Nyhed
16. mar. 2015
Hovedperson i tv-serie arresteret
Robert Durst har ironisk nok selv bestilt den dokumentarserie, der måske nu er ved at fælde ham. Foto | HBO Nordic

Hovedperson i tv-serie arresteret

Dagen før drabsdokumentarserien The Jinx slutter, er hovedpersonen Robert Durst blevet anholdt og sigtet for mord.

Af Casper Hindse

Hvis nogen har tænkt sig at uddele prisen for ”Verdens bedste gratis reklame” i år, er her en seriøs kandidat til titlen: Mindre end 24 timer før sæsonfinalen på den hypede drabsdokumentarserie The Jinx: The Life and Deaths of Robert Durst, er selveste Robert Durst blevet anholdt!

Det bekræfter flere anerkendte amerikanske medier, blandt andet New York Magazine og Huffington Post.

I den højst opsigtsvækkende The Jinx-serie, som vi anmeldte forleden og herhjemme kan ses på HBO Nordic, står Robert Durst for første gang frem og fortæller sin historie. Eller som han siger undervejs:
”Nobody tells the whole truth.”

Nu får Durst dog rig lejlighed til at genfortælle, hvordan han husker det meste af sandheden, når afhøringerne af ham snart går i gang. Efter sigende er han allerede sigtet for mord.

Tre mulige drab
Drabsdokumentarserien The Jinx skitserer, hvordan Robert Durst muligvis har stået bag tre drab. Et af dem på hans egen kone, som har været ”forsvundet” i over 30 år.

Om han har gjort det, får vi muligvis at vide i morgen, når sjette og sidste afsnit frigives. Men teorierne hælder allerede i den retning i de tonsvis af online-debatforummer, fordi politiet netop er skredet til anholdelse dagen inden.

Det skulle nu ikke være et muligt mord på konen Kathie, men derimod mordet på Susan Berman – én af Robert Dursts gode venner – i år 2000, som har fået politiet til at skride til anholdelse. Berman blev fundet skuddræbt i sit hjem, og The Jinx’ femte afsnit sluttede med, at Bermans stedsøn overleverede et brev, som skulle rejse nye og stærke beviser imod Durst.

Hvis Robert Durst har dræbt tre mennesker, står han til én af de hårdest tænkelige straffe. Som det fremgår af serien, har han nemlig allerede siddet inde for et drab, som han angiveligt begik i selvforsvar.

Skyldig eller ej?
Serien om Robert Durst er blevet et kæmpehit over det meste af verdenen. Den lægger sig i slipstrømmen af radio-podcasten Serial, der også handler om en mordsag, som udforskes på ny.

Om hovedperson i The Jinx er en brutal morder eller en simpel ulykkesfugl, vil muligvis blive besvaret allerede i morgen, når HBO frigiver seriens sidste afsnit.

Relevante artikler

Nyhed
11. dec. 2025
Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Nyhed
10. dec. 2025
TV 2 beklager, men står fast på fyring

TV 2 beklager, men står fast på fyring

Nyhed
09. dec. 2025
Apple Tree Productions lukker

Apple Tree Productions lukker

Miss Austen
Serieanmeldelse
11. dec. 2025

Miss Austen

Long Story Short
Serieanmeldelse
10. dec. 2025

Long Story Short

Mira
Biografanmeldelse
10. dec. 2025

Mira

Mand op
Biografanmeldelse
10. dec. 2025

Mand op

Mest læste

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2
Nyhed
11. dec. 2025

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Hans film var for grufuld for BBC
Nekrolog
08. dec. 2025

Hans film var for grufuld for BBC

Ekko
Magasin · oktober 2025

Ekko#99

På forsiden af det nye Ekko slår Sofie Gråbøl ud med en symbolsk knytnæve – 25 år efter Blinkende lygter. Hun har kun ros til overs for Anders Thomas Jensen, men ser med langt mindre begejstring på de krav, der blev stillet til unge kvindelige skuespillere i 1980’erne og 90’erne. ”Det var som en parasit, jeg havde. Uanset hvilken rolle jeg fik i de første mange år af karrieren, var der nøgenscener,” fortæller hun og beskriver en grænseoverskridende oplevelse fra Nattevagten