Nyhed
19. maj 2010
Iñárritu: Træt af multiplotfilm

Iñárritu: Træt af multiplotfilm

”Intimitet er mere kontroversiel end vold,” sagde den mexicanske Iñárritu under Cannes-pressemødet på den fremragende Biutiful.
Af Claus Christensen

Det er de store emner, der bliver vendt på pressemøderne til dette års Cannes-festival.

Først beskrev Mike Leigh og Woody Allen deres forhold til livet og døden.

Og minsandten om trenden ikke fortsatte, da den mexicanske instruktør  og skuespilleren Javier Bardem tog imod verdenspressen efter visningen af hans seneste film Biutiful.

”Som alle andre er jeg dødsensangst for døden. Jo ældre man bliver, jo mere går det op for én, hvor tæt døden er på. Døden får mig til at stille en masse spørgsmål, som jeg prøver at få svar på igennem mine film.”

Her er Biutiful ingen undtagelse.

Optimistisk dødsmesse

Med sin barske og sørgelige fortælling om en kræftsyg mand, der lever i et samfund præget af sygdom, korruption og udnyttelse, tager filmen fat i de store og ubehagelige spørgsmål, som døden automatisk stiller.

Selv mener Iñarritu dog, at Biutiful hører til i den lysere ende af hans imponerende produktion, der tæller Babel, 21 Grams og Amores perros.

”Jeg synes faktisk, at Biutiful er den af mine film, der indgyder mest håb. Den værste sygdom, vi står over for i verdenen i dag, er had. Og Javier Bardems karakter repræsenterer hadets dimentrale modsætning, nemlig tilgivelse og kærlighed til sine medmennesker og omverdenen.”

Den indre kamp

Javier Bardem spiller hovedrollen i filmen, og selvom han før har ageret alt fra afstumpet psykopat i Coen-brødrenes No Country for Old Men til spansk kvindeforfører i Woody Allens Vicky Christina Barcelona, bragte Biutiful alligevel nye facetter til hans skuespil.

Og han regnes lige nu for at være storfavorit til vinde prisen for bedste mandlige skuespiller i Cannes.

”Processen har været meget intens, men den har også været meget givende. Jeg har bevæget mig steder hen med min rolle, som har styrket mit skuespil,” sagde Javier Bardem.

”Min karakter ønsker ikke at miste den sidste snert af helbred, der eksisterer i hans liv – nemlig kærligheden. Omstændighederne i omverdenen modarbejder dette behov for at elske, så derfor bliver hans kamp en indre kamp,” fortæller den populære skuespiller.

Intimitet er den nye punk

Sidst Alejandro Gonzáles Iñárritu var i Cannes, var det med multiplotfilmen Babel. Den indbragte ham prisen for bedste instruktør i 2006.

Med Biutiful har han vendt de sammenflettede historier ryggen og koncentreret sig om en mere simpel, lienæer struktur.

”Jeg syntes, at jeg havde undersøgt nok med de multiplot film, og jeg var blevet træt af det,” siger han og fortsætter:

”Udfordringen med mine tidligere film var at fortælle simple historier på en kompleks måde. Med Biutiful har jeg prøvet at fortælle en kompleks historie – og en kompleks karakter – på en simpel måde.”

Det har været vigtigt for instruktøren, at Biutiful er en meget intim oplevelse for publikum.

”Det er ikke længere vold og ødelæggelse, der er kontroversielt i dag. Det er intimitet. Intimitet er den nye punk,” sagde Alejandro Gonzáles Iñárritu.

Relevante artikler

Essay
07. mar. 2006
Det er synd for menneskene

Det er synd for menneskene

Nyhed
11. dec. 2025
Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Nyhed
10. dec. 2025
TV 2 beklager, men står fast på fyring

TV 2 beklager, men står fast på fyring

Nyhed
09. dec. 2025
Apple Tree Productions lukker

Apple Tree Productions lukker

Miss Austen
Serieanmeldelse
11. dec. 2025

Miss Austen

Long Story Short
Serieanmeldelse
10. dec. 2025

Long Story Short

Mira
Biografanmeldelse
10. dec. 2025

Mira

Mand op
Biografanmeldelse
10. dec. 2025

Mand op

Mest læste

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2
Nyhed
11. dec. 2025

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Hans film var for grufuld for BBC
Nekrolog
08. dec. 2025

Hans film var for grufuld for BBC

Ekko
Magasin · oktober 2025

Ekko#99

På forsiden af det nye Ekko slår Sofie Gråbøl ud med en symbolsk knytnæve – 25 år efter Blinkende lygter. Hun har kun ros til overs for Anders Thomas Jensen, men ser med langt mindre begejstring på de krav, der blev stillet til unge kvindelige skuespillere i 1980’erne og 90’erne. ”Det var som en parasit, jeg havde. Uanset hvilken rolle jeg fik i de første mange år af karrieren, var der nøgenscener,” fortæller hun og beskriver en grænseoverskridende oplevelse fra Nattevagten