Palæstinensisk Oscar-bud begejstrer

Bedømt på klapsalverne er Annemarie Jacir tydeligvis populær. Det er der også god grund til.

Hendes nye film, Wajib, åbner dette års udgave af Days of Cinema – en festival på Vestbredden med formålet at fremme palæstinensisk filmkultur og -talenter.

Nu står hun på scenen til festivalens åbning sammen med hele sit 20-30 mand store hold, og man fornemmer tydeligt, at Annemarie Jacir er en af de lokale og folkelige filmhelte blandt de godt 600 fremmødte publikummer.

Instruktøren er selv palæstinenser, og Wajib er netop blevet udvalgt som Palæstinas bud på en Oscar-nominering for bedste udenlandske film næste år. Det har Jacir oven i købet prøvet to gange før.

Premiere i Palæstina
Det er med andre ord lidt af et hjemmebanehit, der skyder Days of Cinema i gang i den palæstinensiske by Ramallah. Festivalen viser i de næste seks dage over tyve spillefilm og dokumentarer samt en række kortfilm i fire byer på Vestbredden.

Aftenen er dog ikke kun særlig, fordi Wajib er blevet rost på et par store udenlandske festivaler og nu skal repræsentere hjemlandet i Oscar-sammenhæng. Det er også første gang, at Annemarie Jacir viser Wajib på hjemmebanen i Palæstina.

Efter filmen lykkes det mig at få en kommentar fra instruktøren i den bugnende fulde foyer.

”Jeg var meget nervøs inden visningen. Normalt laver jeg nemlig ikke komedier, så jeg var lidt usikker på modtagelsen. Men publikum grinede på alle de rigtige tidspunkter, så jeg er meget glad og tilfreds,” når Jacir at fortælle, inden hun bliver prikket på skulderen af en anden.

Roadmovie i Nazareth
Wajib blev virkelig også godt modtaget af hjemmepublikummet.

Det er næppe tilfældigt, at arrangørerne har valgt Annemarie Jacirs komediedrama som åbningsfilm til Days of Cinema.

Festivalen vil fremme lokal filmkultur, og Wajib er bestemt en film, der dykker ned i det lokale og ikke er bange for at tage fat om problematikken i Israel-Palæstina-konflikten, som tydeligvis fylder i hverdagen.

I den israelske by Nazareth er det tradition, at brudens far personligt afleverer alle invitationerne til venner og familie inden et forestående bryllup. I Wajib – der betyder pligt og henviser til den lokale tradition – er Shadi rejst til sin hjemby for at hjælpe faren med den traditionsrige pligt forud for søsterens bryllup.

Der er uforløste spændinger mellem Shadi og faren, så mens de kører rundt i Nazareths trange gader, mundhugges de om stort og småt.

Wajib er en alvorlig komedie fortalt som en roadmovie, der er fortættet i både tid og rum. Far og søn kører kun rundt i Nazareth i løbet af en enkelt dag. Hovedrollerne spilles charmerende af Mohammed Bakri og hans egen søn Saleh Bakri.

Humor som forsvarsmekanisme
Annemarie Jacir er ikke bange for at lave grin med både politik og religion. Shadi og hans far er palæstinensere, så det er især Israel, der får på puklen.

Det passer afgjort publikum i Ramallah her til aften. Latteren er forløsende, og et par gange bryder der endda spontane klapsalver ud, når faren gnavent slår sin politiske holdning fast.

Efter filmen er der god stemning i det store kulturpalads i Ramallah, som lægger hus til åbningsceremonien. Folk er glade for filmen, der befriende tør lave sjov med det mest alvorlige uden at blive plat.

Annemarie Jacir har tidligere talt om humoren som en slags forsvarsmekanisme i forbindelse med Wajib. Måske er det lige præcis det, der rammer plet denne aften.