Nyhed
04. juni 2004
Harry Potter og fangen fra Azkaban

Harry Potter og fangen fra Azkaban

Den nye Harry Potter-film er den mørkeste og hidtil bedste film i serien, mener flere amerikanske og engelske anmeldere.
Af Marta Karolina Sztwiertnia
"Det er den første Harry Potter-film, der faktisk ligner og opleves som en rigtig film frem for en scene-oplæsning beklædt med special effects," skriver A.O. Scott i New York Times.

"Den bedste Harry Potter-film til dato," vurderer Peter Gritten i Daily Telegraph og fremhæver den nye instruktør på serien, mexikanske Alfonso Cuarón (... Og din mor): "Budskabet er klart - vælg nye instruktører, som kan tilsætte Rowlings historier liv, saft og kraft."

Fra barndom til voksen
Harry Potter spilles igen af Daniel Radcliff, der også i det virkelige liv nærmer sig teenage-årene. Som i de forrige to film kæmper Radcliffe mod mørkets magter med sin tryllestav, og denne gang er han oppe imod selveste Gary Oldman, der har rollen som den undslupne fange Sirius Black.

"En åbenbaring af special effects, som ubemærket klæber sig til den vedkommende historie om at gå fra barndom til ungdom," skriver L. A. Weekly, og flere filmkritikere roser instruktøren Alfonso Cuaróns brug af special effects og sans for dramaturgi og plot-struktur. Alfonso Cuarón mestrer at fortælle historien om magikeren Harry Potter, der er ved at forlade barndommen.

Den garvede anmelder Roger Ebert er også begejstret, men afrunder sin anmeldelse i Chicago Sun-Times med et alfaderligt råd: "Udfordringen for de kommende film bliver at beskytte Harry Potters skrøbelige uskyld og ikke synke ned i en konventionel teeanage-thriller-verden."

Harry Potter og fangen fra Azkaban har Danmarkspremiere den 11. juni.
Nyhed
31. jan. 2026
Kæmpe Robert-triumf for Zinnini Elkington

Kæmpe Robert-triumf for Zinnini Elkington

Spillefilmdebutanten Zinnini Elkington løb med priserne for bedste film, bedste instruktør og bedste originale manuskript for Det andet offer, mens forhåndsfavoritten Pigen med nålen hjemtog flest statuetter – i alt otte.

Nyhed
30. jan. 2026
Deluca har opsagt sine medarbejdere

Deluca har opsagt sine medarbejdere

Melania
Biografanmeldelse
31. jan. 2026

Melania

Heated Rivalry
Serieanmeldelse
29. jan. 2026

Heated Rivalry

Greenland 2: Migration
Biografanmeldelse
29. jan. 2026

Greenland 2: Migration

Mest læste

Kæmpe Robert-triumf for Zinnini Elkington
Nyhed
31. jan. 2026

Kæmpe Robert-triumf for Zinnini Elkington

Deluca har opsagt sine medarbejdere
Nyhed
30. jan. 2026

Deluca har opsagt sine medarbejdere