Nyhed
03. feb. 2014
Hisham Zaman får hovedpris i Göteborg
I Hisham Zamans prisvinder, Brev til kongen, spiller Ali Bag Salimi rollen som 80-årige Mirza, der protesterer til Norges konge over livet i asylcenteret. Foto | Marius Matzow Gulbrandsen

Hisham Zaman får hovedpris i Göteborg

Norsk instruktør vinder for andet år i træk prisen for bedste nordiske film på Göteborg Film Festival med Brev til kongen.

Af Andreas Risby

Den kurdiskfødte instruktør Hisham Zaman kunne i weekenden rejse hjem til Norge med endnu en Dragon Award for bedste nordiske film i bagagen.

I 2013 vandt han prisen for Før snøen faller, og nu har han gentaget bedriften med Brev til kongen.

Filmen følger fem flygtninges dagstur til Oslo – et kærkomment afbræk fra en triviel hverdag i asylcenteret. Det bliver klart, at de har hver deres personlige agenda med udflugten, og filmen skildrer deres søgen efter arbejde, kærlighed og hævn.

Historierne bindes sammen i et brev, som den 80-årige Mirza insisterer på at aflevere til den norske konge som en protest imod det triste liv i asylcentret.

”Filmen er en medfølende og ærlig præsentation af den menneskelige eksistens,” lyder det fra juryen på Göteborg Film Festival, der desuden roser Brev til kongen for at mestre den svære kunst at sammenflette forskellige karakterers historier.

Personligt kendskab til temaer
Selvom Zaman kun har tre spillefilm bag sig (den tredje hedder Vinterland), har han allerede gjort sig godt bemærket på de internationale filmfestivaler.

Gennembruddet kom allerede i 2005 med den prisvindende kortfilm Bawke (udgivet på Ekko-dvd #11), som handler om kurdiske flygtninges desperate møde med Skandinaviens velfærdssamfund.

Zaman har et personligt kendskab til de temaer, han behandler i sine film.

Han voksede op i den irakiske del af Kurdistan og kom til Norge, da han var ti år gammel. Her uddannede han sig som instruktør på Den Norske Filmskole i Lillehammer, hvor han tog afgang i 2004.

Det er uvist, om Brev til kongen får dansk biografpremiere.

Relevante artikler

Nyhed
11. dec. 2025
Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Nyhed
10. dec. 2025
TV 2 beklager, men står fast på fyring

TV 2 beklager, men står fast på fyring

Nyhed
09. dec. 2025
Apple Tree Productions lukker

Apple Tree Productions lukker

Miss Austen
Serieanmeldelse
11. dec. 2025

Miss Austen

Long Story Short
Serieanmeldelse
10. dec. 2025

Long Story Short

Mira
Biografanmeldelse
10. dec. 2025

Mira

Mand op
Biografanmeldelse
10. dec. 2025

Mand op

Mest læste

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2
Nyhed
11. dec. 2025

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Hans film var for grufuld for BBC
Nekrolog
08. dec. 2025

Hans film var for grufuld for BBC

Ekko
Magasin · oktober 2025

Ekko#99

På forsiden af det nye Ekko slår Sofie Gråbøl ud med en symbolsk knytnæve – 25 år efter Blinkende lygter. Hun har kun ros til overs for Anders Thomas Jensen, men ser med langt mindre begejstring på de krav, der blev stillet til unge kvindelige skuespillere i 1980’erne og 90’erne. ”Det var som en parasit, jeg havde. Uanset hvilken rolle jeg fik i de første mange år af karrieren, var der nøgenscener,” fortæller hun og beskriver en grænseoverskridende oplevelse fra Nattevagten