Nyhed
15. apr. 2019
Ghita Nørby indtager Ekko Shortlist
Den internationale topforsker Ellen Franklin (Ghita Nørby) er flyttet hjem til Danmark, hvor hun arbejder på et projekt, der kan ændre menneskets forståelse af liv og død. Foto | Kim Bech

Ghita Nørby indtager Ekko Shortlist

I den nærmest profetiske kortfilm Lux Aeterna afbryder hele Danmarks Ghita vrangvilligt et interview med en ung, kvindelig journalist. Se filmen på Ekko Shortlist!

Af Nicki Bruun

Ghita Nørby har været årets mest omtalte filmpersonlighed herhjemme, men det er ikke på grund af hendes seneste rolle i Michael Noers periodedrama Før frosten.

Det skyldes naturligvis hendes omdiskuterede interview med Radio24syv, hvor Nørby gik ubarmhjertigt hårdt til journalisten Iben Maria Zeuthen. Men der var også nogle, som mente, at hun skarpsindigt klædte beregnende kulturjournalistik af til skindet.

Nu kan man dog opleve hele Danmarks Ghita fra hendes bedste side på Ekko Shortlist, hvor kortfilmen Lux Aeterna fra 2017 netop er blevet bobler. Det er Edith Tvede Byg-Fabritius’ midtvejsfilm fra den alternative filmuddannelse Super8, der hører hjemme i Aarhus.

I filmen spiller Ghita Nørby forskeren Ellen Franklin, der muligvis har løst det gamle spørgsmål om evigt liv.

”Edith Tvede Byg-Fabritius har begået en mindre genistreg ved at få Ghita Nørby til at spille konfus, men genial forsker i sin midtvejsfilm,” skrev Ekkos Jeppe Mørch, da han gav fem stjerner til Lux Aeterna i anmeldelsen af midtvejsfilmene fra Super8.

Muligheder og risici
I Lux Aeterna spiller Ghita Nørby over for Ditte Ylva Olsen, der har rollen som den ambitiøse journalist Helene. Journalisten er på sporet af sit livs scoop, da hun opsnuser Ellen Franklins hemmelige opfindelse – som er fuld af muligheder, men også rummer store risici.

Det giver i lyset af virkelighedens senere hændelser på Radio24syv sjove associationer, når filmen starter med et interview mellem den unge og den ældre kvinde. Ellen er nemlig ikke videre samarbejdsvillig og bliver direkte konfronterende.

”’Helene’ er oldgræsk og betyder fakkel eller flammende lys. Er det sådan, du har det med din journalistik?” siger Ghita Nørbys Ellen sarkastisk og afbryder efter kort tid pludselig interviewet!

De to kommer dog hinanden nærmere undervejs i filmen, der på fængende sci-fi-vis dykker ned i både videnskab og spiritualitet.

Lux Aeterna er skrevet af Edith Tvede Byg-Fabritius sammen med manuskriptforfatter Nicklas Tägtström Møller. På rollelisten er også Niels Olsen, Kim Sønderholm og Paw Terndrup. Filmholdet tæller den Ekko Shortlist Awards-vindende komponist Lasse Aagaard og fotografen Kim Bech, der sidste år var nomineret for Peter Sommer-musikvideoen Elskede at drømme, drømmer om at elske.

Se Lux Aeterna og giv filmen stjerner på Ekko Shortlist!

Relevante artikler

Nyhed
13. mar. 2019
Ghita Nørby sviner journalist til

Ghita Nørby sviner journalist til

Biografanmeldelse
07. jan. 2019
Før frosten

Før frosten

Relateret film

Lux Aeterna

Lux Aeterna

Nyhed
11. dec. 2025
Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Nyhed
10. dec. 2025
TV 2 beklager, men står fast på fyring

TV 2 beklager, men står fast på fyring

Nyhed
09. dec. 2025
Apple Tree Productions lukker

Apple Tree Productions lukker

Miss Austen
Serieanmeldelse
11. dec. 2025

Miss Austen

Long Story Short
Serieanmeldelse
10. dec. 2025

Long Story Short

Mira
Biografanmeldelse
10. dec. 2025

Mira

Mand op
Biografanmeldelse
10. dec. 2025

Mand op

Mest læste

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2
Nyhed
11. dec. 2025

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Hans film var for grufuld for BBC
Nekrolog
08. dec. 2025

Hans film var for grufuld for BBC

Ekko
Magasin · oktober 2025

Ekko#99

På forsiden af det nye Ekko slår Sofie Gråbøl ud med en symbolsk knytnæve – 25 år efter Blinkende lygter. Hun har kun ros til overs for Anders Thomas Jensen, men ser med langt mindre begejstring på de krav, der blev stillet til unge kvindelige skuespillere i 1980’erne og 90’erne. ”Det var som en parasit, jeg havde. Uanset hvilken rolle jeg fik i de første mange år af karrieren, var der nøgenscener,” fortæller hun og beskriver en grænseoverskridende oplevelse fra Nattevagten