Nyhed
20. juni 2018
Harvey Weinsteins tabte film
Mary Magdalene har Joaquin Phoenix som ingen ringere end Jesus og Rooney Mara som titlens discipel, men filmen fik problemer, så den aldrig kom i danske biografer. Foto | Jonathan Olley

Harvey Weinsteins tabte film

Efter afsløringen af Harvey Weinsteins overgreb løb en række af producentens film ind i problemer, så de næppe kommer i biografen herhjemme.

Af Nicki Bruun

Da historierne om Harvey Weinsteins overgreb ramte medierne sidste efterår, førte det en flodbølge med sig.

Først og fremmest handlede det om mennesker, der følte sig klar til at fortælle deres historie om overgreb og sexchikane i filmbranchen og alle mulige andre brancher. Efterfølgende fik afsløringerne af producentens overgreb også betydning for mange filmprojekter, som Weinstein var involveret i.

I februar skrev mediet Indiewire, at omkring 40 film- og tv-projekter var endt i limbo hos The Weinstein Company som følge af beskyldningerne mod Harvey Weinstein.

For eksempel var Michael Moore i gang med dokumentaren Fahrenheit 11/9, der, som titlen antyder, er en slags opfølger til instruktørens Fahrenheit 9/11, men med fokus på Donald Trump.

Projektet døde dog hos The Weinstein Company. Men 30. maj sendte Michael Moore et klip fra 1998 ud på Twitter, hvor han er gæst i Roseanne Barrs talkshow sammen med Donald Trump – med en tilføjet tekst: ”De vil snart fortryde dagen, de lærte mig at kende.”

Det tyder dermed på, at han arbejder på det samme eller et lignende projekt andetsteds.

Skuffende Jesus
Mindre godt ser det ud for en række stjernespækkede film, der lader til ikke at komme i danske biografer, selv om de for længst er indspillede.

Tv-instruktøren Alfonso Gomez-Rejon fik et filmgennembrud med ungdomskomediedramaet Me and Earl and the Dying Girl. Derfor var hans næste film ventet i spænding, men det historiske drama The Current War med Benedict Cumberbatch som Thomas Edison ser ud til at gå en krank skæbne i møde.

En blanding af at være produceret af The Weinstein Company og dårlige anmeldelser på Toronto-festivalen har gjort, at filmen har måttet nøjes med festivalvisninger. SF Studios har rettighederne i Skandinavien, men filmen er blevet sat på venteliste og får måske aldrig biografpremiere herhjemme.

Mere sikkert er det, at Mary Magdalene ikke kommer i danske biografer.

Det bibelske drama har Rooney Mara i hovedrollen som discipel og Joaquin Phoenix som selveste Jesus. Filmen skulle have haft premiere op til påsken i marts, hvor den kom i biografer i Sverige og Norge, men blev taget af programmet på det danske marked.

Det skyldes muligvis også, at Mary Magdalene klarede sig dårligt i andre udenlandske territorier, hvor den sammenlagt tjente 70 millioner kroner ind, hvilket er utroligt skuffende for så stor en film.

Et indisk håb
Det franske komediedrama De urørlige blev et kæmpehit, og derfor blev en amerikansk udgave naturligvis sat i værk.

Men om The Upside, der har Bryan Cranston, Kevin Hart og Nicole Kidman i hovedrollerne, nogensinde kommer i danske biografer, er meget tvivlsomt. Filmen, som også blev vist på Toronto-festivalen til blandede anmeldelser, blev flyttet fra sin amerikanske premieredato 9. marts og ligger nu uvis i samtlige territorier.

Så er der måske mere håb for Hotel Mumbai, hvis producere i fredags lykkedes med at købe filmen tilbage fra The Weinstein Company for et ukendt beløb.

Filmen handler om et terrorangreb i Indien i 2008, der dræbte mere end 160 mennesker.

Der er dog kun tale om de nordamerikanske og britiske rettigheder, da de internationale rettigheder er solgt til andre distributører. Branchemagasinet Variety skriver, at nogle af disse distributører går efter at lancere filmen i efteråret – på tiårs-jubilæet for angrebet. Men hvad der sker med den i Danmark, er uvist.

Trailer: Mary Magdalene

Relevante artikler

Nyhed
12. jan. 2018
#MeToo-anklager mod Golden Globe-vinder

#MeToo-anklager mod Golden Globe-vinder

Oversigt
17. nov. 2017
Hollywoods sorte bog

Hollywoods sorte bog

Portræt
16. okt. 2017
Til kamp mod seksuelle overgreb

Til kamp mod seksuelle overgreb

Portræt
10. okt. 2017
Et liv med sex, løgn og video

Et liv med sex, løgn og video

Nyhed
11. dec. 2025
Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Nyhed
10. dec. 2025
TV 2 beklager, men står fast på fyring

TV 2 beklager, men står fast på fyring

Nyhed
09. dec. 2025
Apple Tree Productions lukker

Apple Tree Productions lukker

Miss Austen
Serieanmeldelse
11. dec. 2025

Miss Austen

Long Story Short
Serieanmeldelse
10. dec. 2025

Long Story Short

Mira
Biografanmeldelse
10. dec. 2025

Mira

Mand op
Biografanmeldelse
10. dec. 2025

Mand op

Mest læste

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2
Nyhed
11. dec. 2025

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Apple Tree Productions lukker
Nyhed
09. dec. 2025

Apple Tree Productions lukker

Hans film var for grufuld for BBC
Nekrolog
08. dec. 2025

Hans film var for grufuld for BBC

Ekko
Magasin · oktober 2025

Ekko#99

På forsiden af det nye Ekko slår Sofie Gråbøl ud med en symbolsk knytnæve – 25 år efter Blinkende lygter. Hun har kun ros til overs for Anders Thomas Jensen, men ser med langt mindre begejstring på de krav, der blev stillet til unge kvindelige skuespillere i 1980’erne og 90’erne. ”Det var som en parasit, jeg havde. Uanset hvilken rolle jeg fik i de første mange år af karrieren, var der nøgenscener,” fortæller hun og beskriver en grænseoverskridende oplevelse fra Nattevagten