Nyhed
12. feb. 2017
McConaughey bliver strandbums i Korine-film
Matthew McConaughey var i mange år kendt for komedier af tvivlsom kvalitet – som Surfer, Dude – men så tog karrieren en drejning, og i 2014 vandt han en Oscar for Dallas Buyers Club. Foto | Richard Foreman Jr.

McConaughey bliver strandbums i Korine-film

Spring Breakers-instruktøren Harmony Korine laver komedie om en stenet rebel, som skal spilles af Matthew McConaughey.

Af Jeppe Mørch

Udadtil handler en filmfestival om kunst. Men i kulisserne knokler branchens købmænd for at afsætte nye projekter og rettigheder.

Derfor siver det også med nyheder fra dette års Berlinale.

Lars von Trier og Zentropa har skabt opmærksomhed om seriemorder-filmen The House That Jack Built med et billede, hvor den danske instruktør leger manden med leen i en hyldest af Carl Th. Dreyers Vampyr.

Og fra Berlin er der også nyt fra en anden dogme-instruktør. Amerikanske Harmony Korine, der i 1999 instruerede dogmefilmen Julien Donkey-Boy, skal lave en komedie om en rebelsk, men elskelig stener med navnet Moondog.

Og det er ingen ringere end Matthew McConaughey, som skal spille Moondog i filmen, der har titlen The Beach Bum.

Hip hop-hævndrama udsættes
Thorsten Schumacher fra selskabet Rocket Science står for at sælge rettighederne på filmfestivalen, og han har beskrevet projektet til Variety:

”McConaugheys Moondog-karakter er ren karisma – en naturkraft og en kompromisløs maverick fuld af gåpåmod over for livet og alt det, livet udsætter ham for.”

Harmony Korine brød igennem i 1995 som manuskriptforfatter på Larry Clarks Kids. Siden har han selv skrevet og instrueret film som Gummo, Mister Lonely og Spring Breakers.

Det har længe været planen, at Korines næste værk skulle blive hip hop-hævndramaet The Trap. Her var så store navne som Al Pacino, James Franco, Benicio Del Toro og Idris Elba sat på rollelisten.

Men med offentliggørelsen af Matthew McConaughey som strandbums ser det ud til, at The Trap er udsat på ubestemt tid.

Relevante artikler

Top 10
10. mar. 2015
Danske dogmefilm

Top 10: Danske dogmefilm

Nyhed
31. jan. 2026
Kæmpe Robert-triumf for Zinnini Elkington

Kæmpe Robert-triumf for Zinnini Elkington

Spillefilmdebutanten Zinnini Elkington løb med priserne for bedste film, bedste instruktør og bedste originale manuskript for Det andet offer, mens forhåndsfavoritten Pigen med nålen hjemtog flest statuetter – i alt otte.

Nyhed
30. jan. 2026
Deluca har opsagt sine medarbejdere

Deluca har opsagt sine medarbejdere

Melania
Biografanmeldelse
31. jan. 2026

Melania

Heated Rivalry
Serieanmeldelse
29. jan. 2026

Heated Rivalry

Mest læste

Kæmpe Robert-triumf for Zinnini Elkington
Nyhed
31. jan. 2026

Kæmpe Robert-triumf for Zinnini Elkington

Deluca har opsagt sine medarbejdere
Nyhed
30. jan. 2026

Deluca har opsagt sine medarbejdere