Nyhed
21. okt. 2019
Instruktørlegender foragter Marvel-film
Martin Scorsese og Francis Ford Coppola genopfandt filmmediet og skabte i 70’erne nogle af de største mesterværker i amerikansk historie, men de to instruktører har et problem med nutidens filmbranche. Foto | uoplyst

Instruktørlegender foragter Marvel-film

Martin Scorsese og Francis Ford Coppola kalder superhelte-franchisen en foragtelig forlystelsespark, mens en yngre kollega retter skytset mod de aldrende instruktører.

Af Nicki Bruun

Martin Scorsese var en overgang producer og overvejede efter sigende at instruere den populære superheltefilm Joker, hvor Joaquin Phoenix giver et nyt indblik i mytologien omkring Batmans nemesis.

Men instruktøren bag mesterværker som Taxi Driver og Goodfellas er ikke meget for de endnu mere populære Marvel-film, hvor superhelte som Iron Man og Captain America redder verden i film på film.

Den 76-årige instruktør har i nylige interviews sagt, at de er mere beslægtet med forlystelsesparker end film. Og nu får han opbakning af en lige så legendarisk kollega, nemlig Francis Ford Coppola, der har skabt mesterværker som Dommedag nu og Godfather-trilogien.

I weekenden modtog Coppola en filmpris i Frankrig, og han brugte anledningen til at bakke Scorsese op.

”Martin Scorsese har ret i, at Marvel-værker ikke er film, fordi vi forventer at få noget ud af film: oplysning, viden eller inspiration. Jeg tror ikke, at nogen får noget ud af at se den samme film igen og igen,” sagde den 80-årige instruktør.

”Martin var flink, da han sagde, at de ikke er film. Han sagde ikke, de er foragtelige, men det gør jeg!”

Mest indbringende franchise
Da den 22. film i Marvel-universet – Avengers: Endgame – tidligere i år fik premiere, var det til forrygende anmeldelser og en rekordstor indtjening på hele atten milliarder kroner på verdensplan.

Sammenlagt har de foreløbigt 23 film om de mange forskellige superhelte indtjent astronomiske 150 milliarder kroner på verdensplan siden starten med Iron Man i 2008.

Det har gjort filmene til den mest indbringende franchise i historien, men både publikum og de normalt mere blockbuster-kritiske anmeldere har været voldsomt begejstret.

Nutidens gangstere og cowboys
Instruktøren James Gunn, der har lavet Marvel-filmene Guardians of the Galaxy og dens fortsættelse samt arbejder på DC-superheltefilmen The Suicide Squad for Warner Bros., har været efter de to legender på sociale medier.

”Mange af vores bedsteforældre så alle gangsterfilm som ens og kaldte dem ofte foragtelige. Det samme gælder westerns af John Ford, Sam Peckinpah og Sergio Leone,” skriver Gunn på Instagram og fortsætter:

”Superhelte er nutidens gangstere og cowboys. Nogle superheltefilm er skrækkelige, nogle er smukke. Som med westerns og gangsterfilm er det ikke alles kop te, heller ikke alle geniers. Og det er okay.”

Relevante artikler

Biografanmeldelse
24. apr. 2019
Avengers: Endgame

Avengers: Endgame

23. okt. 2017
Guldgruben Marvel

Guldgruben Marvel

Nyhed
31. jan. 2026
Kæmpe Robert-triumf for Zinnini Elkington

Kæmpe Robert-triumf for Zinnini Elkington

Spillefilmdebutanten Zinnini Elkington løb med priserne for bedste film, bedste instruktør og bedste originale manuskript for Det andet offer, mens forhåndsfavoritten Pigen med nålen hjemtog flest statuetter – i alt otte.

Nyhed
30. jan. 2026
Deluca har opsagt sine medarbejdere

Deluca har opsagt sine medarbejdere

Melania
Biografanmeldelse
31. jan. 2026

Melania

Heated Rivalry
Serieanmeldelse
29. jan. 2026

Heated Rivalry

Greenland 2: Migration
Biografanmeldelse
29. jan. 2026

Greenland 2: Migration

Mest læste

Kæmpe Robert-triumf for Zinnini Elkington
Nyhed
31. jan. 2026

Kæmpe Robert-triumf for Zinnini Elkington

Deluca har opsagt sine medarbejdere
Nyhed
30. jan. 2026

Deluca har opsagt sine medarbejdere