Nyhed
03. mar. 2020
I filmskole hos Jørgen Leth
Jørgen Leth har i en menneskealder været en af de mest opfindsomme fornyere i dansk film, men han er også kendt som digter og sportskommentator. Foto | Niels Hougaard

I filmskole hos Jørgen Leth

En af dansk films største instruktører åbner en filmskole, hvor eleverne kan lære hans metode og møde gæstelærere som Lars von Trier.

Af Nicki Bruun

Jørgen Leth er med værker som Det perfekte menneske og Trier-samarbejdet De fem benspænd en af dansk filmhistories største personligheder.

Nu kan ti-tyve håbefulde filmskabere komme i lære hos den 82-årige instruktør.

Fra 17. august til 6. november afvikler Jørgen Leth undervisning på sin filmskole, der har fået navnet Ecole de Leth og foregår på Kunsthal Charlottenborg.

skolens hjemmeside kan man læse, hvordan de tolv ugers undervisning forløber med en start i filmhistorie og filmsprog og en afslutning, hvor eleverne skal vise deres færdige film for et publikum.

Undervejs bliver de trænet i Leths unikke metode med udgangspunkt i nogle af instruktørens hovedværker. Eleverne skal i perioden producere tre film, som er henholdsvis fiktion, dokumentar og et eksperiment.

Det fremgår også, at filmfolk som Lars von Trier, Thomas Vinterberg og Pernille Fischer Christensen er gæstelærere. Det samme er yngre talenter som Laurits Flensted-Jensen, Annika Berg og Mathias Broe, som alle er kendt for kortfilm på Ekko Shortlist.

Først til mølle
Selv om han er ved at være oppe i årene og har døjet lidt med helbredet, er Jørgen Leth stadig aktiv som filmskaber. Den 23. april er der premiere på hans nyeste dokumentarJeg går – der handler om hans liv efter jordskælvet i Haiti, hvor instruktøren bor en del af året.

Ecole de Leth er skabt af Jørgen Leth i samarbejde med sønnen Asger Leth, der bærer titlen som rektor, og uddannelsesleder Mette Ohlendorff, der står bag art work på film som Dronningen og R.

Hun var også produktionsleder på programmet Chateau Leth, hvor Jørgen Leth i sommer kommenterede fra cykelløbet Tour de France, som han tidligere gjorde i en årrække for TV 2.

Der er ikke nogen adgangskrav for at komme ind på filmskolen, der optager elever efter først-til-mølle-princippet og koster 60.000 kroner at gå på i de tolv uger.

Deadline for at tilmelde sig Ecole de Leth er den 1. juni ved at sende en e-mail til mette@ecoledeleth.org.

Video: Ecole de Leth

Relevante artikler

Nyhed
22. okt. 2019
Jørgen Leths testamente

Jørgen Leths testamente

Nyhed
31. jan. 2026
Kæmpe Robert-triumf for Zinnini Elkington

Kæmpe Robert-triumf for Zinnini Elkington

Spillefilmdebutanten Zinnini Elkington løb med priserne for bedste film, bedste instruktør og bedste originale manuskript for Det andet offer, mens forhåndsfavoritten Pigen med nålen hjemtog flest statuetter – i alt otte.

Nyhed
30. jan. 2026
Deluca har opsagt sine medarbejdere

Deluca har opsagt sine medarbejdere

Melania
Biografanmeldelse
31. jan. 2026

Melania

Heated Rivalry
Serieanmeldelse
29. jan. 2026

Heated Rivalry

Greenland 2: Migration
Biografanmeldelse
29. jan. 2026

Greenland 2: Migration

Mest læste

Kæmpe Robert-triumf for Zinnini Elkington
Nyhed
31. jan. 2026

Kæmpe Robert-triumf for Zinnini Elkington

Deluca har opsagt sine medarbejdere
Nyhed
30. jan. 2026

Deluca har opsagt sine medarbejdere