Cannes 2021
17. juli 2021
Guldpalmen går til chokfilm
Agathe Roussell spiller i Titane hovedrollen som Alexia, der i en verden fuld af vold og blod slås med en speciel graviditet efter at være blevet befrugtet af en bil! Foto | Carole Bethuel

Guldpalmen går til chokfilm

Spike Lee kom før tid til at annoncere vinderen af Guldpalmen på Cannes-festivalen, hvor en grænseoverskridende film vinder hovedprisen.

Af Claus Christensen og Nicki Bruun

Her til aften bliver vinderne efter små to uger med film blevet udråbt på Cannes-festivalen.

Priserne er netop færdige med at blive delt ud, men juryformand Spike Lee kom ved showets åbning til at annoncere, at Guldpalmen går til den franske chokfilm Titane af Julia Ducournau!

Det er blot anden gang, at en kvindelig instruktør vinder hovedprisen på Cannes-festivalen. Jane Campion vandt i 1993 for The Piano, men hun måtte dele prisen med kinesiske Chen Kaige for Farvel min konkubine.

Det er derfor historisk, at Julia Ducournau nu har vundet Guldpalmen.

Ekkos chefredaktør har kaldt Titane en af historiens mest grænseoverskridende film, og vi interviewede den anden dag Julia Ducournau, som forklarede om sin vilde film.

Norsk skuespilsejr
Den mildt sagt kaotiske prisuddeling – på grund af den indledende fejl af Spike Lee – ledte tankerne hen på året, hvor La La Land fejlagtigt blev udråbt som Oscar-vinder.

Juryen viste sig da også at være noget ubeslutsom ved at dele både andenprisen Grand Prix og juryens pris mellem to film.

Førstnævnte deler iranske Asghar Farhadis Ghahreman og finske Juho Kuosmanens Hytti nr. 6, mens juryens pris deles mellem thailandske Apichatpong Weerasethakuls Memoria og israelske Nadav Lapids Ha’berech.

Mere beslutsomhed var der i skuespilkategorierne.

Hos kvinderne blev vinderen Renate Reinsve for sin rolle i norske Joachim Triers Verdens værste menneske. Blandt mændene blev vinderen Caleb Landry Jones, der spiller en massemorder i Justin Kurzels Nitram.

Endelig går instruktørprisen til franske Leos Carax for musicalen Annette, mens manuskriptprisen ryger til japanske Ryusuke Hamaguchi for Drive My Car.


Spike Lee var ved siden af sig selv og kom til at afsløre vinderen af Guldpalmen i starten af prisoverrækkelsen.

Vinderne Cannes 2021


Guldpalmen
Titane, Julia Ducournau

Grand Prix
Ghahreman, Asghar Farhadi
&
Hytti nr. 6, Juho Kuosmanen

Instruktør
Leos Carax, Annette

Juryens pris
Memoria, Apichatpong Weerasethakul
&
Nadav Lapid, Ha’berech

Mandlig skuespiller
Caleb Landry Jones, Nitram

Kvindelig skuespiller
Renate Reinsve, Verdens værste menneske

Manuskript
Drive My Car, Ryusuke Hamaguchi & Oe Takamasa

Æres-Guldpalme
Marco Bellocchio

Camera d’Or (debutfilm)
Murina, Antoneta Alamat Kusijanivić

Kortfilm
All the Crowns in the World, Tang Yi

Relevante artikler

Nyhed
11. dec. 2025
Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Nyhed
10. dec. 2025
TV 2 beklager, men står fast på fyring

TV 2 beklager, men står fast på fyring

Nyhed
09. dec. 2025
Apple Tree Productions lukker

Apple Tree Productions lukker

Miss Austen
Serieanmeldelse
11. dec. 2025

Miss Austen

Long Story Short
Serieanmeldelse
10. dec. 2025

Long Story Short

Mira
Biografanmeldelse
10. dec. 2025

Mira

Mand op
Biografanmeldelse
10. dec. 2025

Mand op

Mest læste

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2
Nyhed
11. dec. 2025

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Hans film var for grufuld for BBC
Nekrolog
08. dec. 2025

Hans film var for grufuld for BBC

Ekko
Magasin · oktober 2025

Ekko#99

På forsiden af det nye Ekko slår Sofie Gråbøl ud med en symbolsk knytnæve – 25 år efter Blinkende lygter. Hun har kun ros til overs for Anders Thomas Jensen, men ser med langt mindre begejstring på de krav, der blev stillet til unge kvindelige skuespillere i 1980’erne og 90’erne. ”Det var som en parasit, jeg havde. Uanset hvilken rolle jeg fik i de første mange år af karrieren, var der nøgenscener,” fortæller hun og beskriver en grænseoverskridende oplevelse fra Nattevagten