Filmfolk stiller større krav til streamingtjenester

Den 16. maj i år var en afgørende dag for Peter Dinges.

Som direktør for FFA, den tyske pendant til Det Danske Filminstitut, har Dinges ansvaret for tysk films ve og vel, og en potentiel og hidtil ukendt fare havde længe svævet over branchen.

I flere år havde Netflix opereret i Tyskland og tjent penge, som før var gået til tyske filmfolk. Men den amerikanske streamingtjeneste betalte ikke skat. Netflix har deres europæiske hovedsæde i Holland og undveg på den måde de tyske skatteregler.

”Den tyske model bygger på et solidaritetsprincip, og det var Netflix ikke en del af,” siger Peter Dinges.

Men denne skæbnesvangre majdag fik FFA med Peter Dinges i spidsen skovlen under streamingtjenesten. Ved EU-Domstolen blev det besluttet, at alle streamingtjenester skal betale en skat på 2,5 procent af deres tyske indtægter.

”Det er en vigtig, men også logisk afgørelse,” mener Peter Dinges. ”Det handler om lige behandling. Streamingtjenester skal ikke tjene penge på det tyske marked uden også at bidrage til det. Ligesom alle andre aktører i den tyske filmbranche gør. Så enkelt er det.”

Ingen skattepligt i Danmark
Streamingtjenester som Netflix bliver diskuteret over hele Europa.

Inden for de seneste år har eksempelvis Netflix investeret et tocifret milliardbeløb i europæiske film og serier, og streamingtjenesten påbegynder over 100 europæiske projekter alene i år.

Investeringen har givet arbejde til omkring 35.000 filmfolk, som arbejder på lokale Netflix-produktioner rundt om i Europa.

Mange ser derfor Netflix’ europæiske eventyr som en gevinst, især for en økonomisk trængt filmbranche som den danske. Men Netflix tjener også penge på deres europæiske investeringer. Mange penge. En del af de penge vil et politisk flertal i Folketinget gerne have tilbage.

Derfor forpligtes store streamingtjenester ifølge det nye medieforlig nu til at investere minimum to procent af deres danske omsætning i dansk indhold.

Uden for værdifællesskabet
Men på ét centralt punkt adskiller den danske model sig fra den tyske.

I Danmark får streamingtjenesterne råderet over de to procent. Netflix bestemmer selv, hvilken type produkt de vil lave, og sådan forholder det sig ikke i Tyskland, hvor Peter Dinges og FFA bestemmer, hvordan pengene skal bruges.

Og det er et stort problem, mener Christina Rosendahl, der er formand for Danske Filminstruktører.

Hun frygter en tiltagende amerikanisering af den anerkendte danske filmkultur.

”En national tv-station har en løbende dialog med deres seere om, hvilket værdifællesskab der skal ligge til grund for deres serier og film. En udenlandsk udbyder vil bruge de danske seere til at reklamere for deres egne abonnementsordninger. Det skyldes, at deres forretningsmodel drejer sig om abonnementsindtægter og ikke om dialog,” forklarer Christina Rosendahl.

Ifølge Rosendahl risikerer Danmark at sakke agterud i forhold til de lande, vi sammenligner os med, hvis vi ikke stiller større krav til streaming-giganterne. Dansk film står derfor stærkere, hvis eksempelvis Det Danske Filminstitut får lov at forvalte de penge, som Netflix er forpligtet til at investere i dansk film.

Danmark taber milliarder
Rosendahl bakkes op af Mogens Jensen, der er kultur- og medieordfører for Socialdemokratiet.

”Netflix bør forpligtes til at investere fem procent af deres danske omsætning i dansk film. Ikke kun to procent,” siger han.

Ordføreren påpeger, at nye gigantvirksomheder har overtaget en stor andel af de penge, som medierne før tjente på blandt andet annoncer i traditionelle medier.

”Der ryger årligt 4,5 milliarder ud af Danmark på den regning. Vi er nødt til at få nogle af de penge ind igen, og derfor er en forpligtelse på to procent ikke nok. I større lande som Tyskland og Frankrig kan de være tilfredse med en mindre procentmæssig forpligtelse, fordi eksempelvis to procent er mange flere penge på deres marked. Netflix tjener jo mange flere penge i Tyskland end i Danmark.”

Alex Ahrendtsen, der er kulturordfører for Dansk Folkeparti, ser gerne en ordning lignende den tyske.

Dansk Folkeparti har ellers sammen med regeringen været med til at bestemme, at streamingtjenester skal investere to procent af deres danske omsætning i dansk indhold.

”Det var, hvad regeringen ville være med til, og så er det trods alt et fremskridt i forhold til tidligere. Husk på, at medieaftalen er en lang række elementer i et kæmpestort kludetæppe. Det glemmer branchefolk ofte, fordi de udelukkende kigger på deres egne snævre interesser uden at skele til helheden,” siger Alex Ahrendtsen.

Tilfreds kulturminister
Mens Netflix ikke ønsker at diskutere sagen i medierne, er kulturminister Mette Bock (LA) godt tilfreds med den danske ordning.

I en mail til Ekko fortæller ministeren, at vi med medieaftalen sikrer, at ”også internationale aktører forpligtes til at investere i dansk indhold”.

Mette Bock mener, at det er ”bedre at sikre direkte investeringer end at opbygge et tungt afgiftssystem”.

Under forberedelserne til medieforliget fik ministeren udarbejdet en 162 sider lang rapport om blandt internationale tech-giganters betydning for medieindholdet i Danmark. Men i den elleve sider lange medieaftale var der kun reserveret tre en halv linje til emnet.

Mette Bock udtalte efter lanceringen af medieforliget, at hun ikke regner med, at regeringens to procents-forpligtelse til streamingtjenester kommer til at få betydning.

”Jeg tror dog ikke, at vil give særlig meget, og det er med, fordi det var et ønske fra Dansk Folkeparti,” har Mette Bock udtalt til DR.

Streaming er fremtiden
Klaus Hansen, der er direktør i Producentforeningen, er godt klar over, at den tyske model ville kunne skaffe flere penge til dansk film.

”Men den løsning, som vi i Danmark har valgt, giver et politisk signal til streamingtjenesterne om, at de ikke bare kan være freeridere på det danske marked,” siger Klaus Hansen, som derfor ikke er uenig med Christina Rosendahl.

”Men når ministeren har sagt, at to procents-reglen ikke får betydning, så lad os dog hæve forpligtelsen til fem procent, så det kan få en betydning,” fortsætter Klaus Hansen.

Tilbage i Tyskland maner Peter Dinges til besindighed.

”Streamingtjenester er fremtiden, og fremtiden er ikke en trussel. Den er der bare. Udfordringen ligger i at integrere streamingtjenesterne i industrien. Vi må ikke lade os paralysere af deres tilstedeværelse eller opføre mure mellem os og dem. Det er ikke vejen frem i en digital og global fremtid,” siger Peter Dinges.