Huppert: Filmkunst er humanisme

Cannes kæmper for filmkunsten.

Det gør man ved at udvælge film af en særlig høj kunstnerisk kvalitet - gerne original og provokerende. Og det gør man ved at spotte unge filmtalenter, som man er bemærkelsesværdigt trofast overfor og ofte udtager igen og igen til hovedkonkurrencen.

Tænk bare på vor egen Lars von Trier. Han er med for ottende gang, og uden Cannes ville hans karriere have været anderledes op ad bakke - også i det danske støttesystem.

Mere kunst end kasse
Jovist, der er den røde løber, glamouren og (gede)markedet. Men Cannes-festivalens hjerte - og berettigelse - er filmkunsten.

Guldpalmevinderen er da som regel også et kunstnerisk egensindigt værk, som ikke skaber kilometerlange køer foran billetlugerne, men - måske - gør en forskel i filmhistorien.

Vinderen vælges suverænt af en jury, der består af ni mennesker og i år har den franske skuespiller, Isabelle Huppert, i spidsen.

Synet på verden
”Sidste år definerede Sean Penn en retningslinje for juryen. Det respekterer jeg, men jeg har ikke nogen intension om at gøre det samme,” sagde Isabelle Huppert på pressemødet forleden.

”Jeg vil dog gerne sige noget om filmkunst i bred forstand. I dag mødtes vi i juryen for første gang, og vi fik udleveret et charter, som definerede festivalen og reglerne. Det var meget interessant at se, at artikel nr. 1 definerer, hvad film er: dets humanistiske ambitioner - synet på mennesket og synet på verden - og så dets æstetiske intentioner.”

Omhyggelig jury
”Den film, vi skal vælge, vil befinde sig et sted mellem følelse og refleksion. Den skal både tale til følelserne og give stof til eftertanke,” sagde Huppert og tilføjede, at hun vil gå meget ydmyg til opgaven.

”Når man ser tilbage på festivalen, så er der film, som ikke er blevet værdsat efter fortjeneste. Det er først senere, at man har opdaget deres sande værdi. Vi må være ydmyge og meget omhyggelige, men vi er selvfølgelig bare dem, vi er.”

Guldpalmevinderen offentliggøres søndag aften den 24. maj.