Debat: Hvilken anden branche oplever sådan en opofrelse?

Filmarbejderne i Danmark gider kun drikke latte og spise croissanter. De er dovne primadonnaer, brokkehoveder, pengegriske, overbetalte og går kun op i fagforeningsregler.

Sådan er fakta.

I hvert fald hvis man skal tro Peter Aalbæk Jensen eller andre producenter og instruktører, som på det seneste har sendt anklager mod danske filmarbejdere.

Instruktøren Asger Leth fortalte i et DR-interview i februar sidste år, at vi er forkælede og kun tænker på at komme hjem efter otte timer og holde weekend. Hvor han har den viden fra, kan dog undre, da han praktisk talt ikke har lavet fiktion i Danmark.

Jeg er belyser og har lavet film i Danmark i tolv år. Og jeg ser en anden virkelighed, når jeg oplever den i øjenhøjde med andre filmarbejdere.

- Vi gør vores bedste ligegyldigt, om det er en dyr reklame eller en lowbudget-spillefilm.

- Vi dropper aftaler med familie og venner for at arbejde.

- Vi bøjer gerne overenskomsten for at få det hele til at spille til sidst.

- Vi tager ofte på arbejde, selvom at vi er syge.

- Arbejdet kommer næsten altid før familie og venner.

- At pjække er uhørt.

I hvilken anden branche oplever chefen en sådan opofrelse?

Thomas Vinterberg siger i seneste udgave af Ekko, at det er skide svært at lave film i Danmark, fordi man kun har 8 1/4 time om dagen til at lave film i. Nogle gange bliver det kun til lidt over fem timer i effektiv arbejdstid.

Det er jo helt forståeligt, at instruktører bliver frustreret over mangel på tid. Men er det filmarbejderens skyld, eller er det et budget- eller planlægningsproblem? Erfarne filmarbejdere peger på, at størstedelen af problemerne kan løses med bedre planlægning.

Jeg har igennem de år, jeg har været i branchen, ofte set filmhold vente i op til en time på grund af for dårlig planlægning.

Man kan vente på sminke, kostume, lys, rekvisit og lignende. Det kan være, at der ikke er sat nok tid af til skuespillerprøver. Det kan være, at der har været en eller anden form for kommunikationsnedbrud. Eller simpelthen, at nogle på filmholdet er dårligt forberedt. Det kan være alt fra, at en runner glemmer noget vigtigt, til en instruktør ikke kan bestemme sig.

Der kan også være hyret mandskab, som er unødvendigt eller ikke bliver brugt, igen på grund af for dårlig planlægning.

Et klart bevis på de danske filmarbejderes evner er den mængde af priser, som dansk producerede film og serier får i udlandet. Set i forhold til, hvor lille et land vi er, er det ret utroligt. Og snakker man med udenlandske filmarbejdere, roser de os ofte for, hvor effektive, alsidige og kreative vi er, til trods for hvor små vores hold er, og hvor få penge vi har.

Men det kan være svært at holde hovedet højt, når man som filmarbejder får at vide at man er grisk, er en regelrytter, og at man bliver blacklistet, hvis man brokker sig for meget.

Selv om vi knokler for at skabe nogle af de bedste film og serier i verden, bliver flere og flere danske produktioner lavet i udlandet. Og det på trods af, at de får dansk kulturstøtte. Det meste af filmholdet bliver hyret i udlandet for de danske skattekroner, og det bliver i fremtiden en trussel mod det unikke filmmiljø, vi har i Danmark.

Lad os nu droppe fordommene om de danske filmarbejdere og i stedet bevare de evner, der har sat vores lille land på verdenskortet.