Ekko Shortlist Awards 2019
29. apr. 2020
Genoplev Ekko Shortlist Awards 2019
Marijana Jankovic blev den store vinder ved Ekko Shortlist Awards 2019, hvor skuespillerens debut som instruktør, kortfilmen Maja, vandt showets hovedpris. Video | Adam Ullstrom

Genoplev Ekko Shortlist Awards 2019

Højdepunkter fra sidste års store filmfest med optrædener af Ghita Nørby, Hella Joof og norske Ulrikke Falch samt stående bifald til Arne Bro fra Filmskolen.

Af Claus Christensen

Mens vi er i gang med at forberede årets Ekko Shortlist Awards, der finder sted i Bremen Teater lørdag den 21. november, kaster vi et blik tilbage på sidste års fest (se videoen herover).

Ekko Shortlist Awards i 2019 er den hidtil bedste.

I Bremen Teater leverede de debuterende værter Julie Rudbæk og Jesper Zuschlag – kendt fra Xee-serien 29 – et forrygende show. Med sang og sketches demonstrerede de på sjoveste vis, at film er en kollektiv kunstart, som kan være noget af et helvede.

Festen fik samtidig en uforglemmelig vinder. Marijana Jankovic holdt en bevæget tale til sine forældre på serbisk. Hun er kendt som skuespiller, men strøg til tops og blev 25.000 kroner rigere takket være sin instruktørdebut Maja, hvor hun selvbiografisk skildrer en lille piges første dag i børnehaven i et nyt hjemland: Danmark.

”En kortfilmklassiker er født,” lød en enig jurys begrundelse.

Det blev også en særlig aften på grund af prisoverrækkerne.

Ghita Nørby trådte frem på scenen og gik uforfærdet i clinch med identitetspolitikken. Hella Joof talte om at have respekt for publikum uden at være behagesyg, da hun uddelte publikumsprisen. Og Ulrikke Falch fra Skam havde taget turen helt fra Oslo for at møde ægte, danske filmtalenter i modsætning til den kendiskultur, der breder sig i disse år.

Men aftenens største øjeblik indtraf, da Filmskolens dokumentarleder, Arne Bro, trådte ind på scenen til 500 menneskers stående applaus.

To uger før var han blevet hjemsendt af rektor Vinca Wiedemann. Det fik eleverne til at blokere skolen i en protest, der førte til, at rektoren måtte forlade sin stilling.

Arne Bro havde ikke vist sig offentligt siden hjemsendelsen, men nu holdt han en stærk tale, hvor han hyldede ytringsfriheden og Ekko Shortlist. Og tolv dage senere var den populære lærer tilbage på Filmskolen.

Ekko Shortlist Awards

Ekko Shortlist Awards hylder danske filmtalenter og kortfilm.

Sjette udgave blev afholdt 29. november i Bremen Teater med Julie Rudbæk og Jesper Zuschlag som værter.

De nominerede var udvalgt blandt 159 kortfilm fra Ekko Shortlist i perioden 29. oktober 2018 – 4. november 2019.

Vinderne blev fundet i en sammentælling af brugernes stemmer og juryens rangeringer.

Syvende udgave bliver afholdt i Breme Teater lørdag den 21. november 2020.

Prisuddelingen er støttet af Det Obelske Familiefond og Det Danske Filminstitut.

Relevante artikler

Nyhed
05. feb. 2020
Julie og Jesper på banen med 33

Julie og Jesper på banen med 33

Nyhed
11. dec. 2025
Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Nyhed
10. dec. 2025
TV 2 beklager, men står fast på fyring

TV 2 beklager, men står fast på fyring

Nyhed
09. dec. 2025
Apple Tree Productions lukker

Apple Tree Productions lukker

Miss Austen
Serieanmeldelse
11. dec. 2025

Miss Austen

Long Story Short
Serieanmeldelse
10. dec. 2025

Long Story Short

Mira
Biografanmeldelse
10. dec. 2025

Mira

Mand op
Biografanmeldelse
10. dec. 2025

Mand op

Mest læste

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2
Nyhed
11. dec. 2025

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Apple Tree Productions lukker
Nyhed
09. dec. 2025

Apple Tree Productions lukker

Hans film var for grufuld for BBC
Nekrolog
08. dec. 2025

Hans film var for grufuld for BBC

Ekko
Magasin · oktober 2025

Ekko#99

På forsiden af det nye Ekko slår Sofie Gråbøl ud med en symbolsk knytnæve – 25 år efter Blinkende lygter. Hun har kun ros til overs for Anders Thomas Jensen, men ser med langt mindre begejstring på de krav, der blev stillet til unge kvindelige skuespillere i 1980’erne og 90’erne. ”Det var som en parasit, jeg havde. Uanset hvilken rolle jeg fik i de første mange år af karrieren, var der nøgenscener,” fortæller hun og beskriver en grænseoverskridende oplevelse fra Nattevagten