliver seksuelt misbrugt af sin far som teenager og flytter til Grønland, hvor han kaster sig hovedkulds ind i den grønlandske drukkultur for at blive en rigtig ”kalak”. Det kan groft oversættes til en ”skide grønlænder”.

”Kalak handler om længslen efter storfamilien og kollektivet, når kernefamilien svigter, og det individualistiske samfund ikke formår at opfylde hullet inde i,” skrev Isabella Eklöf til Ekko, da arbejdet med filmen gik i gang i 2020.

Filmen var længe spået til at deltage ved årets Cannes-festival, men der gik rygter om, at dens barske åbningsscene simpelthen var for ekstrem til franskmændene.

Den spanske festival er åbenbart mindre sart.

I år deltager også Nikolaj Arcels voldelige, historiske drama Bastarden i sideprogrammet Perlak, og sidste år vandt Hlynur Pálmason en stor pris på samme festival med Vanskabte land.

Anden spillefilm
Isabella Eklöf fik sit gennembrud med debutfilmen Holiday, hvor coverstjernen i Ekkos sommernummer Vic Carmen Sonne spiller hovedrollen.

Filmen vandt fire Bodil-priser – blandt andre én for Sonnes skuespil – men også hovedprisen for Bedste dansk film.

Eklöf var desuden medforfatter på Ali Abbasis film Grænse, der vandt Un Certain Regard-prisen i Cannes i 2018.

Kalak bliver hendes anden spillefilm som instruktør, og manuskriptet har hun skrevet sammen med Sissel Dalsgaard Thomsen og Kim Leine selv.

I rollen som Leines alterego Jan er norske Emil Johnsen. Resten af castet består af skandinaviske skuespillere som Berda Larsen, Connie Kristoffersen og Asta August.

Relevante artikler

cannes 2023
16. maj 2023
På jagt efter mesterværket

På jagt efter mesterværket

Nyhed
14. maj 2020
Bodil-vinder filmatiserer Kim Leines debutroman

Bodil-vinder filmatiserer Kim Leines debutroman

Biografanmeldelse
05. okt. 2018
Holiday

Holiday

Biografanmeldelse
23. sep. 2018
Grænse

Grænse

Nyhed
31. jan. 2026
Kæmpe Robert-triumf for Zinnini Elkington

Kæmpe Robert-triumf for Zinnini Elkington

Spillefilmdebutanten Zinnini Elkington løb med priserne for bedste film, bedste instruktør og bedste originale manuskript for Det andet offer, mens forhåndsfavoritten Pigen med nålen hjemtog flest statuetter – i alt otte.

Nyhed
30. jan. 2026
Deluca har opsagt sine medarbejdere

Deluca har opsagt sine medarbejdere

Melania
Biografanmeldelse
31. jan. 2026

Melania

Heated Rivalry
Serieanmeldelse
29. jan. 2026

Heated Rivalry

Greenland 2: Migration
Biografanmeldelse
29. jan. 2026

Greenland 2: Migration

Mest læste

Kæmpe Robert-triumf for Zinnini Elkington
Nyhed
31. jan. 2026

Kæmpe Robert-triumf for Zinnini Elkington

Deluca har opsagt sine medarbejdere
Nyhed
30. jan. 2026

Deluca har opsagt sine medarbejdere