Ekko-event
07. apr. 2015
Hylemorsom hævnkomedie
Du kan få afløb for dine mørkeste hævnfantasier, når Ekko holder snigpremiere på årets kultfilm. Her tager bruden sig en velfortjent pause efter at have forvandlet festen til et voldsorgie. Foto | Ignacio Cángelo

Snigpremiere:  Hylemorsom hævnkomedie

Ekko inviterer mandag 27. april til bryllupskage på gulvet og sæd på bordet: Den Oscar-nominerede Wild Tales er et sorthumoristisk festfyrværkeri, hvor almindelige mennesker får nok – og går amok!

Af Freya Bjørnlund

Hvad ville du gøre, hvis du midt i din bryllupsfest fandt ud af, at din mand havde bedraget dig med en af gæsterne?

Nok ville du blive rasende. Men chancen for, at du ville blive så edderspændt af hævnlyst som bruden i Wild Tales,er minimal. Her ender hele affæren i blod, sved og tårer, bryllupskage på gulvet og sæd på bordet!

Wild Tales består af seks små historier, der kun har det tilfælles, at de handler om mennesker, som har fået nok – og som gør noget ved det!

Den lille film fik en fyrstelig modtagelse på Cannes-festivalen sidste år. Siden er den blevet det største biograf-hit i Argentina nogensinde. Og selv det højstemte Oscar-akademi lod sig charmere af filmens sorthumoristiske bid og nominerede den som årets bedste ikke-engelsksprogede film.

Mandag 27. april kan du selv for afløb for dine mørkeste hævnfantasier, når Ekko holder snigpremiere på Wild Tales i Grand Teatret klokken 21.30.

Bagefter skyller vi den fælles katharsis-fornemmelse ned med en gratis drink i foyeren. Billetter til arrangementet kan bestilles her.

Tarantino møder Almodóvar
Wild Tales er et eksplosivt festfyrværkeri af filmiske indtryk.

En biljagt smiler til Spielbergs Duellen. Voldshandlinger og verbale overfald eskalerer til Tarantino-dimensioner, og persongalleriet er lige så excentrisk som hos Pedro Almodóvar, der er medproducer på filmen.

Men den etablerede argentinske manuskriptforfatter og instruktør Damián Szifron byder på mere end tilforladelig komik.

Filmen er en skarp, satirisk kritik af korruption, kapitalisme og et moderne teknokratisk system, som undertrykker den lille mand og de menneskelige kvaliteter i os alle.

Bør blive et kulthit
I tråd med sin afsky for teknologisk djævelskab skrev Damián Szifron manuskriptet med pen og papir foran et stearinlys i sit badekar.

I et kommende Ekko-interview fortæller instruktøren, at episoderne hænger sammen med en logik, der svarer til flowet under en rockkoncert.

De handler alle om ”tilfredsstillelsen ved at tabe kontrollen,” siger han til Ekko.

På Cannes-festivalen begejstrede Wild Tales vor chefredaktør Claus Christensen, som anmelder filmen til 5 stjerner.

”Den skræller civilisationens pæne fernis af og giver os muligheden for at afreagere i biografens mørke,” skrev han efter Cannes-visningen. ”Det er underholdning og samfundskritik på samme tid. Den bør blive et kulthit – også i Danmark!”

Bestil billetter til arrangementet her.

Relevante artikler

Nyhed
11. dec. 2025
Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Nyhed
10. dec. 2025
TV 2 beklager, men står fast på fyring

TV 2 beklager, men står fast på fyring

Nyhed
09. dec. 2025
Apple Tree Productions lukker

Apple Tree Productions lukker

Miss Austen
Serieanmeldelse
11. dec. 2025

Miss Austen

Long Story Short
Serieanmeldelse
10. dec. 2025

Long Story Short

Mira
Biografanmeldelse
10. dec. 2025

Mira

Mand op
Biografanmeldelse
10. dec. 2025

Mand op

Mest læste

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2
Nyhed
11. dec. 2025

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Apple Tree Productions lukker
Nyhed
09. dec. 2025

Apple Tree Productions lukker

Hans film var for grufuld for BBC
Nekrolog
08. dec. 2025

Hans film var for grufuld for BBC

Ekko
Magasin · oktober 2025

Ekko#99

På forsiden af det nye Ekko slår Sofie Gråbøl ud med en symbolsk knytnæve – 25 år efter Blinkende lygter. Hun har kun ros til overs for Anders Thomas Jensen, men ser med langt mindre begejstring på de krav, der blev stillet til unge kvindelige skuespillere i 1980’erne og 90’erne. ”Det var som en parasit, jeg havde. Uanset hvilken rolle jeg fik i de første mange år af karrieren, var der nøgenscener,” fortæller hun og beskriver en grænseoverskridende oplevelse fra Nattevagten