”Ingen kender slutdatoen på noget som helst”

Der er en scene i Stå, engle, på vagt, som er så hjerteskærende, at det næsten gør ondt at gengive den.

En mor har fået besøg af sin voksne søn. De drikker vin og taler om tilværelsen. Skændes lidt og bliver venner igen. Så kommer scenen.

”Du skal ikke blive urolig, for det er sikkert ikke noget,” siger moren.

Hun har været til nogle undersøgelser. De viser, at der er ”noget” med hendes hukommelse. Det føles især så voldsomt, fordi Stå, engle, på vagt krydsklipper mellem fortiden og livets afslutning, hvor mor og søn pludselig ikke kan nå hinanden.

Den ældre kvinde er blevet ramt af demens.

Vi ved det allerede, da hun nævner det i scenen. Selv fornemmer hun kun konturerne. Noget er på vej, men tankestrømmen er bare ikke sat i system, inden den bliver nedbrudt. 

Det er rystende, så fattet og alligevel skælvende Solbjørg Højfeldt spiller. Da mor og søn krammer hinanden, vådter øjnene til.

Fraværet hos demensramte
Fortjent er den 76-årige skuespiller blevet nomineret til bedste kvindelige hovedrolle ved Ekko Shortlist Awards, der finder sted i Bremen Teater den 17. november.

”Det er jeg selvfølgelig glad for at høre,” siger Solbjørg Højfeldt og læner sig tilbage på kaffebaren i København.

Hun forklarer, at en pris, hvor unge skuespillere ofte nomineres, betyder noget særligt for en mere garvet af slagsen.

”Jeg har nået en alder, hvor jeg kender flere, der har fået demens som min rolle i Stå, engle, på vagt,” siger hun og vender en tanke et øjeblik.

”Ingen af os kender slutdatoen på noget som helst. Derfor må man kaste sig ud i livet, men samtidig tænke over, hvordan vi kan løfte sammen.”

Skuespilleren nævner, at det ikke ligefrem er et samtaleemne, der får priser for morsomme øjeblikke. Alligevel virker det bydende nødvendigt.

”For mig handlede rollen om at vise det fravær, der pludselig opstår i et menneske, som får demens. Kortfilm er gode til at fortælle komprimeret og præcist. Derfor var det det helt rigtige format.”

Eksponerede skidegodt
Sådan har Solbjørg Højfeldt altid haft det. Kortfilmens format gør noget særligt ved hende.

Siden hun som barn boede lige ved siden af indspilningerne til Far til fire og næsten ikke kunne holde sig fra de rullende kameraer, har hun villet være skuespiller.

Som relativt nyudklækket voksen søgte hun i kortfilmretningen.

”Jeg går generelt op i vækstlaget af dansk kulturliv. Jeg har lavet kortfilm, siden jeg var ung. Den første afgangsfilm på Den Danske Filmskole, jeg medvirkede i, var Rumle Hammerichs Ciao baby fra 1979. Han mente, at jeg ’”eksponerede skidegodt’. Det tog jeg selvfølgelig med mig,” siger hun og griner.

Hun har arbejdet med nogle af Danmarks største instruktører i deres spæde start. Lars von Trier for eksempel. Det er der en særlig grund til.

”I kortfilm kan man lære, at en historie sagtens kan skæres ind til benet, hvis folk skal have mulighed for at tænke selv,” siger skuespilleren.

”Det er ligesom, at det kan være dejligt at læse en roman, men en novelle er bare noget andet. Den kan få mennesker til at tænke over, hvad de oplever. Her skal ikke forklares alt muligt. Der er ikke plads til det udpenslende.”

”Sådan er det også med en kortfilm. Her får du historien i sin reneste form.”

Mere plads til fejl
Samtalen er trukket over mod dansk films tilstand. Som en koldfront, der pludselig bliver varm over to kopper dampende kaffe.

”Jeg synes ikke, der tages nok chancer i dag. Vi forventer, at de unge mennesker kan lave film, inden de kommer ind på filmskolerne. Det er ikke så gennemtænkt,” siger Solbjørg Højfeldt.

”De skal ansøge med en stort set færdig kortfilm. Hvor er al den plads, min generation fik til at lave fejl, blevet af?”

Derfor har hun valgt at stille sig til rådighed som skuespiller i det kortere format.

”Jeg er sikker på, at vi kan lære af hinanden. En ung instruktør kan lære mig en masse, og jeg kan forhåbentlig også lære ham eller hende noget. Impulser er jo det, vi lever for, og de må gerne bringe noget nyt.”

Så mange roller som muligt
Hun bider de sidste ord af sætningen.

”Jeg har en helt særlig forkærlighed for kortfilm, og jeg blev så ked af det, da Dansk Novellefilm faldt sammen for tyve år siden,” siger Solbjørg Højfeldt.

”Kortfilm giver en masse mennesker mulighed for at forfine deres redskaber for relativt få penge. De er med til at udvikle dansk film.”

Det er der mere end brug for, hvis branchen skal blive ved med at fostre fortællinger, der griber os og giver stof til eftertanke, mener skuespilleren.

”Det handler om at spille så mange roller som muligt, mens du er ung. Hvordan skal du ellers finde ud af, hvad du er god til? Jo mere du har prøvet, jo bedre en idé har du om, hvad du vil, og hvad du ikke vil. Du må prøve dig selv af, for livet kan hurtigt komme i vejen.” –

– En dag bliver man måske ramt af demens … 

”Det handler om ikke at fortryde noget.”