Nyhed
27. jan. 2025
Ekko Shortlist-talenter debuterer med juledrama

Birthe Neumann, Freja Klint Sandberg og Lene Maria Christensen spiller hovedrollerne som tre generationer fra samme familie i Ingen kære mor, der er Charlotte Brodthagens (th.) debut som spillefilminstruktør.   

Foto | Zentropa

Ekko Shortlist-talenter debuterer med juledrama

Instruktøren Charlotte Brodthagen og Ekko Shortlist-kendt producerduo er på vej med komediedrama, hvor tre generationer af kvinder tørner sammen.

Af Frederik Hoff

Tre generationer af kvinder støder hovederne sammen ved juletid med al den humor, alvor og akavede stemning, der følger med, når familiens hengemte sandheder lukkes ud.

Sådan lyder opskriften på komediedramaet Ingen kære mor, som ifølge en pressemeddelelse er gået i optagelse i Københavnsområdet. Det kan umiddelbart lede tankerne i retning af Paprika Steens vellykkede julekomedie Den tid på året, men instruktøren er i stedet et spændende nyt talent.

Spillefilmdebutanten Charlotte Brodthagen har før demonstreret sit flair for historier om de usagte forbindelser mellem mennesker med kortfilmene Nedtællinger, Sort sol og Lau og Laudrup, der alle ligger på Ekko Shortlist.

Nedtællinger blev nomineret til Ekko Shortlist Awards i 2014 for bedste lyddesign og bedste mandlige hovedrolle til Jens Sætter-Lassen. Så det er en instruktør med talent for personinstruktion, der i øjeblikket styrer slaget gang på sættet.

I Ingen kære mor er det Birthe Neumann, Lene Maria Christensen og Freja Klint Sandberg, der spiller henholdsvis bedstemoren, moren og datteren.

Freja Klint Sandberg er en anerkendt teaterskuespiller og har spillet mindre roller i serierne Orkestret og Dansegarderoben, ogLene Maria Christensen kendes blandt andet for sin Robert- og Bodil-vindende birolle i dramaet Rose og hovedrolle i komedien Sover Dolly på ryggen. 

Birthe Neumann har i årtier været en af landets mest efterspurgte skuespillere og brillerede for nylig som selveste Karen Blixen i Pagten. 

Debuterende producere
Ingen kære mor er en sand debutfilm, for ligesom instruktøren er filmens producere også spillefilmdebutanter.

Sophie D’Souza og Anne Falkesgaard Hansen gik på samme årgang som Brodthagen på Den Danske Filmskole. De har før samarbejdet på Malthe Saxers absurde kortfilm 100% flået kærlighed, der blev udtaget til La Cinef-programmet i Cannes og nomineret til to priser ved Ekko Shortlist Awards 2022.

Sophie D’Souza har desuden produceret den Ekko Shortlist Awards-nominerede animationsfilm Yndlingsdatter, mens Anne Falkesgaard Hansen er medproducer på den flere gange nominerede ungdomsfilm The Boy in the Ocean.

Nu kaster de sig over deres første spillefilm for Zentropa, hvor de hidtil har arbejdet som assisterende producere på store serier og spillefilm.

Manuskriptet har Charlotte Brodthagen skrevet i samarbejde med Simon Weil, som har skrevet flere Ekko Shortlist Awards-nominerede film.

Ifølge pressemeddelelsen får filmen premiere enten i år eller næste år. Men mon ikke målet er en premiere i nærheden af december, så Ingen kære mor kan blive årets danske julefilm.

Relevante artikler

Relateret film

Lau og Laudrup

Lau og Laudrup

Sort sol

Sort sol

Nedtællinger

Nedtællinger

Nyhed
11. dec. 2025
Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Nyhed
10. dec. 2025
TV 2 beklager, men står fast på fyring

TV 2 beklager, men står fast på fyring

Nyhed
09. dec. 2025
Apple Tree Productions lukker

Apple Tree Productions lukker

Miss Austen
Serieanmeldelse
11. dec. 2025

Miss Austen

Long Story Short
Serieanmeldelse
10. dec. 2025

Long Story Short

Mira
Biografanmeldelse
10. dec. 2025

Mira

Mand op
Biografanmeldelse
10. dec. 2025

Mand op

Mest læste

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2
Nyhed
11. dec. 2025

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Apple Tree Productions lukker
Nyhed
09. dec. 2025

Apple Tree Productions lukker

Hans film var for grufuld for BBC
Nekrolog
08. dec. 2025

Hans film var for grufuld for BBC

Ekko
Magasin · oktober 2025

Ekko#99

På forsiden af det nye Ekko slår Sofie Gråbøl ud med en symbolsk knytnæve – 25 år efter Blinkende lygter. Hun har kun ros til overs for Anders Thomas Jensen, men ser med langt mindre begejstring på de krav, der blev stillet til unge kvindelige skuespillere i 1980’erne og 90’erne. ”Det var som en parasit, jeg havde. Uanset hvilken rolle jeg fik i de første mange år af karrieren, var der nøgenscener,” fortæller hun og beskriver en grænseoverskridende oplevelse fra Nattevagten