Nyhed
18. aug. 2011
Hanks giver skuffede fans penge retur

Hanks giver skuffede fans penge retur

Den populære skuespiller gav ægtepar deres penge tilbage, fordi de ikke bryder sig om hans nye film.
Af Mads Suldrup

Tom Hanks er den flinkeste mand i Hollywood. Det siger rygtet i hvert fald, og noget kunne tyde på, at det er sandt.

Angivelig skulle skuespilleren have refunderet et ægtepars billetter, fordi de ikke syntes om hans nye film, Larry Crowne. Det fremgår af det amerikanske magasin The National Enquirer, som The Guardian citerer.

Da Hanks i Los Angeles fyldte benzin på sin bil, blev han kontaktet af to fans. De fortalte Hanks, at han er deres yndlingsskuespiller, men da samtalen kom ind på hans seneste film, udtrykte de imidlertid deres skuffelse.

Hanks kvitterede prompte med en undskyldning og fiskede 25 dollars op af lommen, som han forærede ægteparret i kompensation for den dårlige oplevelse.

I Larry Crowne spiller Hanks titelrollen som en midaldrende mand, der efter at have mistet sit arbejde starter på universitet for at komme på fode igen. På rollelisten er også Julia Roberts.

Ud over at Hanks spiller hovedrollen, har han også instrueret og skrevet den romantiske komedie, der mildest talt ikke blev særlig godt modtaget i USA - hverken af publikum eller anmeldere.

Filmen får dansk premiere den 15. december.

Relevante artikler

Nekrolog
20. mar. 2026
Ikonisk actionhelt er død

Ikonisk actionhelt er død

Jo Nesbøs Harry Hole
Serieanmeldelse
02. apr. 2026

Jo Nesbøs Harry Hole

Return to Silent Hill
Biografanmeldelse
02. apr. 2026

Return to Silent Hill

Mest læste

Den uønskede palæstinenser
Cph:Dox 2026
06. mar. 2026

Den uønskede palæstinenser

Forfængelighed æder sjæle op
Cph:Dox 2026
07. mar. 2026

Forfængelighed æder sjæle op