Nyhed
12. okt. 2010
Hollywood trækker i David Dencik

Hollywood trækker i David Dencik

Dansk-svenske David Dencik spiller med i Steven Spielbergs kommende War Horse og David Finchers filmatisering af Stieg Larssons Mænd der hader kvinder.
Af Kasper Lundberg

”I sidste uge arbejdede jeg over tre dage på tre forskellige filmsets og på tre forskellige sprog. Det var helt fjollet,” siger skuespilleren David Dencik.

Han har så travlt, at selv hans agentbureau har svært ved at holde styr på ham. De var ikke helt sikre på, hvor det egentlig lige var, at han var i dag.

Måske London, måske Stockholm. Og var det i dag, han havde sidste optagelse på David Finchers The Girl with the Dragon Tattoo – den amerikanske filmatisering af Stieg Larssons Mænd der hader kvinder?

I Danmark er han især kendt fra Nicolo Donatos Broderskab (2010) og Pernille Fischer Christensens En Soap (2006), hvor han vandt en Robert-pris for hovedrollen som den transseksuelle Veronica.

Mr. Spielberg har set dig
Han var i gang med indspilningerne til den svenske instruktør Tomas Alfredsons (Lad den rette komme ind) kommende engelsksprogede film, Tinker, Tailor, Soldier, Spy, der havde samme caster som Spielbergs kommende film om første verdenskrig, War Horse.

”Så fik jeg at vide, at Mr. Spielberg havde set mit showreel – sådan en dvd man laver for at sælge sig selv – og at han gerne ville have mig i en rolle som base camp officer. Indspilningen gik godt, han var glad for det, vi lavede, og kastede mig ind i scener, jeg egentlig ikke skulle have været med i,” fortæller Dencik.

Spielberg er ikke den eneste Hollywood-gigant, der har fået øje på den dansk-svenske skuespiller.

Under arbejdet med Daniel Alfredsons kommende filmatisering af den svenske krimi Udyret, blev han ringet op af David Finchers folk, der ville have ham til prøve.

Onsdag casting, mandag optagelse
”Om onsdagen var jeg til casting, hvor jeg bare skulle sige en replik i retning af: ’Hvor er køkkenet?’ og kigge til højre. Fredag fik jeg rollen, og mandag stod jeg foran kameraet. Det gik hurtigt,” fortæller han.

Dencik har sidste optagedag på David Finchers filmatisering af Stieg Larssons krimisucces Mænd der hader kvinder på torsdag, hvor han spiller kriminalbetjent Morell. Det har været en anden oplevelse end Niels Arden Oplevs svensk/danske version, hvor Dencik spillede en anden, mindre rolle.

”Fincher bruger lidt mere krudt og kugler,” konstaterer han tørt.

Tre dage i en båd
I sammenligning med de danske film, Dencik har spillet med i, har rollerne hos Spielberg og Fincher stillet mindre krav til karakterarbejdet.

”I En Soap for eksempel var der jo virkelig noget at mødes med instruktøren om. Vi skulle finde ud af Veronicas indre liv, hvordan hun relaterer til sin mor og sin hund, hvordan hun går og står og tænker og alt sådan noget.”

”Hos Fincher optog vi på et tidspunkt på den samme store scene i tre dage, med en kæmpe ulykke på en bro, hvor jeg bare skulle stå i en båd og kigge. Det kan man nærmest ikke fucke op,” fortæller han.

Selvom han gerne fortsat vil dyrke sin internationale karriere, er Dencik ikke tabt for dansk film. Han arbejder på flere danske spillefilm og kan opleves som psykiater i DR's nye komedieserie Lykke, der får premiere til januar 2011.

Nyhed
11. dec. 2025
Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Nyhed
10. dec. 2025
TV 2 beklager, men står fast på fyring

TV 2 beklager, men står fast på fyring

Nyhed
09. dec. 2025
Apple Tree Productions lukker

Apple Tree Productions lukker

Miss Austen
Serieanmeldelse
11. dec. 2025

Miss Austen

Long Story Short
Serieanmeldelse
10. dec. 2025

Long Story Short

Mira
Biografanmeldelse
10. dec. 2025

Mira

Mand op
Biografanmeldelse
10. dec. 2025

Mand op

Mest læste

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2
Nyhed
11. dec. 2025

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Apple Tree Productions lukker
Nyhed
09. dec. 2025

Apple Tree Productions lukker

Hans film var for grufuld for BBC
Nekrolog
08. dec. 2025

Hans film var for grufuld for BBC

Ekko
Magasin · oktober 2025

Ekko#99

På forsiden af det nye Ekko slår Sofie Gråbøl ud med en symbolsk knytnæve – 25 år efter Blinkende lygter. Hun har kun ros til overs for Anders Thomas Jensen, men ser med langt mindre begejstring på de krav, der blev stillet til unge kvindelige skuespillere i 1980’erne og 90’erne. ”Det var som en parasit, jeg havde. Uanset hvilken rolle jeg fik i de første mange år af karrieren, var der nøgenscener,” fortæller hun og beskriver en grænseoverskridende oplevelse fra Nattevagten