God stemning til møde om produktionsrabatter

I november kunne en stolt kulturminister annoncere, at Danmark fra 2026 kommer til at bruge 125 millioner kroner årligt på en såkaldt produktionsrabatordning.

Helt enkelt betyder det en ordning, hvor produktionsselskaber kan søge om at få en del af deres produktionsbudget tilbagebetalt af staten, når de optager film og tv-serier i Danmark.

Danmark var det sidste land i Europa uden en sådan ordning, og mange i den kriseramte filmbranche har længe ønsket sig den.

I går holdt kulturminister Jakob Engel-Schmidt stormøde for filmbranchen, hvor formen på ordningen blev diskuteret i to timer af de mest markante aktører i dansk film og tv.

En af de tilstedeværende var medieanalytikeren Claus Bülow Christensen.

Han har længe været en varm fortaler for produktionsrabatter, som han har skrevet om i blogindlæg på Ekkos hjemmeside. Han står også bag en hvidbog om europæiske produktionsrabatter i samarbejde med Producentforeningen.

Claus Bülow Christensen vil ikke sige noget om, hvad der konkret blev diskuteret på mødet, men helt overordnet var det en yderst positiv oplevelse.

”Der var en overraskende god stemning, og kulturministeren og ministeriet havde gjort sig stor umage for at lave et arrangement, der virkelig hørte branchen grundigt,” siger analytikeren, der ellers ofte kommer med ris til politikerne.

”Det var et konstruktivt møde, effektivt og lige til benet med en smittende entusiasme fra kulturministerens side.”

Ligger trygt og godt
Claus Bülow Christensen har tidligere kritiseret tendensen til at blande diskussionen om produktionsrabatter sammen med kulturpolitik, da der er tale om en erhvervsstøtte, som hører til hos erhvervsministeriet.

Dog mener han, at kulturministeren har et godt greb om projektet.

”Det er tydeligt, at produktionsrabatterne ligger godt og trygt hos kulturministeriet,” siger medieanalytikeren.

Spørgsmålet er, hvordan rabatordningen skal se ud. Selv om analytikeren ikke vil ud med, hvad der blev talt om i går, vil han gerne forklare sine egne holdninger til spørgsmålet, som han også gør i sit seneste blogindlæg.

”Det er enormt ærgerligt, at Danmark i så mange år har stået uden produktionsrabatordning. Det har betydet mange tab for branchen. Men paradoksalt nok betyder det, at vi nu står i den gode situation, at vi kan lære af alle de andre lande, som allerede har en ordning,” siger han.

”Hvis man sørger for at få snakket med svenskerne, nordmændene og de andre, så har vi gode forudsætninger for at skabe en ordning, der er renset for alle de børnesygdomme, som de andre lande har kæmpet med. Den kan komme til at sidde lige i skabet.”

Balanceret ordning
Dog vil der uundgåeligt være forskellige holdninger til, hvad en optimal model skal prioritere.

Skal den primært støtte udenlandske produktioner for at lokke udenlandske midler til Danmark? Eller skal den koncentrere sig om at holde danske produktioner i Danmark til glæde for miljøet og den danske filmbranche.

Et betydeligt antal danske film- og tv-produktioner vælger at rykke til Polen, Tjekkiet, Estland og andre steder med store rabattilbud, selv om de skal foregå i Danmark.

Eksempelvis den kommende film Rejseholdet – det første mord, hvor en stor del af optagelserne finder sted i Polen.

”Det skal først og fremmest være en balanceret ordning,” siger Claus Bülow Christensen.

”Jeg vil foreslå, at man lader sig inspirere af Frankrig, der har to ordninger: én til franske produktioner og én til udenlandske. Det gælder om at få tilgodeset så mange interesser som overhovedet muligt.”

Ekko har forgæves forsøgt at få en kommentar fra kulturministeren.