Nyhed
30. aug. 2017
Hvid skuespiller takker nej til japansk rolle
Ed Skrein som Francis i Deadpool. Ved at takke nej til rollen som den japansk-amerikanske Daimo tager skuespilleren afstand fra såkaldt whitewashing i Hollywood. Joe Lederer

Hvid skuespiller takker nej til japansk rolle

Efter kontrovers om whitewashing skriver Ed Skrein i et åbent brev, at han trækker sig fra en rolle i kommende Hellboy-reboot.

Af David Madsen

Scarlett Johansson havde ikke noget problem med at spille den japanske Major Motoko Kusanagi i rebootet af Ghost in the Shell. Og Tilda Swinton forsvarede sin keltiske udgave af The Ancient One i Doctor Strange.

Men for den britiskfødte Ed Skrein, som spiller skurken Francis i Deadpool, har piben fået en anden lyd. Han har takket nej til rollen som den japansk-amerikanske Major Ben Daimio i Hellboy: Rise of the Blood Queen.

Udmeldingen kommer, efter at folk på de sociale medier har brokket sig over såkaldt whitewashing i Hollywood – altså når hvide mennesker spiller en anden etnicitet end deres egen.

”Jeg accepterede rollen uden at vide, at karakteren i den originale tegneserie var af en blandet asiatisk etnicitet,” skriver Ed Skrein i en pressemeddelelse.

”Repræsentation af etnisk diversitet er vigtig, især for mig, da min familie er af blandet etnicitet. Det er vores ansvar at træffe moralske valg, som i disse sværere tider bakker op om, at alle bliver inddraget i fællesskabet. Jeg håber, at disse diskussioner en dag vil blive mindre nødvendige, og at vi kan hjælpe med at fremhæve ligeværdig repræsentation i film,” fremfører Ed Skrein.

Deadline rapporterer, at producerne bag den kommende film fra Lionsgate og Millenium Pictures har taget skuespillerens bekymringer alvorligt. Man vil nu give rollen til en skuespiller i forhold til karakterens oprindelige etnicitet.

Relevante artikler

Biografanmeldelse
06. apr. 2017
Ghost in the Shell

Ghost in the Shell

Biografanmeldelse
27. okt. 2016
Doctor Strange

Doctor Strange

Nekrolog
20. mar. 2026
Ikonisk actionhelt er død

Ikonisk actionhelt er død

Jo Nesbøs Harry Hole
Serieanmeldelse
02. apr. 2026

Jo Nesbøs Harry Hole

Return to Silent Hill
Biografanmeldelse
02. apr. 2026

Return to Silent Hill

Mest læste