Nyhed
25. juni 2014
Hr. Boe & Co. går fra hinanden
Alphaville Pictures’ største publikumssucces er portrættet af rejsekongen Simon Spies og provopolitikeren Mogens Glistrup, som Pilou Asbæk, Nicolas Bro og en mesterlig make-up-artist gør lyslevende. Foto | Christian Geisnæs

Hr. Boe & Co. går fra hinanden

Instruktøren Christoffer Boe og produceren Tine Grew Pfeiffer, der har skabt film som Reconstruction og Spies & Glistrup i deres selskab Alphaville Pictures, stopper samarbejdet.

Af Claus Christensen

Et af dansk films mest spændende og innovative makkerpar ophører. Efter seksten år har instruktør Christoffer Boe og producer Tine Grew Pfeiffer besluttet at gå hver til sit.

”Vi siger på mange måder stop på toppen af vores egen lille bakke,” udtaler Christoffer Boe i en pressemeddelelse. ”Det er et godt sted at trække vejret dybt, se sig om og derfra sætte sig nogle nye mål.”

Boe og Pfeiffer mødte hinanden på Den Danske Filmskole i 1998, hvorfra de fire år senere dimitterede med kortfilmen Hr. Boe & Co.’s Anxiety. Året efter stiftede de sammen selskabet Alphaville Pictures Copenhagen – opkaldt efter en film af Boes forbillede, auteuren Jean-Luc Godard.

Målet var primært at producere Boes film, der altid præsenteres af ”Hr. Boe & Co.”, som omfatter en række faste filmfolk, heriblandt fotografen Manuel Alberto Claro og altså produceren Tine Grew Pfeiffer.

Sensation debut
I 2003 vandt makkerparret den prestigefyldte debutantpris Camera d’Or i Cannes med det labyrintiske kærlighedsdrama, Reconstruction. Herefter lå verden åben, men efterfølgeren Allegro (2005) var en skuffende bleg efterligning af debutfilmen.

Dernæst fulgte Offscreen (2006), en fiktiv videodagbog, hvor skuespilleren Nicolas Bro leverer en tour de force-præstation. Alting blev ikke godt igen med den fortænkte paranoia-thriller Alting bliver godt igen (2010).

Til gengæld scorede de sidste år et regulært biografhit med den biografiske Spies & Glistrup, der blev set af mere end 330.000 tilskuere i danske biografer.

Og så sent som sidste måned fik Boe & Pfeiffer en ny fjer i hatten, da Jonas Arnby-filmen Når dyrene drømmer, som er produceret på Alphaville, blev udtaget til sideprogrammet La Semaine de la Critique i Cannes.

Overraskende brud
Verden syntes igen at ligge åben for makkerparret, men i stedet er det blevet til et overraskende brud, som ikke bliver begrundet i pressemeddelelsen.

”Alting har sin tid,” nøjes Tine Grew Pfeiffer med at konstatere. ”Nu skilles vi og går hver til sit, alt imens vi hver især undersøger vores muligheder i film- og tv-branchen og får afklaret om produktionsselskabet Alphaville skal fortsætte i en ny konstellation.”

Kortfilmene Patienten og Afterparty, der kan ses på All Time Shortlist, er også produceret på Alphaville-selskabet. Et af Boe og Pfeiffers mere kuriøse produktioner er fodboldfilmen Ekko Film Cup 2010.

Nyhed
11. dec. 2025
Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Nyhed
10. dec. 2025
TV 2 beklager, men står fast på fyring

TV 2 beklager, men står fast på fyring

Nyhed
09. dec. 2025
Apple Tree Productions lukker

Apple Tree Productions lukker

Miss Austen
Serieanmeldelse
11. dec. 2025

Miss Austen

Long Story Short
Serieanmeldelse
10. dec. 2025

Long Story Short

Mira
Biografanmeldelse
10. dec. 2025

Mira

Mand op
Biografanmeldelse
10. dec. 2025

Mand op

Mest læste

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2
Nyhed
11. dec. 2025

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Hans film var for grufuld for BBC
Nekrolog
08. dec. 2025

Hans film var for grufuld for BBC

Ekko
Magasin · oktober 2025

Ekko#99

På forsiden af det nye Ekko slår Sofie Gråbøl ud med en symbolsk knytnæve – 25 år efter Blinkende lygter. Hun har kun ros til overs for Anders Thomas Jensen, men ser med langt mindre begejstring på de krav, der blev stillet til unge kvindelige skuespillere i 1980’erne og 90’erne. ”Det var som en parasit, jeg havde. Uanset hvilken rolle jeg fik i de første mange år af karrieren, var der nøgenscener,” fortæller hun og beskriver en grænseoverskridende oplevelse fra Nattevagten