Nyhed
17. maj 2022
Go’ Morgen Danmark dropper filmkritikken
Ann Lind Andersen har i tretten år været et velkendt ansigt i morgen-tv, hvor hun har stået bag et hav af anmeldelser og stribevis af stjerneinterviews. Foto | uoplyst

Go’ Morgen Danmark dropper filmkritikken

”Det er selvfølgelig lidt vemodigt for mig personligt og meget ærgerligt for behandling af filmstoffet generelt i danske medier,” skriver Ann Lind Andersen, der er færdig som filmanmelder på TV 2-morgenfladen.

Af Nicki Bruun

DR har for nylig genoplivet det ellers lukkede filmprogram Filmselskabet i et meget kortere format.

Med en spilletid på seks-syv minutter i hvert afsnit føles formatet mere som fransk visit end dybt dyk ned i filmen og seriernes verden. Men det er mere, end der fremover kommer til at være i morgenfladen på TV 2.

Folkene bag Go' morgen Danmark, der produceres af Nordisk Film TV Danmark, har nemlig droppet filmkritikken. Det oplyser anmelderen Ann Lind Andersen, der også er kendt som flerårig ekspert i Ekkos Oscar-panel.

”Programmet (og ikke TV 2) har nu besluttet ikke længere at have filmanmeldelser, så morgener med Casper Christensen, Ellen Hillingsø og jeg bliver der ikke flere af,” skriver Ann Lind Andersen ifølge Ekstra Bladet på sin Instagram-profil og fortsætter:

”Det er selvfølgelig lidt vemodigt for mig personligt og meget ærgerligt for behandling af filmstoffet sådan generelt i danske medier, og jeg kommer til at savne hele holdet i studiet med de hyggelige morgener.”

Fokuserer på journalistik
Ekstra Bladet har indhentet en kommentar fra TV 2, der bekræfter, at det er slut med filmanmeldelser i morgen-tv.

”At udfase filmanmeldelser, som vi kender dem i Go' morgen Danmark er en helt naturlig udvikling. Beslutningen ændrer ikke på, at vi fremover prioriteter film, tv-serier, musik, bøger, scenekunst og andet kultur højt,” skriver Henriette Ladegaard-Pedersen, som er TV 2-redaktør på Go’ morgen Danmark og Go’ aften Live, til avisen.

”Kultur er en grundpille i vores programmer. Vi fokuserer nu i stedet de redaktionelle kræfter på mere journalistiske indslag, tendenser og kulturelle hovedpersoner. Vi siger stor tak til de dygtige filmanmeldere, som vi har haft glæden af at arbejde sammen med gennem årene.”

Vil fortsat anmelde
Ann Lind Andersen dækkede sidste år Cannes-festivalen for TV 2, men i år er hun ikke afsted på den igangværende festival. Hendes stop i Go’ Morgen Danmark, hvor hun har været i tretten år, betyder dog ikke, at det er slut med anmeldelser fra hendes hånd.

Kritikeren – der de sidste 28 år også har skrevet for Berlingske og Aarhus Stiftstidende – opfordrer sine fans til fremover at følge hende på hjemmesiden What to Watch, hvor hun vil folde sig ud med anmeldelser af film og serier.

Det er en platform, som hun har startet sammen med sin TV 2-medvært Casper Christensen og Kim Sørensen. Sidstnævnte er manden bag Vi Elsker Media, der driver de populære hjemmesider Vi Elsker Streaming og Vi Elsker Serier.

Den nye side drives uafhængigt af de tre, mens alle kommercielle aktiviteter varetages af Vi Elsker Media, står der på hjemmesiden.

Her skriver de tre selvbestaltede nørder, at deres mål med platformen er at give læserne gode råd til, hvad de skal se i det nærmest uendelige hav af film og serier.

Ekko har forsøgt at få en kommentar fra Ann Lind Andersen.

Relevante artikler

Nyhed
26. apr. 2022
DR genopliver Filmselskabet

DR genopliver Filmselskabet

Nyhed
08. sep. 2021
Troldspejlet overlever på DR

Troldspejlet overlever på DR

Nyhed
04. maj 2021
DR dropper alle filmprogrammer

DR dropper alle filmprogrammer

Nyhed
01. okt. 2019
DR lukker sit eneste filmprogram

DR lukker sit eneste filmprogram

Nyhed
11. dec. 2025
Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Nyhed
10. dec. 2025
TV 2 beklager, men står fast på fyring

TV 2 beklager, men står fast på fyring

Nyhed
09. dec. 2025
Apple Tree Productions lukker

Apple Tree Productions lukker

Miss Austen
Serieanmeldelse
11. dec. 2025

Miss Austen

Long Story Short
Serieanmeldelse
10. dec. 2025

Long Story Short

Mira
Biografanmeldelse
10. dec. 2025

Mira

Mand op
Biografanmeldelse
10. dec. 2025

Mand op

Mest læste

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2
Nyhed
11. dec. 2025

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Apple Tree Productions lukker
Nyhed
09. dec. 2025

Apple Tree Productions lukker

Hans film var for grufuld for BBC
Nekrolog
08. dec. 2025

Hans film var for grufuld for BBC

Ekko
Magasin · oktober 2025

Ekko#99

På forsiden af det nye Ekko slår Sofie Gråbøl ud med en symbolsk knytnæve – 25 år efter Blinkende lygter. Hun har kun ros til overs for Anders Thomas Jensen, men ser med langt mindre begejstring på de krav, der blev stillet til unge kvindelige skuespillere i 1980’erne og 90’erne. ”Det var som en parasit, jeg havde. Uanset hvilken rolle jeg fik i de første mange år af karrieren, var der nøgenscener,” fortæller hun og beskriver en grænseoverskridende oplevelse fra Nattevagten