Cannes 2017
28. maj 2017
Guldpalmen overrasker os
Søren Solkær har taget en billedserie af Claes Bang til Ekko #75, hvor der også er et stort interview om skuespillerens hårde arbejde med The Square. Foto | Søren Solkær

Claes Bang: Guldpalmen overrasker os

Den danske skuespiller og resten af holdet bag The Square havde overhovedet ikke regnet med at vinde Guldpalmen, fortæller han til Ekko umiddelbart efter prisoverrækkelsen.

Af Claus Christensen

Cannes-juryen fulgte i år den udbredte konsensus blandt kritikerne på festivalen, men man havde dog én overraskelse i ærmet.

De fleste havde ventet, at den franske aids-film 120 battements par minute eller den russiske Loveless ville vinde Guldpalmen. Men i stedet valgte juryen Ruben Östlunds The Square med Claes Bang, som vi har et stort interview med i det nye nummer.

På pressemødet i Cannes efter uddelingen fremhævede juryen Claes Bangs præstation. Den franske skuespiller Agnès Jaoui sagde, at hun som mange andre havde forelsket sig i Bang, og juryformand Pedro Almodóvar sagde lige ud, at man havde overvejet at give ham en pris.

Men ifølge festivalens reglement kan Guldpalmevinderen ikke samtidig vinde skuespilpriser, hvilket kan have kostet den sympatiske skuespiller en pris. Men det lod Claes Bang sig ikke mærke med, da vi umiddelbart efter prisuddelingen fangede ham på telefonen.

”Festivalen havde inviteret os her til aften, så vi vidste, at vi ville vinde en pris. Men ingen af os – heller ikke Ruben – havde regnet med, at det ville blive Guldpalmen. Vi var overbevist om, at en anden film ville vinde. Så da der kun var den pris tilbage, og The Sqaure stadig ikke var blevet nævnt, tænkte jeg: ’Hvorfor har de bedt os om at komme, hvis de ikke har noget til os?’” griner Claes Bang og fortsætter:

”Jeg er fantastisk glad for prisen. Jeg har desværre ikke haft tid til at se nogle af de andre film i konkurrencen, så jeg ved ikke, om prisen er fortjent. Men jeg kan sige så meget, at jeg aldrig i mit liv har set en film som The Square. Den er noget helt særligt, og jeg synes, den fungerer vanvittigt godt.”

Hvad betyder Guldpalmen for dig?

”Det betyder, at filmen kommer ud i verdenen med et endnu større los i røven, og jeg håber, at en helt masse muligheder og døre åbner sig op for mig.”

Ruben Östlund fremhævede dig i sin takketale, men sagde også, at I havde kæmpet under optagelserne. Er det nu, hvor I falder hinanden om halsen?

”Nej-nej, det misforstår du. Vi har sloges og råbt og skreget af hinanden undervejs, men hele tiden været supergode venner.”

– Skal du feste igennem nu?

”Faktisk bliver det stille og roligt for mit vedkommende, for jeg skal spille teater på tirsdag i Edinburgh og derfor op tidligt i morgen med flyet.”

Claus Christensen

Filmmagasinet Ekkos chefredaktør dækker for ellevte år i træk Cannes-festivalen.

Ser samtlige film i hovedkonkurrencen og vurderer dem i Ekkos internationale stjernebarometer.

Går på opdagelse efter perler i festivalens sidekonkurrence Un Certain Regard og parallelkonkurrencerne Director’s Fortnight og Critics’ Week.

Festivalen blev etableret i 1939, men programmet måtte aflyses, da Hitler invaderede Polen på åbningsdagen.

Årets festival er den 70. af slagsen.

Løber i år fra 17. til 28. maj 2017.

The Square-scene med Claes Bang og Christopher Læssø

Relevante artikler

Nyhed
12. maj 2017
Nyt Ekko med stort tema om Twin Peaks

Nyt Ekko med stort tema om Twin Peaks

Nyhed
11. dec. 2025
Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Nyhed
10. dec. 2025
TV 2 beklager, men står fast på fyring

TV 2 beklager, men står fast på fyring

Nyhed
09. dec. 2025
Apple Tree Productions lukker

Apple Tree Productions lukker

Miss Austen
Serieanmeldelse
11. dec. 2025

Miss Austen

Long Story Short
Serieanmeldelse
10. dec. 2025

Long Story Short

Mira
Biografanmeldelse
10. dec. 2025

Mira

Mand op
Biografanmeldelse
10. dec. 2025

Mand op

Mest læste

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2
Nyhed
11. dec. 2025

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Apple Tree Productions lukker
Nyhed
09. dec. 2025

Apple Tree Productions lukker

Hans film var for grufuld for BBC
Nekrolog
08. dec. 2025

Hans film var for grufuld for BBC

Ekko
Magasin · oktober 2025

Ekko#99

På forsiden af det nye Ekko slår Sofie Gråbøl ud med en symbolsk knytnæve – 25 år efter Blinkende lygter. Hun har kun ros til overs for Anders Thomas Jensen, men ser med langt mindre begejstring på de krav, der blev stillet til unge kvindelige skuespillere i 1980’erne og 90’erne. ”Det var som en parasit, jeg havde. Uanset hvilken rolle jeg fik i de første mange år af karrieren, var der nøgenscener,” fortæller hun og beskriver en grænseoverskridende oplevelse fra Nattevagten