ekko shortlist awards 2025
13. okt. 2025
Helin Erdem er vært for Ekko Shortlist Awards 2025

Filmbranchen er nok fyldt med spidse og blodige albuer, men 27-årige Helin Erdem ved også, at film først og fremmest er fællesskabets kunstform. 

Foto | Rita Blue

Helin Erdem er vært for Ekko Shortlist Awards 2025

Den unge satiriker og skuespiller brygger på et brag af et show, så dansk films bedste kortfilm og største talenter kan hyldes med maner den 25. november i Bremen Teater.

Af Frederik Hoff

Ved sidste års Ekko Shortlist Awards var et af højdepunkterne Helin Erdem. Da prisen for bedste lyddesign skulle uddeles, holdt hun Bremen Teater i sin hule hånd og fik publikum til at lave lydeffekter, så salen bugnede af lyd.

I år vender hun tilbage som vært for hele showet, når Ekko Shortlist Awards 2025 finder sted den 25. november. De seneste år er der blevet udsolgt, så skynd dig at købe billetter her!

Den 27-årige satiriker, skuespiller og podcastvært har gjort sin særlige kombination af humor og alvor til et varemærke. Ikke mindst med et skarpt blik for tidens vigtige debatter.

Hun blev færdiguddannet fra DR’s Talenthold i 2023 og har vist talentet frem i adskillige P3-sketches samt programmerne P3 Missionen, Helin bliver venner med og Flaskehalsen peger på.

I øjeblikket optræder hun med soloshowet Get Ready With Me på Aveny-T i København. Scenemusklerne er veltrænede, når hun til november skifter til Bremen Teater.

”Jeg er så stolt over at være blevet spurgt – og så glad for at skulle være vært for Ekko Shortlist Awards i år! Jeg er både spændt og glæder mig helt utroligt meget til en aften, hvor vi fejrer et eminent filmår og hylder alle de ildsjæle, som har bidraget til danske kortfilm på Ekko Shortlist i løbet det seneste år,” siger den kommende vært.

Hun lover et show, der sætter fokus på, hvor langt mange vil gå for at opnå filmdrømmen, men samtidig hylder mediet som en kunstform for fællesskabet.

Et af de stærkeste år
Ekko Shortlist Awards fejrer for tolvte gang filmene, der er kommet på onlinehitlisten Ekko Shortlist i det forgangne år, med en prisuddeling, hvor dansk films talenter er i fokus.

En række kendte og kompetente personligheder står for at uddele priserne og underholde publikum sammen med Helin Erdem.

Spændingen er måske særligt stor i år, hvor der tegner sig et af de stærkeste felter nogensinde med de omkring 150 kortfilm, som er kommet på Ekko Shortlist det forløbne år.

En professionel jury af landets ypperste filmfolk finder frem til de nominerede i en række kategorier. Når de nominerede er offentliggjort, kan publikum se filmene og stemme på deres favoritter. Vinderne findes i en sammentælling af juryens vurdering og stemmerne.

Til Publikum Prisen er det udelukkende publikum, der bestemmer, mens Shortlist Prisen – der indbefatter 25.000 kroner – går til juryens favorit blandt det mest populære film på hitlisten.

Populær diversitet
Diversitet Prisen, der blev stiftet af Journalistforbundets Film&TVGruppen, uddeles til en arbejdsplads, producent, broadcaster, gruppe eller enkeltperson, som gør en særlig indsats for at inkludere alle uanset køn, seksualitet, alder, etnicitet og social klasse.

Enhver kan indstille sit bud på en nominering til Diversitet Prisen ved at skrive til Ekko på ekko@ekkofilm.dk med en kort begrundelse. De nominerede vil blive fundet af en særlige diversitetsjury.

Efter showet fortsætter tirsdagsfesten i Bremen med øl, dj og dansegulv, mens dansk films store slagtermester står klar med natmad.

Ekko Shortlist Awards

Prisuddeling for danske filmskabere og deres kortfilm på Ekko Shortlist.

Startede i 2014 og finder i år sted for tolvte gang 25. november i Brement Teater.

Ekko Shortlist og Ekko Shortlist Awards er støttet af Det Danske Filminstitut og Producent Rettigheder Danmark.

Streamingtjenesten og prisfesten er sponsoreret af Producentforeningen, FAF, Dansk Skuespillerforbund, Danske Filminstruktører, Danske Dramatikere, Dansk Komponistforening, ANIS, FILM&TVGruppen, Danske Scenografer og Royal Guld.

Køb billet!

Højdepunkter fra Ekko Shortlist Awards 2024

Relevante artikler

Nyhed
11. dec. 2025
Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Nyhed
10. dec. 2025
TV 2 beklager, men står fast på fyring

TV 2 beklager, men står fast på fyring

Nyhed
09. dec. 2025
Apple Tree Productions lukker

Apple Tree Productions lukker

Miss Austen
Serieanmeldelse
11. dec. 2025

Miss Austen

Long Story Short
Serieanmeldelse
10. dec. 2025

Long Story Short

Mira
Biografanmeldelse
10. dec. 2025

Mira

Mand op
Biografanmeldelse
10. dec. 2025

Mand op

Mest læste

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2
Nyhed
11. dec. 2025

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Apple Tree Productions lukker
Nyhed
09. dec. 2025

Apple Tree Productions lukker

Hans film var for grufuld for BBC
Nekrolog
08. dec. 2025

Hans film var for grufuld for BBC

Ekko
Magasin · oktober 2025

Ekko#99

På forsiden af det nye Ekko slår Sofie Gråbøl ud med en symbolsk knytnæve – 25 år efter Blinkende lygter. Hun har kun ros til overs for Anders Thomas Jensen, men ser med langt mindre begejstring på de krav, der blev stillet til unge kvindelige skuespillere i 1980’erne og 90’erne. ”Det var som en parasit, jeg havde. Uanset hvilken rolle jeg fik i de første mange år af karrieren, var der nøgenscener,” fortæller hun og beskriver en grænseoverskridende oplevelse fra Nattevagten