Ekko-event
05. juli 2016
Sjoveste Jane Austen-film
I Love & Friendship spiller Kate Beckinsale (th.) hovedrollen Lady Susan Vernon, der sammen med sin amerikansk-fødte veninde Alicia Johnson (Chloë Sevigny) leger Kirsten Giftekniv. Foto | Eric Burritt

Snigpremiere:  Sjoveste Jane Austen-film

Vær med til at fejre udgivelsen af nyt Ekko-magasin med snigpremiere på den sjoveste Jane Austen-filmatisering nogensinde: Love & Friendship.

Af Claus Christensen og Lasse Ryom

Fornuft og følelse og Stolthed & fordom … alle kender Jane Austen-filmatiseringerne, der med store følelser og lige så storslåede kostumer har begejstret biografgængerne. 

Men 11. august er der premiere på en anderledes moderne filmatisering – Love & Friendship – som med sprudlende pingpong-dialoger og fornøjelig spydighed føles frisk og moderne.

Så hvad er mere oplagt end at fejre udgivelsen af det spritnye Ekko-magasin med en snigpremiere på denne perle af en sommerkomedie?

Det sker i Grand Teatret onsdag 13. juli kl. 21.30. Der vil være et oplæg inden filmen, og bagefter byder vi på en øl eller to i Grands café. Køb billet.

Love & Friendship foregår i 1790’erne, hvor enken Lady Susan midlertidigt flytter ind på sine svigerforældres landejendom for at mane rygter til jorden om tvivlsom ageren efter sin mands død. 

Lady Susan beslutter sig for at finde en ægtefælle til sin datter Fredericia, men den snu femme fatale pønser også på at finde en mand til sig selv.

Filmen er baseret på brevromanen Lady Susan fra 1871. Jane Austen giver her ingen moralske løfter om, at det gode vil sejre over det onde, og det gør den ideel til de brutale tider, vi lever i.

”Kate Beckinsale har aldrig været bedre. Hun oser af iskold, snu og diamanthård arrogance, mens hun smider om sig med den lækre replik efter den anden,” skriver Ekkos kritiker i sin femstjernede anmeldelse og fortsætter:

”Men alle skuespillerne leverer deres replikker med et trippende hæsblæsende tempo og er i den grad klædt på til at spille Jane Austens skæve karakterer.”

Love & Friendship er instrueret af Whit Whitman, der med succes genforener Kate Beckinsale og Chloë Sevigny fra The Last Days of Disco (1998) og puster nyt liv i Jane Austens roman.

Billetterne til snigpremieren kan købes her.

Snigpremiere & nyt Ekko

Vi holder snigpremiere på den roste Jane Austen-film Love & Friendship.

Det sker i Grand Teatret onsdag 13. juli kl. 21.30. 

Der vil være et oplæg inden visningen. Efter filmen byder vi på kolde øl og giver rabat på det nye magasin. 

Køb billet.

Ekko #72

Det nye nummer kan købes i kiosker eller bestilles her.

Læs mere om magasinets indhold her.

Trailer: Love & Friendship

Nyhed
11. dec. 2025
Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Nyhed
10. dec. 2025
TV 2 beklager, men står fast på fyring

TV 2 beklager, men står fast på fyring

Nyhed
09. dec. 2025
Apple Tree Productions lukker

Apple Tree Productions lukker

Miss Austen
Serieanmeldelse
11. dec. 2025

Miss Austen

Long Story Short
Serieanmeldelse
10. dec. 2025

Long Story Short

Mira
Biografanmeldelse
10. dec. 2025

Mira

Mand op
Biografanmeldelse
10. dec. 2025

Mand op

Mest læste

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2
Nyhed
11. dec. 2025

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Apple Tree Productions lukker
Nyhed
09. dec. 2025

Apple Tree Productions lukker

Hans film var for grufuld for BBC
Nekrolog
08. dec. 2025

Hans film var for grufuld for BBC

Ekko
Magasin · oktober 2025

Ekko#99

På forsiden af det nye Ekko slår Sofie Gråbøl ud med en symbolsk knytnæve – 25 år efter Blinkende lygter. Hun har kun ros til overs for Anders Thomas Jensen, men ser med langt mindre begejstring på de krav, der blev stillet til unge kvindelige skuespillere i 1980’erne og 90’erne. ”Det var som en parasit, jeg havde. Uanset hvilken rolle jeg fik i de første mange år af karrieren, var der nøgenscener,” fortæller hun og beskriver en grænseoverskridende oplevelse fra Nattevagten