Venedig 2018
08. okt. 2018
Hvordan bliver man til Breivik?
Anders Danielsen Lie er en berømthed i Norge, hvor han både er en kendt skuespiller og læge. Han overraskede mange ved at indvilge i at legemliggøre manden, der har forårsaget et nationaltraume. Foto | Erik Aavatsmark

Hvordan bliver man til Breivik?

”Som skuespiller er jeg ikke tvunget til at holde af de personer, jeg spiller,” siger Anders Danielsen Lie, der forsøgte at mødes med massemorderen Breivik som forberedelse til filmen 22 July.

Af Simon Johansen

I moderne tid har method acting udviklet sig til at være en uhyre populær skuespilteknik. Oscar-statuetterne gives gerne til skuespillere, som på mere eller mindre ekstreme måder har forvandlet sig til de personer, de skal skildre. 

Der findes sågar historier om, hvordan skuespillere har haft svært med at vende tilbage til deres egne personligheder efter at have levet som deres figurer i længere tid. 

Sådan en skuespiller er Anders Danielsen Lie ikke. Og den norske skuespiller mener slet ikke, at man bogstavelig talt skal leve sig ind i en rolle for at spille den. 

”Alle har forskellige tilgange til skuespil. Men jeg mener ikke, at man behøver at forvandle sig til en person og sætte sig i hans hoved og tanker for at portrættere vedkommende,” siger Anders Danielsen Lie, da vi møder nordmanden på filmfestivalen i Venedig en formiddag i september. 

Den 39-årige skuespiller er rejst til den italienske kanalby i anledning af verdenspremieren på for Paul Greengrass’ Netflix-film 22 July, som skildrer terrorangrebet på Utøya i 2011. 

Morderen er et mysterium
Filmen, der kan streames på Netflix fra 10. oktober, har vakt debat, især fordi den viser morderen Anders Behring Breivik. 

Rollen spilles af Anders Danielsen Lie, der er mest kendt for sine hovedroller i to Joachim Trier-film: Reprise og Oslo, 31. august. 

”I det her tilfælde ville jeg slet ikke kunne leve mig ind i rollen, fordi det forbliver et mysterium for os, hvordan han kunne gøre sådan en ting,” siger skuespilleren og refererer til de 77 mord, som Breivik begik den skæbnesvangre julidag i 2011. 

”Som skuespiller er jeg ikke tvunget til at forstå eller holde af de personer, jeg spiller. Jeg er kun interesseret i sandheden,” siger Anders Danielsen Lie. 

Men hvis man ikke går ind i hovedet på sin rolle, hvordan bærer man sig så ad, når man overbevisende skal spille et monster? 

”Jeg ville helst ikke vise, hvad jeg selv tror, der foregår i Breiviks hoved. Det er ikke interessant. Figuren skal være så åben som muligt, så publikum selv kan fortolke,” forklarer Anders Danielsen Lie. 

”Så jeg studerede hans opførsel mere end hans psykologi. Jeg studerede ham i forskellige situationer for at finde ud af, hvordan han ser ud for os, der kigger på ham. Det var det udtryk, jeg gerne ville gengive i min rolle.” 

God kilde til information
I sin research brugte Anders Danielsen Lie meget tid på at se forskellige optagelser af Breivik, og han talte også med Breiviks advokat, Geir Lippestad, der har tilbragt mange timer i enrum med morderen. 

Skuespilleren forsøgte endda at arrangere et møde med Breivik. 

”Det var noget, jeg overvejede nøje. Jeg forestiller mig, at mange mennesker vil finde det stødende, hvis jeg mødte ham i forbindelse med mit arbejde.” 

”Men jeg ville skabe så sandfærdigt et portræt som muligt, og så kan jeg ikke censurere Breivik væk fra min research. Han er jo en god kilde til information. Så jeg prøvede at arrangere et møde med ham, som han dog afviste,” fortæller Anders Danielsen Lie. 

Flere kritikere mener, at det er forkert at give en morder den slags opmærksomhed, som 22 July gør. 

”Jeg mener ikke, at vi i filmen er mikrofonholdere for Breivik. Vi leder efter sandheden om ham, og det er anderledes end at tale hans sag,” siger Anders Danielsen Lie, som af samme årsag mener, at det er vigtigt, at filmen viser de drabelige begivenheder, som fandt sted på Utøya. 

”Der er sikkert mange mennesker, som ikke ved, hvad der foregik på Utøya. For at forstå efterdønningerne, som filmen primært handler om, er man nødt til også at vide, hvor forfærdelig en forbrydelse der er tale om,” siger Anders Danielsen Lie. 

Breiviks politiske motiv
Ifølge skuespilleren giver det mening at være opmærksom på Breiviks historie, fordi hans forbrydelse har et politisk motiv. Hans idéer deles af mange i den vestlige verden, hvor højreekstremismen er i fremmarch. 

Brevik ønsker at ændre det politiske landskab i Norge. Han er stærkt utilfreds med, hvad han anser for en stigende islamisering af Norge. 

”Han er langt fra ene om de synspunkter, og dem skal vi udfordre. Vi skal ikke tabuisere og ignorere dem. Det er en forbrydelse, der er begået af en ung mand fra middelklassen i Norge, et af verdens bedste samfund at leve i. Så vi er nødt til at stille os selv det ubehagelige spørgsmål: Hvordan kunne det ske?” 

Opvækst og radikalisering
I det hele taget mener Anders Danielsen Lie, at der under Breiviks retssag var for meget fokus på, om morderen nu var rask eller sindssyg i gerningsøjeblikket. 

Rent juridisk har det betydning, fordi en rask person skal i fængsel, mens en syg person skal i behandling på eksempelvis et psykiatrisk hospital. 

Breivik blev erklæret rask og skulle derfor afsone sin livstidsdom i fængslet. Men det er ikke det mest interessante ved morderen, understreger Anders Danielsen Lie, der i øvrigt arbejder som læge ved siden af skuespilkarrieren. 

”Det interessante ved Breivik er, at hans gerning bunder i samfundsbetingede ting som opvækst og radikalisering. Og så selvfølgelig noget, som vi ikke forstår.” 

Anders Danielsen Lie har allerede høstet roser for sit portræt af den kolde morder, og skuespilleren fortryder ikke, at han tog opgaven på sig. 

”Jeg diskuterede rollen med min familie og mine tætte venner, men i sidste ende er det mit valg. Jeg tror, at folk stoler på min dømmekraft. Jeg ville aldrig sige ja til en rolle, jeg ikke kunne stå inde for, og jeg følte, at det er en vigtig film, som først og fremmest er lavet for at mindes ofrene og for at stille det vigtige spørgsmål: Hvorfor skulle de her mennesker dø?”

Anders Danielsen Lie

Født 1979 i Oslo, Norge. 

Autodidakt skuespiller. 

Debuterede som elleveårig i titelrollen i børnefilmen Herman

Mest kendt for sine hovedroller i Joachim Trier-filmene Reprise og Oslo, 31. august

Arbejder som læge ved siden af skuespillerfaget. 

Har som musiker udgivet albummet This Is Autism

Filmografi 

22 July
2018 

Rodin
2017 

Personal Shopper
2016 

Oslo, 31. august
2011 

Reprise
2006

Herman
1990

Trailer: 22 July

Relevante artikler

Nyhed
04. maj 2018
Stjerneskud og seriemord i nyt Ekko

Stjerneskud og seriemord i nyt Ekko

Berlinale 2018
20. feb. 2018
Billedstærk massakre

Dag 5: Billedstærk massakre

Nyhed
11. dec. 2025
Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Nyhed
10. dec. 2025
TV 2 beklager, men står fast på fyring

TV 2 beklager, men står fast på fyring

Nyhed
09. dec. 2025
Apple Tree Productions lukker

Apple Tree Productions lukker

Miss Austen
Serieanmeldelse
11. dec. 2025

Miss Austen

Long Story Short
Serieanmeldelse
10. dec. 2025

Long Story Short

Mira
Biografanmeldelse
10. dec. 2025

Mira

Mand op
Biografanmeldelse
10. dec. 2025

Mand op

Mest læste

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2
Nyhed
11. dec. 2025

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Apple Tree Productions lukker
Nyhed
09. dec. 2025

Apple Tree Productions lukker

Hans film var for grufuld for BBC
Nekrolog
08. dec. 2025

Hans film var for grufuld for BBC

Ekko
Magasin · oktober 2025

Ekko#99

På forsiden af det nye Ekko slår Sofie Gråbøl ud med en symbolsk knytnæve – 25 år efter Blinkende lygter. Hun har kun ros til overs for Anders Thomas Jensen, men ser med langt mindre begejstring på de krav, der blev stillet til unge kvindelige skuespillere i 1980’erne og 90’erne. ”Det var som en parasit, jeg havde. Uanset hvilken rolle jeg fik i de første mange år af karrieren, var der nøgenscener,” fortæller hun og beskriver en grænseoverskridende oplevelse fra Nattevagten