Nyhed
29. aug. 2019
Instruktør vil ikke forbindes med dansk serie
I forbindelse med filmatiseringen af Gud taler ud tog Ekko i #76 med Henrik Ruben Genz til Jylland for at besøge bogens forfatter Jens Blendstrup. Foto | Anders Rye Skjoldjensen

Instruktør vil ikke forbindes med dansk serie

Henrik Ruben Genz har bedt om at få fjernet sit navn fra TV 2’s store krimisatsning DNA, hvor han ellers har instrueret de første fire afsnit.

Af Claus Nygaard Petersen og Frederik Hoff

Ambitionerne og gåpåmodet var højt, da den første pressemeddelelse om tv-serien DNA blev sendt ud i slutningen af februar.

Det blev meddelt, at Henrik Ruben Genz var instruktør på samtlige otte afsnit på samme måde, som Christoffer Boe var det på Kriger.

”Historien drives frem af et fænomenalt godt fortalt kriminal-plot. Et gedigent mysterium om forsvundne børn, mulige kidnappere, mistænksomme sammenfald og fordækte huller i det lovpriste DNA-register, som tilsammen skaber en elementær spænding”, sagde den 59-årige instruktør, som er kendt for Frygtelig lykkelig og Gud taler ud.

Men noget er tilsyneladende gået galt under tilblivelsen af DNA, der har premiere på TV 2 den 9. september.

Kreativ splid
På dagens pressemøde for serien var Henrik Ruben Genz ikke til stede, og hans navn figurerede heller ikke på det pressemateriale, de indbudte journalister fik.

Ifølge producer Trin Hjortkjær Thomsen er forklaringen, at instruktøren har trukket sig og ikke ønsker sit navn forbundet med serien.

Genz har instrueret de første fire afsnit, mens Kasper Gaardsøe har instrueret de sidste fire. Det første afsnit, som blev vist ved dagens pressekonference, var uden instruktørkreditering.

”Henrik Ruben Genz har været involveret, men grundet kreative uoverensstemmelser har han frabedt sig at stå på den endelige serie. Det er selvfølgelig beklageligt, men det er ikke noget, jeg har lyst til at gå nærmere ind i,” sagde Trin Hjortkjær Thomsen.

Genz har tidligere arbejdet sammen med DNA’s forfatter, Torleif Hoppe, på DR-serien Forbrydelsen.

Ekko har forsøgt at få en kommentar fra Henrik Ruben Genz, men han er ikke vendt tilbage på vores henvendelse.

Forleden blev det meddelt, at han for tredje gang skal filmatisere en bog af Erling Jepsen. Erna i krig skildrer en mor, der i forklædning tager med sin mentalt tilbagestående søn i krig under Første Verdenskrig.

Teaser: DNA

Relevante artikler

Interview
28. aug. 2019
”Hvad bilder Danmark sig ind?”

”Hvad bilder Danmark sig ind?”

Interview
01. dec. 2008
Genz i grænselandet

Genz i grænselandet

Nyhed
11. dec. 2025
Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Nyhed
10. dec. 2025
TV 2 beklager, men står fast på fyring

TV 2 beklager, men står fast på fyring

Nyhed
09. dec. 2025
Apple Tree Productions lukker

Apple Tree Productions lukker

Miss Austen
Serieanmeldelse
11. dec. 2025

Miss Austen

Long Story Short
Serieanmeldelse
10. dec. 2025

Long Story Short

Mira
Biografanmeldelse
10. dec. 2025

Mira

Mand op
Biografanmeldelse
10. dec. 2025

Mand op

Mest læste

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2
Nyhed
11. dec. 2025

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Apple Tree Productions lukker
Nyhed
09. dec. 2025

Apple Tree Productions lukker

Hans film var for grufuld for BBC
Nekrolog
08. dec. 2025

Hans film var for grufuld for BBC

Ekko
Magasin · oktober 2025

Ekko#99

På forsiden af det nye Ekko slår Sofie Gråbøl ud med en symbolsk knytnæve – 25 år efter Blinkende lygter. Hun har kun ros til overs for Anders Thomas Jensen, men ser med langt mindre begejstring på de krav, der blev stillet til unge kvindelige skuespillere i 1980’erne og 90’erne. ”Det var som en parasit, jeg havde. Uanset hvilken rolle jeg fik i de første mange år af karrieren, var der nøgenscener,” fortæller hun og beskriver en grænseoverskridende oplevelse fra Nattevagten